Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag

torsdag den 9. juli 2020

Pop-up-indlæg - mest om krokus

Mit seneste indlæg var d. 19. februar, og for første gang i måneder har jeg lyst til at skrive et blogindlæg.

Ikke fordi jeg har fået bloglysten tilbage, sådan rigtigt, men fordi jeg gerne lige vil fortælle lidt om mit "nye" krokussamlingsbed.

Sidste år, da jeg anlagde mit krokussamlingsbed tænkte jeg mig ikke nok om. Jeg satte nemlig tobaksplanter (Nicotiana) og zinnia i bedet sommeren over. Tænkte at det ville være rart med noget kønt at kigge på i stedet for nedvisne krokus. 
De blomstrede og duftede så fint… og det så rigtig godt ud g
Da det så blev efterår og jeg ville rydde bedet for ikke-krokus, opdagede jeg hvor store og lange rødder sådan nogle tobaksplanter har!!! Zinnia var der ikke problemer med.
Flere af rødderne havde viklet sig igennem flere af mine krokusnetpotter 🥵🥵🥵og var derfor ikke så ligetil at få op uden at hive krokuspotterne med op...og så ville der gå ged i systemet.

Igår var det dog på tide at få orden på bedet… 
Jeg fik taget hver enkelt netpotte op - med skilt - og opdagede, at en del krokus formerer sig voldsomt bare på en sæson 😲😯
...så uanset om der havde været uønskede planter i bedet eller ej, så skal mine krokus i netpotterne tjekkes en gang om året, ved jeg nu. 🙃
Nogle enkelte krokus havde slet ikke formeret sig, men langt de fleste havde. Nogle i voldsom grad, en enkelt så voldsomt at netpotten var ødelagt - den skriver jeg mere om længere nede.🤭
Mens jeg omplantede alle netpotter og fik lagt knoldene fra Janis Ruksans også, sled Carsten med at fjerne jorden fra bedet.
De #$%^& tobaksplanterødder gik nemlig helt ned til bunden OG havde også formået at kravle mellem fiberdug og pallerammen. (Det er nok mere et frø, der er faldet derned og er spiret.)
Vi blev enige om, at skifte pallerammerne også, da de ikke så for godt ud på indersiden.
Heldigvis havde vi 4 nye pallerammer liggende, så det var ret nemt at gå til. Vi fyldte det meste af den gamle jord i igen - bortset fra den del med mange tobaksplanterødder. De spirer åbenbart fra rodstykker, så den jord får lige lov til at "hvile" før vi bruger den igen.
Da plantehøjden var næsten nået blandede vi ny muld med grus og sand og sten (og lidt benmel), så der er godt med dræn. Sådan var jorden også i det gamle bed, og man må sige mine krokus trivedes under de betingelser, så selvfølgelig skulle de have det godt igen.
Til forskel fra sidste år, hvor jeg satte de forskellige krokussorter på forskellige tidspunkter - og de derfor stod i en pærevælling - satte jeg dem mere systematisk denne gang.  
For det første satte jeg kun de forårsblomstrende i bedet (+ en enkelt, ret speciel colchicum; 'Kesselringii')
Derudover er de sat efter arter, Chrysanthus og Vernus er dem jeg har flest af, men det er også de mest almindelige. De arter jeg kun har en enkelt eller to af står sammen og så fremdeles. Knolde købt af Jānis Rukšāns står dog for sig.
Der er - foreløbigt - 57 forskellige (Der er dog et par stykker, jeg tror er de samme, selvom deres navne ikke er helt ens. Dem har jeg sat ved siden af hinanden, så det bliver nemt at tjekke til foråret.)
De efterårsblomstrende må vente et par dage, da de skal i et andet højbed, og det skal vi lige have tømt først, da det også skal have skiftet pallerammer!  
 Jeg er meget tilfreds med bedet. Nu ser det meget mere ordentligt ud end første gang jeg anlagde det.

Se forøvrigt venligst bort fra rodet i haven. Den er blevet meget forsømt de sidste par måneder og det var først i går vi gik i gang. Det tog dog otte timer at ordne bedet her, så vi nåede ikke rigtig andet.

I dag er Carsten ude og hjælpe sine børn, så vi får ikke skiftet det andet højbed i dag. I morgen har de lovet regn, så det er spændende hvornår vi kan få klaret det arbejde.

Hvis det kun regner en smule kan vi godt gå i haven, men jeg gider ikke stå derude i øsende regn og arbejde med jord.

Tilbage til krokus.

