Et smukt farvel

I eftermiddags blev vores elskede faster bisat.

Det blev en fin afsked.

Præsten holdt en meget, meget smuk båretale. Den smukkeste jeg nogensinde har hørt - og det var jeg ikke ene om at synes.

Eftersom faster elskede sin have og blomster (Især forårsblomster og lyserøde blomster) var det også hvad familiens krans, som var et stort hjerte, og bårebuketten viste.

Læsere af denne blog ved, at jeg ikke er begejstret for den lyserøde farve, men jeg synes hjertet var meget smukt.

Jeg beklager forøvrigt de lidt "skinnende" farver på de nederste billeder, men jeg var nødt til at bruge blitz, da der var lidt mørkt i kirken pga. regnvejret.

Jeg håber dog I kan se, hvor forårsagtig kistepynten var.

Blomsterdekoratøren havde hverken kunnet skaffe udsprungne narcisser eller krokus, men jeg synes resultatet blev meget, meget smukt og forårsagtigt og jeg ved det ville have glædet min faster at få sådan en kistepynt.

Jeg har overvejet om man "kunne" sætte billeder på en blog fra en bisættelse - og har besluttet, at det kan jeg altså godt.

Nu er det jo altså også kun omtalte "pynt" jeg viser billeder af, da jeg har lyst til at vise, hvor fantastisk smukt noget sådant kan være - også selvom det er lyserødt noget af det ;)

Efter bisættelsen tilbragte vi nogle timer på den lokale kro og det var dejligt at genopfriske gamle minder om faster sammen med familie og venner.

Jo, det blev en smuk afsked med et højtelsket menneske.

God rejse, kære faster.