søndag den 17. januar 2010

Sy-søndag

...og det var så den dag og jeg burde forlængst have ligget og sovet på dette tidspunkt. Dagen er gået med forberedelse til i morgen (Heldigvis rimelig begrænset, for en gangs skyld) og så er jeg ellers gået i gang med kagemands-fastelavnsdragten til nevøen.

 Købte "Sy-magasinet" i går og har taget udgangspunkt i den klovnedragt, der var mønster på. Dragten (brunt stof) er nu syet sammen, har fået hvide kanter (=glasur) og nu mangler jeg "kun" alt slikket og en krave af en slags.

 Symaskinen står stadig fremme, for det kan jo tænkes, jeg orker at sy lidt "slik", når jeg en gang vender hjem fra job i morgen eftermiddag.

 Det er dog ikke sikkert, for det har sneet her til aften, så nu er vejene IGEN ikke mc-farbare. FNYS! Så den står atter på en gedigen gåtur i morgen - med efterfølgende 15-20 minutter for sent på job. Pis' oss!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar