fredag den 16. oktober 2015

Lidt herhjemme fra

Dejligt I kunne lide mit indlæg om besøg hos Clematis Westphal - tak for det.

Det var en helt særlig oplevelse at være der...men det var faktisk ikke den eneste store "haveoplevelse" jeg havde på turen.

Landkreis Ammerland, Niedersachsen, hvor vi tilbragte de første dage, er kendt for deres rhododendron og formklippede træer/buske. Det skriver jeg mere om i et senere indlæg. Hvad angår selve turen, så tror jeg jeg stadig har billeder nok til 3-4 indlæg, så er I advaret :)

Rent faktisk er en stor del af Ammerland fyldt med planteskoler...kort sagt er det "planteskoleland". prøv bare at se på dette kort...alle de røde prikker er planteskoler!


Det er imponerende, synes jeg. Nå, men nu var det ikke meningen dette indlæg skulle handle om vores tur...

---

Herhjemme var vi i haven i et par timer i går, inden vi kørte til familietamtam hos min søster.

Seks dage uden pasning kunne godt ses...der ser herrens ud...men det skal jeg nu nok få sat skik på inden vinterens komme - håber jeg...!

Først og fremmest skulle jeg have plantet så mange som muligt af mine nye clematis. De første tre - dem til skyggebedet - var de første der kom i jorden.


Her står de så...fra venstre mod højre: 
Clematis 'Lemon Chiffon', Clematis fauriei 'Albina Plena', Clematis 'Guernsey Cream'

Min 'New Dawn' rose, der mere eller mindre konstant har været angrebet af rust de sidste 3 år, fik dødsstødet; blev gravet op og smidt op til det andet haveaffald, der skal køres på omlastepladsen.

Stativet stod dog ikke tomt ret længe; der flyttede straks tre clematis ind:


Clematis 'Saalomon', Clematis 'Lady Northcliffe', Clematis florida bot. Art.

Clematis 'Hanaguruma' blev plantet op af det ledige stativben i det lyserøde bed.

Dagens hårdeste og mest besværlige opgave blev at få min Philadelphus (uægte jasmin) ud af den krukke den har boet i siden april 2014....nøj, hvor kæresten knoklede og svedte...men det lykkedes. Ud kom den - og i stedet ned i et hul kæresten havde gravet i haven.

Jeg har ikke været tilfreds med den mens den har stået i krukken - og desuden fyldte den for meget på terrassen - så da jeg fik en ledig plads i et af bedene, skulle den flyttes derover. Hvis den overlever er det fint, hvis ikke...nå ja, men så har jeg da ca. 1m2 ledig bedplads (når man ser bort fra de mange løg, der er lagt rundt om det store hul..!)

Hvornår jeg så får plads til den Deutzia, der pt. bor i den anden store krukke...tja...det må tiden vise.


Apropos løg, så er det jo ikke fordi jeg mangler den slags...alligevel kunne jeg da ikke dy mig, da jeg fandt disse i Tyskland til 1 euro pr. pose.


Med hjem fra Tyskland bragte jeg også denne smukke buksbom. Hvis jeg ikke havde takket ja til den, ville den ryge på kompostbunken, da de stod for at nedlægge nogle bede.

Nu står den foreløbigt i en krukke - jeg har dog en ide om, at den skal plantes i den nye forhave, når den er klar.

Formklippes skal den naturligvis også - men jeg bruger lige vinteren på at overveje formen - og for at se om den overlever.


Som jeg vist nævnte, så købte jeg en enkelt heuchera hos Westphal - jeg kunne ikke stå for dens blade:


Blandingsgræsset (hvoraf den ene er vinterhårdfør) og to heuchera er blevet plantet i potter - det pyntede.


...og så nåede vi ikke mere i haven for den dag. Det var blevet tid at komme i bad og køre ud til min søster.

Undervejs gjorde vi dog lige holdt i Bilka. Min søster havde fortalt mig, at de løgkasser Claus Dalby introducerede i foråret var sat ned fra 50,- til 20,- stykket.

Heldigvis var der stadig mange tilbage, så jeg fik hele ti styk med hjem...havde ellers først sagt otte...men...hihi....det kender I sikkert godt, at man lige skal have et par stykker mere.