Hver art står, som nævnt, i sin egen lille netpotte (ø 5 cm) - og alt efter knoldenes størrelse har jeg lagt 2-5 knolde i hver potte. Det er så helt vildt hvor meget nogle af dem har nået at formere sig. Her et par eksempler:

Hvert billede viser indholdet af én netpotte:
Den lever op til sit navn :)
 Jeg fatter ikke, der kunne være så mange i en netpotte, men okay, der var næsten heller intet jord tilbage.
 Den vildeste var dog denne her Crocus kotschyanus ’Albus’ - den var gået helt amok.
 Her har jeg tømt potten - de ligner nærmest champignon.
 Fordi de fleste af dem havde formeret sig så meget, fik jeg jo en hel del i "overskud". Dem må jeg finde plads til i havens bede. Nogle af dem er meget små, men langt de fleste har en god størrelse og skal derfor nok komme i blomst i næste sæson.

Jeg har med vilje blandet dem, da jeg elsker blandede krokusbede. jeg har jo styr på navnene i mit samlingsbed, så behøver jeg ikke have det andre steder.

 De efterårsblomstrende leverede også et stort overskud.
 Jeg skrev tidligere, at haven var blevet forsømt de sidste par måneder.

Nogenlunde samtidig med at Danmark blev lukket ned, fik jeg en nerve i klemme i ryggen og da alt jo var lukket (kiropraktorer etc.) så måtte det jo bare gå over af sig selv. Det tog så næsten en måned!

Det betød så også at jeg ikke kunne lave noget i haven, hvilket jeg ærgrede mig voldsomt over. Jeg havde jo pludselig fået meget mere tid, fordi alle aftaler - i et ellers meget travlt forår - blev strøget.

Jeg blev nødt til at finde på noget at lave, når jeg ikke kunne komme i haven og heldigvis fandt jeg på noget; Jeg genfandt min glæde ved korssting - og har så nærmest ikke bestilt andet siden da, når jeg havde en ledig stund.

Til forskel fra tidligere har jeg nu gang i mange forskellige broderiprojekter ad gangen - dette smukke krokusmotiv er købt i en russisk webshop - jeg glæder mig til at se det færdige resultat.
...og så nåede jeg til vejs ende på dette "pop-up-indlæg". Hvornår næste indlæg kommer, det må tiden vise. Lysten til at skrive blog regelmæssigt er her i hvert fald ikke lige nu.

Derfor er jeg også begyndt at overveje bloggens fremtid. Det eneste jeg ved lige nu, er at jeg ikke ønsker at stoppe helt med at blogge - men at det sandsynligvis kommer til at være på en anden måde i fremtiden.

tirsdag den 18. februar 2020

Ikke fotografivenligt vejr

Alligevel tog jeg en runde i haven i dag og her er de billeder, der blev gode eller rimelige.















torsdag den 16. januar 2020

Det lyserøde bed & Sydhaven - før og efter

Som det ses, bestod haven mest af græsplæne, da jeg flyttede ind.
Her det, der senere bliver til den store bue mellem Sydhaven og resten af haven - med det lyserøde bed bagved.
Oktober 2010
Allerede i maj 11 var jeg i gang med større ændringer. Som jeg har nævnt mange gange før, var buksbomhækkene noget af det første jeg plantede.
I det meste af 2011 så haven ud som på billedet herover. Jeg havde jord/græsbunker liggende nærmest overalt, fordi jeg ikke havde noget sted at gøre af det, før jeg begyndte på mine pallerammebede i Køkkenhaveafdelingen. 

Så kunne jeg bruge jorden til at "fylde op" med, så der kun var "ny jord" i de øverste 30-40 cm af pallerammerne.

Nu er græstørvene i pallerammebedene forlængst blevet til jord og fiberdugen jeg brugte til at adskille den gode jord fra græstørvene, er fjernet.

Fra 2014 (hvor jeg havde fået lagt alle sten-stier) har både det lyserøde bed og Sydhaven set præsentable ud.

Her et par billeder fra 2018-2019
...og her lige et billede af buen fra den anden side, når 'Lykkefund' blomstrer:
Den er meget livskraftig, selvom den bliver beskåret hårdt hvert forår. 

Billedet her er fra 2018. I år klippede vi alle de lange skud af, så de ikke tog fokus fra blomstringen (men det tog jeg selvfølgelig ingen billeder af! Doh!)


Her til sidst et billede af Det lyserøde bed - set forfra.

