torsdag den 18. marts 2010

Update på strikketøjet

 I forgårs aften blev jeg faktisk færdig med at strikke min jakke. Nu mangler jeg "blot" monteringen, herunder opklipning og isyning af lynlås.

 

 Taget i betragtning, at jeg er nybegynder og den er lavet uden opskrift, er jeg godt tilfreds med resultatet. Hvordan jeg så får det med det færdige resultat, regner jeg med at vide inden weekenden er omme. Det er i hvert fald planen, at jeg skal montere i løbet af weekenden. Jeg er efterhånden blevet så afhængig af at sidde med et strikketøj i hænderne, at jeg lige var forbi garn-pusheren. Hun fortalte forøvrigt, at hun bl.a. afholdt strikkecafe en gang om ugen, så jeg vil da se, om jeg ikke får tid til at kigge forbi en gang i mellem. Så kan jeg jo få hjælp den dag jeg begynder at strikke efter opskrift :o) Næste projekt bliver noget sværere end ovenstående: Jeg har indkøbt garn til en trøje til nevøen. Mere vil jeg ikke sige her, eftersom søs nogle gange læser med ;o) Farverne må I dog gerne få at se:


 

 Nu mangler jeg så bare lige at finde ud af, hvor mange masker jeg skal slå op på pind 4½ til en trøje str. 3 år. Anyone?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar