Viser opslag med etiketten grøntsager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grøntsager. Vis alle opslag

torsdag den 7. maj 2015

Nyt fra madproduktionen

Sidste indlæg handlede jo om min nye belægning i køkkenhaven - så det er da oplagt at dvæle lidt i "køkkenhaveafdelingen" (selvom ikke alle vores "mad"-planter gror lige dér.) og vise, hvor langt nogle af dem er nået.

Køkkenhaven:


Rabarberne er godt på vej nu, så det varer vist ikke længe, før vi kan få os årets første rabarbertrifli...mums...

Da jeg var en tur i Brugsen i dag købte jeg lidt udplantningsplanter.

Her er det icebergsalat jeg har sat i nogle af spandene med "den rensede jord". Jeg har også sået icebergsalat i et højbed, men det varer jo lidt, inden den er spiseklar...så...derfor lidt "forskuds-salat".


Foreløbigt står de på plantebordet, indtil vi er færdig med fugesandet.

I krydderurtebedet på terrassen har jeg plantet de 3 persillebakker jeg også hjembragte i dag. Jeg bruger en del purløg og persille i maden, derfor der er så meget.


Den sidste bare plet jord skal bruges til at så dild på...regner jeg med at få gjort i weekenden.

Udestuen:

Sidst men ikke mindst er der jo mine tomater, men inden jeg viser billeder af dem, vil jeg da lige fortælle, at jeg også hjembragte to snackpeberfrugtplanter og en almindelig peberfrugtplante i dag...og nu til tomaterne:

Først er det 'Datterino'. De skal meget snart have støtte, det regner jeg med vi får sat på i morgen eller lørdag.


'Black Cherry' skal også have støtte snarest.


Det skal 'Red Profusion' dog ikke, da det er en busktomat, der så småt er begyndt at brede sig ud over baljens kant.


Den kan dog ikke hamle op med min yndlingstomat 'Tumbling Tom', som breder sig voldsomt fra nu af.

Godt der er 1.7 m ned til jorden ;)


Jeg har ikke nået at så squash i år, så jeg må købe planterne. Regner med jeg kan få dem i den lokale planteskole. Det bliver muligvis også i denne weekend.

Jeg troede de skulle stå i den ene mistbænk, men der optager blomsterløgene stadig pladsen og da jeg har fået foræret to selvvandende potter, så er det da oplagt at sætte en squash i hver af dem. De skal jo have pokkers meget vand - og to planter er jo rigeligt.

 Vi har sat kartofler i spande, men der er ikke sket spor endnu, så jeg har på fornemmelsen, at de nok har haft det for koldt. Må se at få dem tjekket - det må også blive i weekenden...

Hvad har jeg ellers af spiseligt? Tjoe...har sået to slags salat, to slags gulerødder, spinat og to slags radiser....og så snart jeg har fået tømt et højbed for de allersidste blomsterløg (Det sker snart) skal jeg så bønner.

Nå ja..der er selvfølgelig også ribs og stikkelsbær...og mit lille æbletræ...og jordbær ikke at forglemme.

Vi bliver langt fra selvforsynende, men det er nu heller ikke intentionen, men det at kunne spise mad man selv har dyrket, det er altså noget helt særligt.

Dyrker du spiselige ting?

søndag den 3. maj 2015

Besøg af svigerinden og endnu en dag i haven

Planen her til morgen var egentlig at få læst lidt op på jeres blogs, inden vi skulle i haven, men ret tidligt fik jeg en sms fra svigerinden; om vi var vågne, for så ville hun gerne komme forbi og hente de planter, jeg havde lovet hende.

Da hun var kørt igen - med bilen fyldt med planter (hun fik bl.a. et par af mine spande med tulipaner og narcisser, da jeg jo har rigeligt!)  var det så havetid.

Jeg lugede og lugede og lugede, mens kæresten malede træværk. Her resultatet af dagens anstrengelser og et par blomsterbilleder.

Jeg fik luget hele Sydhaven; de tre bede og fugerne mellem fliserne. Det pyntede rigtig meget.


Her de to skyggebede og clematis alpina.


Sydbedet, hvor jeg vil have sat flere clematisstativer op - muren er jo alt for bar (og så har jeg en rigtig god undskyldning for at købe clematis fra Westphal igen...hihi.)

Krukkerne står og venter på at blive tilplantet med dahliaer, men det varer nok 1-2 uger, før vi er så vidt, tror jeg. Kommer helt an på vejret.



Det første skyggebed. En af dagene skal der plantes buksbom i hullerne i hækken. Jeg fik sat et par af de hvide lupiner jeg såede for et par måneder siden. Så må vi se om farven passer, ellers gør det nu ikke så meget.


Apropos lupiner, så har jeg hevet mindst 100 små lupinplanter op i dag - så kan jeg lære at huske at klippe blomsterstandene af, inden de smider frø! Haha. En del steder har jeg dog ladet de små selvsåede planter blive stående, når der var plads.

Noget af den jord vi rensede igår, er blevet brugt i bedet, derfor den lysere farve.
Kamæleonbusken (nederst til højre) som "stritter" skal snarest fastgøres til plankeværket, men plankeværket skulle lige males først...

...hvilket kæresten så klarede idag. Ikke hele plankeværket, men godt og vel 1/3 af det...og hvor har det dog pyntet1


Da jeg var færdig med at luge Sydhaven kastede jeg min trætte krop over stenbedet (Ikke fordi der er så mange stenbedsplanter i det mere...De to selvsåede akelejer i bedet har jeg tænkt mig at flytte - men først til næste forår.) og fik luget både det og stenstien langs bedet, men s orkede jeg (og min ryg) heller ikke mere lugning for i dag.


I stedet kastede jeg mig over frøsåningen i det ene højbed. Glemte dog at tage billede før der kom fiberdug over...men jeg har altså inddelt højbedet i 6 firkanter med bambuspinde og sået:

Gulerod 'Samurai F1' 
Gulerod F1 'Sugarsnax 54' 

Icebergsalat
PluksalatSpinat 'Matador' 
Radise 'Skarland, hvidsp.2' 


Fiberdugen er mest fordi der er lovet megen regn i nat...ved ikke om det hjælper, men det er vel et forsøg værd.


Til slut et par blomsterbilleder - her tulipanen 'Spring Green', der sprang ud i dag.


En af de få dobbelt Apeldoorn der er tilbage. Synes nu ikke den er særlig dobbelt mere.. ;)


'Helmar', som jeg er så glad for. Troede ikke jeg havde mere end et par stykker tilbage, men har opdaget at de står rundt omkring i en del krukker...de er bare ikke sprunget ud endnu.


En af de nye tulipaner 'Princess Irene' - meget smuk.


Til sidst de smukke, blå franske anemoner :)



Nu kalder sengen dog inden længe, er dejlig træt i krop og hoved og i morgen kalder jobbet igen.

torsdag den 3. juni 2004

Blog-stilstand eller ej....så er der nu intet som...

...at kunne hente en håndfuld sprøde, lækre og velsmagende radiser af egen avl :)))

fredag den 5. marts 2004

Ah....at have fri en fredag...

...er da noget af det dejligste :o))

Har lige fået kassen fra Årstiderne ind ad døren - det ser jo spændende ud, som sædvanligt :o) Har hevet laks ud af fryseren...og så må vi se, hvad jeg får bikset sammen til i aften.

Var inde i København i går - det sker ikke så tit - og gik selvfølgelig forbi en af disse her grønthandlere, der bare har alt...og YES....det lykkedes mig at få nogle store flotte bladbeder...de smager suverænt gratineret med hvidløg, olie og parmesan ost (Efter 2-3 mins kogning i letsaltet vand først)

Ved dog ikke lige om det vil passe til laks - nu får vi se - jeg plejer at blive inspireret, når jeg er i køkkenet og ved at blive godt sulten, så tror jeg næsten alt vil smage godt sammen....så, jeg lader mig overraske i aften *G*

Nå, tror lige jeg vil tage mig en blog-rundfart og derefter står der oprydning og støvsugning på programmet......hvis jeg gider....*G*

onsdag den 3. marts 2004

Det blev ikke til bladbeder i dag....

Da jeg stod i køkkenet og skulle til at lave maden, well, da havde jeg slet ikke lyst til blandingen af laks og hvidløg.

Så det endte med at blive sprødstegte laksekoteletter med ovnstegte kartoffelbåde og en super hvidvin/citronsovs fra Knorr.

Jeg kunne selvfølgelig have tilberedt bederne uden brug af hvidløg, men det ville være synd...for bederne *G* Så de må vente til i morgen, hvor jeg til gengæld har tænkt mig at maden står på pasta, hjemmelavet tomatsovs og så de der gratinerede bladbeder...uhm :o) Har købt 1,7 kg af dem, så får da masser af grønt i morgen....:o)  

Det er forresten ret sjovt med mig og grøntsager. Fra jeg var en 3-4 år gammel og til jeg var i begyndelsen af 20erne var jeg usandsynligt kræsen - bare spørg min mor *G* - Det eneste jeg kunne lide var; ærter, tomat, agurk, salat og gulerødder. Men så begyndte det at vende.

Jeg begyndte så småt at kunne lide bønner (altså de der grønne nogen) - og - af alle grøntsager: broccoli - og i dag er det meget få grøntsager jeg ikke spiser. Tror f.eks. aldrig jeg kommer til at kunne lide rosenkål!

 De såkaldte "rodfrugter" spiser jeg heller ikke mange af, men det beror vist mere på mangel på opfindsomhed mht. tilberedningen, for spiser det gerne på restaurant *G* (Ja, ja mor, skal nok en dag tage mig sammen og få lavet den selleribøf, du har givet mig opskriften på *G*)

Faktisk er broccoli den dag i dag nok den grøntsag jeg er mest vild med, om det så er kogt, gratineret eller rå - det er ligemeget - den smager bare godt :o))

 Nu er det så også ret praktisk at jeg kan lide grøntsager, ellers ville det være pengene ud af vinduet at bestille gennem Årstiderne *G*

Faktisk har mine madvaner ændret sig temmelig meget de sidste par år. I gennemsnit spiser jeg kun kød 1-3 gange om ugen - jeg synes kød (især oksekød) har en tendens til at lægge sig så tungt i maven, i modsætning til grøntsager. Jeg har aldrig overvejet at blive vegetar, for jeg kan jo godt lide kød, men har bare ikke lyst til det hver dag. Jeg har intet mod en god bøf med bernaisesovs etc. - men det er ikke ret tit jeg laver det.

 Allerhelst spiser jeg lammekød, det er da bare det lækreste kød, der findes UHM - og hvidløg passer suverænt til det :o) På 2. pladsen er laks - og andre fisk. På 3. pladsen er det nok kylling - dog mest om sommeren, sådan nogle grillstegte kyllingefileter er for lækre :o) Nu ved jeg jo ikke, hvor mange der overhovedet læser det her - men HVIS du læser det, så vil jeg gerne vide følgende:  

Hvordan har DU det med grøntsager? Hvad er din yndlingsgrøntsag og hvilken grøntsag kan du bare ikke fordrage?