mandag den 30. november 2009

Mandage burde afskaffes

Dagen i dag var så endnu et pragteksemplar af den slags mandage, der får mig til at mene, at mandagen bør afskaffes.


søndag den 29. november 2009

En før-julegave :o)

Dét havde jeg så ikke lige regnet med ville ske, bare fordi jeg tyvstartede julekalenderen.

 

 Men - ingen klager herfra :o)


Jeg er længe om at opdage sådan noget!

Det ville være synd at påstå, at jeg går op i tøj, sko, tasker, smykker... mode i det hele taget.

 Af samme grund kan det jo heller ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg først i går opdagede, at der er noget, der hedder "Spinning Jewelry".

 Da jeg tømte postkassen, væltede det ud med reklamer. Ikke at det er noget nyt, men det nye var, at jeg denne gang også kiggede i andre reklamer end de sædvanlige.

Et eller andet skulle jeg jo lave, mens jeg ventede på, at maven skulle falde til ro. Normalt kigger jeg aldrig i reklamer for sko, smykker og parfume, men jeg syntes reklamen for Spinning Jewelry så tilstrækkelig spændende ud, at den røg i bunken med "skal-ses-reklamer".

 Faktisk syntes jeg så godt om det jeg så, at jeg også hoppede ind på hjemmesiden i dag for at kigge mere og jeg blev ikke skuffet. Der kan jo faktisk laves nogle ganske pæne ringe - også selvom jeg ikke er til ekstremt udsmykkede ringe.
Om jeg så nogensinde får taget mig sammen til at komme ned til en forhandler og købe noget - det må tiden jo vise. Billede lånt fra Spinning Jewelry


Minimal julepyntning

Når min stue halvdelen af min stue stadig ligner en genbrugsstation, ser jeg ingensomhelst grund til at pynte særlig meget til jul i år.

 Det spiller naturligvis også ind, at min julestemning i år er noget nær ikke-eksisterende. Ikke at julen hænger mig langt ud af halsen; jeg køber flittigt jule-ugeblade (så sent som i går, købte jeg et svensk af slagsen) og hygger mig med at læse dem og blive inspireret til en masse julepynteting, jeg godt kunne tænke mig at lave.

 Jeg har også broderet en del juleting, men selve julestemningen indfinder sig bare ikke. Det er okay med mig. Desuden er min bolig generelt ikke særlig velegnet til julepyntning.

De år jeg har pyntet op, har jeg aldrig været helt tilfreds med resultatet, så egentlig passer det mig fint at minimalisere pynten i år - og det har jeg så gjort.

 Jeg har fundet en bette "klud" frem, broderet af min mormor, og så det juletræ jeg købte i Calabrien i oktober 08 - og det er så årets juleudsmykning.

 

 Til forskel fra tidligere år, har jeg dog også lavet mig en "adventskrans", omend der ikke er megen krans over den. Jeg tilbragte fem minutter udenfor til lige at få samlet lidt mos, et par kogler og bog - og voilá! Den er ikke ret julet, men det er som sagt okay med mig.

 

søndag den 22. november 2009

Det er ikke nemt...

... at lave opbagt sovs, når ens skulder stadig gør ondt.

 Selvfølgelig kan jeg røre med højre arm, når nu den venstre gør knuder, men jeg er nu en gang venstrehåndet - og det skal jo gøres ordentligt, så der ikke kommer klumper.

 Jeg ved ikke noget værre end sovs med klumper. BVADR.

 Nå, men det lykkedes da til sidst at få lavet en god sovs - og så var det jo bare med at få de allerede brunede benløse fugle - smidt i sovsen, så de kan stå og trække et par timer, inden jeg skal spise.