Sydhaven


I maj 2013 skrev jeg om Sydhavens forvandling første gang. Det var dengang jeg endelig havde fundet en løsning på, hvordan jeg skulle gribe området an, da dets mål var temmelig skæve: 
Bredde: 3,10 m i den ene ende og 3.55m ved lågen og hele 9,10 m langt.

Den løsning jeg kom frem til har jeg aldrig fortrudt; den har bundet Sydhaven sammen med resten af haven - og fordi stien snor en anelse, føles stykket slet ikke så langt - og så er den store bue jo også et fokuspunkt man ikke kan undgå at se  - ligesom man bliver nysgerrig efter, hvad der mon gemmer sig bag buen :)

Her Sydhaven i 2018.
Her i 2020 ændrer Sydhaven forøvrigt udseende, i hvert fald i bedene, da der er blevet fjernet en masse stauder og lagt en hulens bunke løg.

Tanken er at plante en masse små zinniaplanter ud, når løgene begynder at visne ned. Muren er stik syd og zinnia elsker sol...så det bør kunne blive meget flot og farvestrålende. Jeg har tidligere nævnt, at jeg har indkøbt 8 slags zinnia samt lidt blomsterkarse. De fleste af zinniaerne er meget store af slagsen.

Jeg er nemlig lidt træt af de lidt "ferske farver" i Sydhaven om sommeren, så nu skal der mere "knald på" og dertil er zinnia jo perfekte. Desuden er de en af mine yndlings-sommerblomster :)

-----

Forøvrigt kan jeg så konstatere, at det jo går forrygende med mine nytårsforsætter - dette indlæg er det tiende her i januar.

Jeg kan ikke love frekvensen holder ved, men jeg kan godt mærke, at jeg ikke har ekstratimer på jobbet i år. Det giver noget mere energi til at blogge :)

mandag den 13. januar 2020

Før og efter - forhaven og køkkenhaveafdelingen

En smule inspireret af Høneballehaven, der for tiden nupper et haveår ad gangen på sin blog, fik jeg lyst til at gense billeder af haven de første par måneder.

Man kan vist roligt sige, der er sket en del! 

I slutningen af oktober 2010 så jeg huset første gang og skrev under på slutsedlen tre dage senere! Den 2. december 2010 flyttede jeg så - i et gevaldigt snevejr.

FORHAVEN

Her er forhaven, som den så ud dengang. Det eneste, der stadig er tilbage er elefantgræssen, hostaerne og Skt Hansurten. 
Forhaven juli 2019

Forhaven - set fra anden vinkel (Oktober 2010)
 Februar 2011
Samme sted - juli 2019
Fordi jeg nu har en del stedsegrønne og alunrod i bedet, er det heller ikke så bart at se på om vinteren, som det var i februar 2011.

Jeg fik aldrig taget et billede af "indgangspartiet" som det så ud den gang i 2010, men her et billede fra juli 2019:

KØKKENHAVEAFDELINGEN

I november 2010 var der græsplæne de fleste steder - også der, hvor jeg nu har køkkenhaveafdelingen, som jeg ynder at kalde området. Græsset er forlængst væk og erstattet med chaussesten (Først lagde jeg skærver, men det var jo umuligt at holde dem rene, så de forsvandt igen.)
Har ikke lige kunnet finde et rimeligt nyt billede fra samme vinkel, men forskellen er nu stadig tydelig.
I februar 2011 var der i det hele taget meget bart. Her på denne flisegang havde jeg først mc'en stående, indtil jeg fik lavet en parkeringsplads på langsiden af skuret.
Efter jeg havde fået sat palleramme-højbedene op, fik jeg placeret den ene af mine daværende to mistbænke her bag skuret. (2014)

I september 2018, opdagede vi at mistbænken var ved at falde fra hinanden pga. råddenskab, så den blev udskiftet med en plantekasse, som Carsten byggede.
Heri har jeg mine mere specielle vintergækker og erantisser, foruden en masse andre løg, samt en hortensia, sølvlys og alunrod.
September 2018

Surbundsbedet, som også er en del af køkkenhaveafdelingen, så ikke ud af meget, da jeg etablerede/markerede det tilbage i april 2011.
Det gør det til gengæld nu - billedet er fra maj 2018.
...og sådan nåede jeg til vejs ende med dette indlæg.

Det har været sjovt at kigge tilbage, men mit fotoarkiv for 2019 lader en hel del tilbage at ønske; jeg har næsten kun taget nærbilleder af planter og ikke ret mange "områdebilleder".

Det må jeg gøre bedre her i 2020.