Min gamle (23 år) køkkenmaskine synger på sidste vers. Den er nu så dårlig, at den ikke mere kan ælte en brøddej ordentligt sammen (Jeg må selv bakse med dejen i 15-20 minutter med håndkraft efter maskinen har arbejdet med den i lige så lang tid...!), så den skal udskiftes.
Den 16/12 bestiller jeg derfor en Kenwood K355 (grøn farve) hos KitchenOne og modtager ordrebekræftelsen - levering d. 20/12. Alt ser altså ud til at være i orden.
Den 18/12 får jeg så mail om, at varen først kan leveres d. 17/1 - medmindre jeg vil acceptere maskinen i farven rød...i stedet for den grønne, jeg havde bestilt.
Jeg er overhovedet ikke interesseret i en rød model og svarer derfor, at jeg venter til d. 17. januar.
Godt nok irriterer det mig med den ekstra ventetid, men det er jo ikke fordi jeg absolut skal bruge en køkkenmaskine lige her og nu, jeg kan jo godt lade være med at bage i ventetiden, så fred være med det.
Et par timer senere får jeg så en mail om, at der er en pakke på vej til mig fra KitchenOne (Fremover benævnt K.O.)! Det forstår jeg jo ikke meget af og skriver straks til K.O. Og får dette svar:
"Det lyder meget mystisk ja - forstår godt du stiller spørgsmål ved det.
Jeg kan desværre ikke se om det er en rød eller en grøn der er blevet sendt til dig - men jeg vælger at krydse fingre for at det er en grøn - gør du ikke også?
Jeg vil gerne bede dig om at tage imod pakken - hvis det er en grøn er jeg glad. Hvis det er en rød hører jeg gerne fra dig, så ledes jeg kan sende dig en label så du kan sende den retur ved den nærmeste pakkeshop."
D. 19/12 får jeg så pakken, jeg spørger chaufføren, om han lige kan vente til jeg har tjekket, om det er den rigtige maskine, men det har han ikke tid til:
"Hvis det ikke er den rigtige, ringer du bare til K.O. som så ringer til mig og så henter jeg den igen..."
Det forekommer mig at være en omstændelig procedure...men bevares...
Efter at have konstateret, at maskinen - selvfølgelig - ikke er den rigtige, men en helt anden model(!)...bl.a. med kødhakker...et tilbehør jeg overhovedet ikke gider....ringer jeg til K.O. og får arrangeret en afhentning af pakken.
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys burde jeg på dette tidspunkt nok bare have ophævet min bestilling og fundet varen et andet sted....! Men det gjorde jeg altså ikke...
Min faster dør d. 2/1, og jeg får en masse andet i hovedet og tænker ikke ret meget på den manglende køkkenmaskine.
Den 10/1 får jeg så pludselig mail fra K.O......
at "på grund af en lagerdifference er din bestilte køkkenmaskine desværre udsolgt og har fået en længere leveringstid, nu engang i maj. "
Først tror jeg, jeg læser forkert, men der står altså maj!
Den 10. er dog samme dag som min faster bisættes, så der går lige et par dage, inden jeg d. 16/1, får svaret dem, at fem måneder er alt for længe at vente og at jeg derfor ønsker at annullere min bestilling og modtage en bekræftelse herpå....og tilføjer, at de stadig har min "udsolgte" model på udsalg....med levering d. 17/1.....!
...og så skal jeg da lige love for der kommer gang i sagerne!
Fredag d. 17/1 får jeg denne mail:
Ang. din ordre, så har jeg netop fået besked fra lageret, at de mod forventning alligevel har fået Kenwood Chef Classic KM355 på lager i dag, så din ordre afsendes fra vores lager i dag - med forventet levering på mandag.
En halv time efter får jeg endnu en mail; at min bestilling er afsendt....
...og en time senere en GLS-mail med et track and tracenummer...
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Da jeg kommer hjem fra job i dag, mandag, står maskinen - oveni købet den rigtige model...! - sørme og venter på mig... så jeg kan ikke lade være med at grine, da jeg opdager, at jeg har fået endnu en mail fra K.O.:
Jeg kan se at der er kommet nogen frem før tid - heldigvis! og at der er blevet sendt en til dig. Er du interesseret i den?
Jeg vil mene, det er lidt sent at spørge om det, EFTER de har afsendt den, men jeg gider ærlig talt ikke gøre mere ved sagen nu....
Jeg har - endelig - fået den maskine jeg bestilte og de har trukket beløbet fra min konto. Punktum......
...og så er det jeg under udpakningen af maskinen finder ud af, at der da ikke følger nogen blender med den... på deres hjemmeside står der ellers:
Jeg har naturligvis skrevet til dem og spurgt om den hersens blender...
.....og jeg som troede jeg nu var færdig, som i HELT færdig, med KitchenOne...!
Update på blenderen: Den bliver eftersendt..
Det er sgu da til at få hængepatter af.. Ja undskyld, men jesus det er næsten ikke bøvlet værd, selvom jeg godt kan forstå at du nu også tager det med, at der skal kæmpes for blenderen :-) Det er næsten samme historie med den sofa jeg nu endeligt har modtaget.
SvarSletDet her er åbenbart the never ending story... :/
Slet