søndag den 4. oktober 2015

Har ham endnu....ham Speedy...

Der var ellers meget, der tydede på, at jeg nok måtte sige farvel til min elskede kat i går formiddags.


Den korte forhistorie: Han har tabt sig vældig meget de sidste par måneder og det plejer oftest at være tegn på nyreproblemer hos kastrerede hankatte. Derfor var det med tungt hjerte og våde øjne jeg tog ham til dyrlæge i går. 

Dyrlægen undersøgte ham og fandt intet, der indikerede, han skulle have urinvejsproblemer. 

Jo, han er meget tynd, men han kaster ikke op i tide og utide, ligesom hans appetit er normal. Hans pels er flot og øjnene klare. Derfor ville hun anbefale, at han fik taget nogle blodprøver. Som sagt, så gjort. Udover at få taget blodprøver, blev han også vaccineret, så han kunne slippe for endnu en tur til dyrlægen. Hver gang er han jo skrækslagen, den stakkels kat.

Da han atter var vågnet op af den lette narkose, kunne jeg tage ham med hjem igen - levende. Det kan godt være hans klagende mjaven de 14 km hjem skar i ørerne, men kæresten og jeg var enige om, at det var helt okay - for han var jo i LIVE.

Efter et par timer ringede dyrlægen så med det skønne resultat, at han var sund og rask. Jo, hans blodsukker og stofskifte var lidt for højt, men det er meget normalt hos nervøst anlagte katte (=stress).

Så, nu skal han på opfedningskur, så snart jeg har fået hentet foderet - det skal nok blive sjovt at holde Felix og Quintus væk fra hans madskål, for de vil garanteret synes, at hans kalorietunge mad lugter meget bedre end deres eget... ;)

Dermed blev en lørdag, der var startet så trist til en glædens dag i det lille hjem :)

10 kommentarer:

  1. Godt du havde ham levende med hjem igen, det andet er frygteligt trist, jeg kan godt forstå, du var bekymret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de kære dyr kan godt nok gøre en bekymret. Jeg har sovet det meste af dagen i dag væk...det er udmattende at være så bekymret....og så lige oven på sygdom.

      Slet
  2. Åh, det var godt! Uf, det er frygteligt at gå fra dyrlægen når man ikke får sit dyr med hjem igen!! Til lykke med Speedy!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er den tungeste tur man kan tage. Godt nok ville han være kommet med hjem igen, så han kunne blive begravet i haven, men jeg er lykkelig for det ikke er endnu.

      Slet
  3. Åh det var da godt. det er så forfærdeligt når ens husdyr ikke helt trives. Godt at dyrlæge kunne fortælle at han gennemgående sund og rask. En gode fedekur er vejen frem - og det tænker jeg at speedy ikke har noget imod :-)
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ....han bliver sikkert glad for den fede mad....problemet bliver at holde de andre fra den...for den dufter helt sikkert bedre end deres...haha.

      Slet
  4. Hej Esther.Du har da noget at se til for tiden................først en god gang forkøelse-så nogle uheldig fald af dine mobiltlf.
    Og så en syg kat..................godt at det ikke var noget særligt.
    Nu må Speedy forkæles så han kan tage lidt på.
    God søndag aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også dette efterår har budt på nogle prøvelser...men bare de er forbi nu, så jeg kan NYDE min efterårsferie, der starter torsdag eftermiddag.

      Slet
  5. Huff, jeg kjenner følelsen! Det er grusomt å måtte reise til dyrlegen med et sykt dyr. Jeg opplevde det for fire år siden, og den gangen ble det med det verste utfallet. En blir jo så glad i disse kattene!
    Håper du får fetet han opp igjen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rædselsfuldt at tage til dyrlægen med et sygt dyr, da man ikke ved hvad udfaldet bliver. Når de bare skal have det årlige tjek har jeg ikke noget imod at tage til dyrlægen...det kan være helt hyggeligt...i hvert fald for mig...haha.

      Slet