onsdag den 30. september 2015

Endelig på vej tilbage til hverdagen

Nøj, hvor jeg bare ikke har orket spor. Siden i mandags har jeg kun siddet lidt ved computeren for at overføre nogle blogindlæg og ellers har jeg mest sovet....og hostet...og snottet...og generelt haft det skidt.

I dag er den første dag, hvor jeg har haft en normal temperatur...så for at afprøve kræfterne har jeg været udenfor et par timer og fået lavet en smule i haven.....i et ret adstadigt tempo, for nu at sige det mildt...men det var skønt at være ude og rode lidt med jord igen.

Det er ikke fordi jeg fik lavet så forfærdelig meget, men lidt har også ret. Jeg var klar over, jeg næppe skulle begynde at bakse med jord og krukker...så det blev til rydning af to af højbedene i stedet for.

Heldigvis havde kæresten allerede fjernet stativer og det meste af bønneplanterne i weekenden, så det var blot at hive planteresterne op.

De to højbede blev altså ryddet, revet og vandet grundigt...og så kunne jeg sætte stiklinge og så frø.

Noget af det er helt klart eksperimenter....men, det værste der kan ske, er jo, at det ikke bliver til noget ;)  Nedenfor har jeg skrevet, hvad jeg har sået/plantet. Mest for min egen skyld, da skriften jo sikkert forsvinder i løbet af vinteren...derfor de forskelligt farvede plantepinde.

Fra venstre mod højre:

Blå: Chelsea Physics Garden 'Gillyflower'
Gule: Ridderspore
Pink: Hosta
Blå: Clematis alipna - frøsået
Blå: Clematis alpina - stiklinge
Mor og barn-stiklinge (Hvis de lykkes, er der nogle til dig, Linda :))


Apropos stiklinge, så skyder de stiklinge jeg tog af min 'Lykkefund' pænt. Indtil videre har jeg kun måttet smide to "pinde" ud...de var sorte/døde. Tre af de overlevende har skudt en hel del blomster og resten har små grønne knopper. (Disse stiklinge er forøvrigt de eneste, hvor jeg har prøvet at dyppe dem i hormongele først...så spændende om det gør en forskel.)

Også spændende, hvor mange der ender med at blive til noget.


I det andet højbed har jeg sået en hel del forskellige akelejer. Særligt med de mere "sjældne" har jeg ikke haft nemt ved at få gang i dem, når jeg sår dem indendøre i foråret, så jeg tænkte at jeg i år ville prøve den mere "naturlige" måde...

Fra bunden er det:

Gul: rød akeleje (fra haven)
Blå: Akeleje  'Sunshine' - Gul: Akeleje 'William Guinness' - Pink: Akeleje 'Nora Barlow mix'
Pink: Akeleje 'Clementine White'
Gul: blå dværgakeleje
Blå: gul langsporet akeleje

Stiklinge:
Pink: Clematis 'Montana odorata'
Gul: Clemtis 'White Swan'
Rådhusvin (De største af dem har stået i potte siden foråret - dem har jeg lovet Henriette - men de overvintrer nok bedre i et højbed end i en bette plastikpotte.)


Det tog nok 1½-2 timer at få ordnet højbedene...og så trængte jeg til at hvile mig...så sluttede af med at tage lidt blomsterbilleder:

Den dahlia, der skulle have været en helt hvid og hedder 'My Love'....ser således ud.

Malva 'Braveheart' (frøplante af 'Braveheart' så den kan næppe kaldes det mere, da den er anderledes end moderplanten.)


Morgenfruer har jeg ikke mange af....kun to styk selvsåede..og de er først begyndt at springe ud nu....men smukke er de nu.

Dagen i dag startede også med "haveliv"...da jeg er begyndt at se "Haven i Hune", en haveserie, som jeg ikke har set før. Jeg ser den på dr.dk og har nået de første fem afsnit i dag.

I afsnit 5 var der en genial ide til afskærmning af kompostbeholderen.... jeg tog nogle billeder af ideen, så kæresten forhåbentlig også kan se fidusen... ;)


Jeg er allerede så småt begyndt at overveje, hvilke planter, der ville gøre sig opad et sådant stativ ;)


 Jeg ville dog nok male træværket i den samme grønne farve, som stolperne i det område af haven har.

2 kommentarer:

  1. Huff da, det hørtes ikke godt ut! Forkjølelse og feber er ikke noe en ønsker seg.
    Spennende med dine stiklinger!

    Jeg har My Love fra før og den er en kaktus dahlia som er helt hvit, så din er bestemt feilmerket ;)

    God bedring!

    SvarSlet
  2. Kære Esther.
    det ser spændende ud det du er igang med. Og med dine grønne fingere skal det nok lykkes dig.
    Men pas på dig selv, man skal ikke undervurderer sådan en omgang forkølelse du har fået hevet til dig. Fortsat god bedring
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet