fredag den 1. januar 2016

2015 Årskavalkade II/II

JULI

Juli fortsatte hvor juni slap, hvad angår mængden af forskellige blomster i haven og nu begyndte dahliaerne også for alvor at sætte blomster. Sikke en farvepragt!
De første tomater og kartofler kunne vi også høste. Der er altså noget særligt ved spiselige afgrøder man selv har dyrket.

Det var forøvrigt den første juli, hvor jeg var tilfreds med haven. De fleste større omlægninger er klaret og haven kan begynde at "gro op" (og til, hvis jeg ikke er der med saksen - hvilket jeg er ved at blive god til!) og etablere sig.
 Personligt blev jeg mægtig begejstret for kombinationen af clematis 'Ville de Lyon' og min yndlingsklatrerose 'Lykkefund'.
Men - i det hele taget var jeg svært begejstret for havens udseende generelt. Jeg gik dagligt flere ture i den og frydede mig bare over mit lille paradis på jord :)

Den største ændring i mit haveliv 2015, var dog at vi anskaffede os en bil i slutningen af juli. Godt nok skulle jeg først lære at køre den, men for pokker hvor den hurtigt bragte mig til mange forskellige planteskoler og havecentre, hvor jeg ikke havde været før...og selvfølgelig også til allerede kendte steder.
Det var en helt ny fornemmelse bare at kunne købe ind, når jeg indtil da havde været begrænset af en topboks og to sidetaskers rumfang - og vide, der ville være plads nok i bilen.

AUGUST

I august fortsatte haven ufortrødent med at blomstre og give frugt og grønt. Den blev dog noget forsømt, da jeg atter måtte trække i arbejdstøjet og tage på job - men vi fik styr på den igen i løbet af et par fridage.

Her et parti fra det lyserøde bed.

SEPTEMBER
I september fortsatte haven med blomster og afgrøder. Edderkopperne meldte dog også deres ankomst og man måtte se sig for, hvis ikke man ønskede edderkoppesind i ansigtet ;)

September var, som sædvanlig, en fristelsernes måned og naturligvis indkøbte jeg igen igen løg. Både i havecentre/planteskoler og via nettet og det på trods af allerede eksisterende pladsmangel i haven. Skidt pyt med det, jeg inddrog da bare nogle store murerbaljer (foruden de 30-40 spande/krukker jeg havde fyldt) og lagde 2-3 lag løg i dem også. Problem solved.

Det er meningen at langt de fleste af de løg, jeg har i krukker og spande skal lægges i forhaven, når den er blevet omlagt, men det bliver først til efteråret. (...og lur mig om jeg så ikke kan anskaffe mig nye løg IGEN...for så bliver der jo en masse beholdere ledige. Mand! Jeg er uforbederlig. Haha.)

OKTOBER

Det var ikke fordi haven viste særlig mange tegn på, at vi nu var gået ind i oktober. Min rådhusvin var i hvert fald grøn med kun en smule rødlige blade til langt ind i måneden.

Oktober bød også på nogle helt specielle have-oplevelser, som jeg stadig ofte tænker tilbage på med stor glæde. Det er selvfølgelig vores Tysklandstur jeg refererer til.
Først var der de fantastisk formklippede træer og buske...

...og så var der det totalt vidunderlige besøg hos Clematis Westphal nær Hamburg.

Det var en oplevelse for livet og jeg skal helst sikkert dertil igen. Ingen tvivl om det. Næste gang må det dog gerne blive i foråret/sommeren, hvor deres show-have er mere interessant.

Vel hjemme igen gav et besøg i Bilka mig ti løgkasser/net til blot en tyver stykket. De er jo geniale til at tørre løg/dahliaer i - og så kan de stables, så de ikke fylder så meget.
I denne måned begyndte jeg også at gå til blomsterbinding - 
og jeg blev totalt grebet af det efter allerede første gang.

NOVEMBER

I november var vejret stadig mildt og der var stadig masser af blomstermotiver at fotografere....

...og blomster at plukke, så jeg kunne øve mig i at binde "spiralen".


Den første søndag i måneden tilbragte jeg i et blomsterværksted, hvor jeg lærte at binde et juletræ. Det tog fem timer at lave, men jeg var superglad for resultatet.

På mit tirsdagskursus lærte jeg, hvordan jeg beklæder min flamingobamse med mos på den rigtige måde, ligesom jeg lærte rigtig meget andet.

En smule sne blev det dog til i november måned. 

Faktisk faldt der en hel del (selvom vi slet ikke var blandt dem, der fik mest) - men det var rigeligt til at en del høje, visne plantedele knækkede pga. den meget, meget tunge sne.

Sneen er faktisk skyld i, at jeg vandt en havebog (jeg ikke havde i forvejen) i en af Haveselskabet arrangeret fotokonkurrence på facebook med nedenstående billede.


DECEMBER

Årets sidste måned fløj afsted. Haven var kedelig at se på hvad angår farver, men takket være mine hække og stenstier er havens struktur stadig meget tydelig.

Så var der straks anderledes indendøre, hvor jeg bandt og bandt...kranse, dekorationer, granguirlander osv. osv... Her en krans til en veninde.

Undervejs fik jeg også arrangeret alle mine binde-artikler i udestuen. (Fik lige bestilt et par kasser af dit og dat hjem). Skønt med overblik over, hvad jeg har og dejligt at mine trækasser endelig bliver brugt til noget nyttigt.

Jeg fik juleferie d. 18. ved middagstid og så lå jeg ellers vandret indtil d. 27. Alt det kan du læse mere om, hvis du læser min blog fra den pågældende periode.

Selv julebordet bar præg af min trang til binderi :)

På årets sidste dag lavede jeg disse to nytårsdekorationer. Den blå til os og den sorte til min søster. Jeg havde fundet nogle "kalenderlys" (med klokkeslet fra 18-24) og dem måtte jeg da bare lave en dekoration med....og så fik jeg også brugt det sidste grønne materiale.

Ved middagstid kørte vi ud til min søster og afleverede dekorationen, som de blev glade for og ønskede godt nytår...og så kørte vi hjem igen.

Hjemme lå den første portion frø i min postkasse. 
Skønt at afslutte et år ved at modtage frø til næste havesæson.

Nu er dette indlæg så langt om længe ved vejs ende :)
Jeg er helt smadret, da vi har været sydpå i dag for at besøge Henriette (og jeg kørte hjem i til tider tæt tåge)....det skriver jeg mere om i morgendagens indlæg, besøget altså - ikke tågen ;)

Godnat..

7 kommentarer:

  1. Så flott årskavalkade du har laget! Det skjer mye i løpet av et år, og det er ikke enkelt å få med seg alt. Nydelige clematis du viser! Jeg tror jeg hadde kommet hjem med veldig mange planter hvis jeg hadde besøkt det gartneriet... ;)
    Du er blitt veldig dyktig til blomsterbinding!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Clematis Westphal er et meget farligt sted... "Heldigvis" havde vi begrænset plads i bilen (havde jo fået planter med allerede) så jeg kunne kun få ti clematis med mig...men hvis jeg en gang kommer derned med en tom bil...puha...LOL

      Tak for de pæne ord. Jeg er også ret godt tilfreds med hvad jeg har fået ud af mine kurser. Det er mere end hvad jeg havde troet.

      Slet
  2. Flot årskavalkade - jeg kan godt forstå, at du er tilfreds, du har haft stor succes med stort set alt sidste år, tror jeg. Jeg kan godt forstå, at du er glad for bilen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den bil har gjort en meget stor forskel :)

      Slet
  3. Skønne billeder fra din have og af dine binderier.
    Godt nyt haveår.

    SvarSlet
  4. Hvad mon der var højdepunktet: bilen eller besøget hos Westphal? Eller måske noget helt tredje.

    SvarSlet