søndag den 29. juli 2007

ÆV - formodentlig ingen italienskundervisning

På trods af jeg skal starte på nyt job, havde jeg planer om også at starte på italiensk. Men sådan skal det åbenbart ikke være.

Har siddet og kigget på VUC og "selvfølgelig" udbyder de ikke italiensk i Køge i år *hmpfr*, så hvis jeg vil gå til italiensk, skal jeg tage enten til Roskilde eller Greve!

Det er da også fint nok, hvis ikke det lige var fordi begge steder ligger aldeles upraktisk i forhold til min bopæl i det øjeblik vejret umuliggør mckørsel!

Desuden slutter holdet i Roskilde først kl. 22 torsdag aften, det er lige lovlig sent, når lige præcis fredagen bliver min længste dag, sådan skemamæssigt set.

Det er muligt jeg kan finde en aftenskole i nærheden, der udbyder italiensk. Det har jeg endnu ikke undersøgt.

Jeg er dog ret skeptisk overfor undervisningen på aftenskole; det koster det dobbelte i f.h.t. VUC, man har færre timer og lærer derfor mindre. Oftest starter undervisningen også først på eftermiddagen...det kan jeg jo ikke nå.

Så, jeg tror desværre, jeg må udskyde at lære italiensk endnu et år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar