søndag den 22. juli 2007

Den der Harry Potterbog...

Mit eget eksemplar af den er ikke dukket op endnu - men amazon.com har sendt den, så den dukker vel ikke op før tirsdag, da jeg yderst sjældent får post mandag. Min veninde hentede sit eksemplar forrige nat - og jeg har selvfølgelig frittet hende for, hvad der sker i den.

Den handling er der sikkert mange, der ikke kan forstå. Bare tænk på, hvor hysteriske folk kan blive, hvis man røber for meget af en bog/films handling. Folk ryger jo helt op i det røde felt.

Personligt kan det slet ikke hidse mig op, hvis nogen røber en slutning på en bog/film jeg endnu ikke har læst/set. Sådan har veninden det også, så hun havde ikke noget imod lige at kigge bagerst i bogen og fortælle en smule *G*

Mange siger, det ødelægger deres læseglæde, hvis de kender noget af handlingen på forhånd - og det respekterer jeg - og kunne af den grund ikke drømme om, at røbe noget her. Personligt har jeg det nærmest direkte modsat.

Netop fordi jeg - i meeeget store træk - ved, hvad der sker, ja så kan jeg læse bogen i afslappet tilstand, og nyde hver en side, i stedet for nærmest at blive stresset over ikke at kunne læse hurtigere (og jeg læser altså pænt hurtigt!) - og desuden slet ikke få læst siderne ordentligt, fordi jeg nærmest nøjes med at scanne dem, for at få udløst spændingen så hurtigt som muligt.

Så jeg er altså en af den slags personer, som folk ikke kan genere ved at røbe handlingen ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar