fredag den 31. januar 2014

Farvel til januar

Normalt synes jeg at januar slæber sig afsted; den er næsten lige så slem som november, hvad angår tempo...

Sådan har det så ikke været i år - og det skyldes naturligvis, at min elskede faster døde d. 2. januar.  Det gav nogle ekstra "opgaver" oveni jobbet (Der i januar også inkluderer retning af temmelig mange terminsprøveopgavesæt - i mit tilfælde 96 styk + 48 stile - PLUS en del ekstra møder. bl.a. om elevernes uddannelsesparathed og den nye folkeskolereform.)

Der skulle arrangeres bisættelse med alt, hvad dertil hører og så var der jo også lige en plejehjemslejlighed, der skulle tømmes og ting/møbler, der skulle fragtes fra Fyn til Sjælland.

Fredag d. 10. blev hun bisat - på Fyn. Jeg kørte med familien derover. Transporttid: 2 timer hver vej (bil)

Lørdag d. 17. sad jeg i et tog kl. 7 om morgenen - dagen blev brugt på at pakke hendes ting sammen  + hjemrejsen. (Transporttid hver vej, kun ca. 3 timer, men fik også et lift til Odense St.)

Fredag d. 23. tog jeg til plejehjemmet for sidste gang. Igen kl. 7 om morgenen. (Transporttid derover: ca.4 timer - offentlig transport hele vejen)

Jeg fik

  • pakket de sidste ting, 
  • holdt møde med pedellen, 
  • solgt nogle af møblerne, 
  • slæbt møblerne ud til plejehjemmets udgang, 
  • fik læsset en 3x34, 
  • afleveret nøgler

.....og ved 16-tiden kunne jeg så sætte mig ind på forsædet af 3x34-bilen og blive fragtet til Sjælland.

Var hjemme (og havde slæbt alle tingene indenfor kl. ca. 18.45) og så var jeg totalt smadret og gik tidligt i seng. Nåede dog lige at tømme et par kasser inden jeg måtte give op og gå i seng.

Om natten sagde min krop så fra og "kollapsede" -> Jeg blev syg...nedlagt af en virus, der først er ved at slippe sit tag i mig nu. Har sjældent sovet så meget som jeg har gjort denne uge!

Det er så typisk, at min krop reagerer sådan.

Kan huske at jeg også blev (endnu mere) syg i januar/februar 2011, hvor jeg endelig var færdig med den gamle lejebolig og var kommet på plads i huset her....Det er åbenbart min krops måde at tvinge mig til at slappe af på...!

Som du sikkert har gættet, er jeg altså IKKE ked af at sige farvel til januar 2014.

Jeg ser frem til februar 2014, som kun har 28 dage og også inkluderer en vinterferie (Måske den sidste.) og sidst, men ikke mindst er februar også måneden, hvor jeg så småt går i gang med mit "så-cirkus" :)

Har dog lige nogle flyttekasser jeg skal have gjort kål på først - håber jeg er frisk nok til at klare det i morgen :)

2 kommentarer:

  1. Jeg mister da helt pusten. Rigtig god februar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne

      Ja, det gjorde jeg jo så også :) Har ikke fået lavet så meget i dag, men jeg fik i det mindste ryddet i skuret, så der blev plads til de fem flyttekasser. Hurra :)

      Nu står her kun 2 kasser og et stort møbel, men det bliver afhentet i morgen, og så kan jeg sørme komme i gang med at gøre hytten ren og få mit hjem tilbage efter en hæsblæsende januar :)

      Også god februar til dig.

      Slet