Kasserne står nu i udestuen og det varer ikke længe før de tages i brug...for, hvis de er gode at tørre løg i...så dur de sikkert også til at tørre dahliaknolde i.

Nu vil jeg smutte...vi får gæster lige om lidt...så...hav en dejlig fredag.

10 kommentarer:

  1. Der ligger mange haveoplevelser og venter syd for grænsen...

    De ser sgisme godt ud, de løgkasser dér! Desværre kommer jeg ikke lige forbi Bilka foreløbigt - må håbe de kommer igen næste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt utroligt hvad de har af "Baumgarten-områder".

      Jeg er også meget tilfreds med løgkasserne. De kommer forøvrigt snart i brug...tænker de vil være glimrende at tørre dahliaer i.

      Slet
  2. Jeg er stadig fuldstændig overvældet og bliver endnu mere når jeg ser du planter alle de herligheder ned i haven. Jeg kan se det foran mig at du nærmest vil få murer af clematiser, der blomstrer hele sommeren igennem, hvilken herlighed.
    Jeg tror at jeg engang næste år vil tage et par dage ned i området og besøge de steder du viser på kortet, i hvert fald nogen af dem.
    Og løgkasser kan bruges til meget. Jeg tror at jeg vil se om jeg kan komme et smut forbi
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun anbefale dig at tage til Tyskland. Indtil videre har jeg kun oplevet en BRØKDEL af hvad der er...men de to oplevelser (Mangler stadig at skrive om de formklippede træer) kan jeg leve højt på længe.

      Slet
  3. Ja det er da godt nok mange planteskoler de har i Tyskland, der kommer jeg heldigvis ikke, for så var det da gået helt galt. Jeg undrer mig over, at når man har så lidt plads i sin have, at man så vil lade jasmin og Deutzia stå og fylde i bedene. Selv i min store have er i hvert fald spirea på vej væk. Skønhedsværdien er for kort, det er så kort tid de blomstrer.
    Hvad hedder de stænger, du planter clematis op af? Er det kun en stang til hver? Jeg må jo høre nærmere, hvis det er gode nye idéer, som jeg ikke kender til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er helt vildt hvad de har. Det ser ud til at de forskellige områder er meget specialiserede. F.eks. var hovedplanterne det første sted koncentreret omkring formklippede buske og træer og rhodoer.

      Tja...mht. jasmin og Deutzia, så ved jeg heller ikke om jeg lader dem blive, men nu havde jeg lige dette hul i bedet...og eftersom mine ventende løg alligevel sættes i potter så skulle pladsen jo bruges til noget.

      Stængerne jeg planter clematis opad er enten 10-12 mm armeringsjern eller rionet. Og ja, der er kun en stang til hver...det betyder så de blander sig med hinanden...men det er ligesom også meningen... :)

      Slet
  4. Hej Esther, det er utroligt hvad i har oplevet på få dage. Ihh hvor må jeg altså bare en tur til det planteskole område i Tyskland, det se ud til at man skal reservere plads i bilen til planter.
    Godt du fik den buskbom med hjem, det var da synd om den var røget på komposten.
    Jeg kan altså godt lige se for mig hvor smukt det bliver med alle dine Clematis. Jeg er lidt varm på dem der kan stå i skyggen :o)
    De opbevaringsbakker de er fine, måske leg lige skulle slå et slag inden om Bilka.
    Rigtig god weekend fra mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en helt fantastisk tur. Rent "havemæssigt" var der kun tale om to oplevelser; Clematis Westphal og formklippede buske og træer (skal nok snart få skrevet indlægget - med masser af billeder) - men begge var to store oplevelser, der stadig fylder meget i hovedet på mig :)

      Slet
  5. Hej Esther.Det var da bare eb skøn tur i havde til Tyskland.Og sikke nogle gode køb du fik med hjem..
    Den buskbom har da lige facon til en kugle.......................elsker selv at formklippe mine stedsegrønne planter.
    De bakker har jeg et par stykker af........................og de er rigtig gode til at tørre løg i.
    God weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Jette

      Ja, det var en rigtig fin tur.
      Mht. buksbommen, så er en kugle jo en mulighed - det ville kæresten sikkert synes var sjovt at få lov at klippe...men jeg har nu også en anden ide...men om jeg kan føre den ud i livet, må jeg bruge vinteren til at finde ud af...ellers bliver det nok en kugle.

      Slet