fredag den 24. januar 2014

"Nye" gamle møbler til udestuen

...og så gik der kuk i offentliggørelsen af dette indlæg - det er ikke nemt at blogge fra en Ipad - men nu er jeg hjemme ved computeren, så NU bliver det smidt på :)

---------------------------
I dag er det så den sidste gang jeg befinder mig i min fasters bolig. Alle ting er blevet pakket ned og nu sidder jeg bare og venter på at transportfirmaet dukker op, så jeg kan vende næsen mod Sjælland igen.

Det er heldigvis rimelig begrænset, hvor meget jeg skal have fragtet hjem, for det er dælme dyrt. Det koster mere end tingene er værd, set fra et økonomisk synspunkt. Til gengæld kan affektionsværdien ikke gøres op i penge :)

De eneste møbler jeg skal have med er to ens stole med nogle, efter min mening, meget smukt udskårne rygge:


Jeg er ikke så begejstret for betrækket, men de kan jo blive ombetrukket....

Sammen med stolene hører dette "klap-egetræsbord", der også har en skuffe i den ene side.


Det er møbler, der vil se supergodt ud i min udestue, når jeg altså har fået den forårsklargjort...!
Indtil da må møblerne stå "opmagasineret" i krea-rummet.

Udover ovennævnte møbler er der et lille teaktræs-sengebord....som skal males hvidt...jeg er nemlig SÅ træt af teaktræsmøbler, da jeg er vokset op i et teaktræshjem...!

Derfor er de teaktræsmøbler jeg har, da også blevet malet hvide med undtagelse af min kommode.

Udover møblerne er der nogle flyttekasser. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre med tingene, men om ikke andet kan jeg jo altid prøve om ikke jeg kan få nogle kroner for dem.

Der er bl.a. nogle af de der "fletbøjler" fra tresserne.

Jeg synes ikke de er pæne, men nu er jeg jo heller ikke retro-begejstret... ;)

2 kommentarer:

  1. Sstolene er pæne - tror jeg har et bord magen til, men i fyrretræ. Giver dig ret i at det er svært for ikke at sige umuligt at blogge fra en ipad. Især billedbehandling.

    SvarSlet
  2. Ja, bloggeri fra Ipad er ikke nemt. Billedebehandling har jeg slet ikke prøvet på Ipad....:)

    Selv bloggeri fra min bærbare (og billedbehandling) synes jeg er mere besværligt end via min stationære pc. Fordelen ved at sidde med den bærbare (som jeg gør lige nu) er at jeg kan se tv samtidig :)

    SvarSlet