Jeg elsker mit hus og at jeg f.eks. ikke mere er underlagt en udlejers regler og derfor selv kan bestemme inde-temperaturen om vinteren.
Jeg har fået mit krearum/kontor og har endelig et soveværelse uden reoler/computer.
Personligt har jeg undergået noget af en forvandling, i det jeg nu ikke har noget imod at gøre rent (!) - det skyldes selvfølgelig også, at jeg har den plads jeg har behov for (96m2 og 10m2 udestue) - og derfor endnu ikke har præsteret at rode andet end et par "skolebunker" på skrivebordet i krearummet. I min gamle bolig var rod mere reglen end undtagelsen.
Så hjælper det naturligvis også, at jeg har fået mig en opvaskemaskine, så jeg slipper for at vaske op :o)
Fordi jeg nu bor i en by - men lige her omkring er der lige så stille, som da jeg boede ude på landet - med både bus- og togforbindelser er det også slut med "ondt i maven" pga. vejret - og det er helt fantastisk dejligt.
Så ja - jeg ELSKER mit hus - men mit hus ville slet ikke være det samme, hvis det var uden en HAVE. . .
Det kan godt være, at mit hus har forvandlet mig - men slet ikke i samme grad som MIN HAVE har.
Jeg, der før snildt kunne ligge 6-7 timer på sofaen og bare glo tv, står nu som oftest tidligt op - og knokler gladeligt rundt derude i min fritid og har konstant sorte negle :o)
Jo, min have er helt klart mit eget lille paradis på jorden.

Mit paradis søndag d. 12. juni 2011

Ingen kommentarer:
Send en kommentar