søndag den 28. juni 2009

Jaaaaaaaaaaaaaaaah! Så er den her! :o) S O M M E R F E R I E!

Kl. 4.15 i morges vågnede jeg.

Det var alt for tidligt at stå op, men sove kunne jeg ikke lige med det samme, så jeg måtte jo finde på noget at lave. Det gjorde jeg så.

Frem til 5.50 sad jeg i min seng og skrev alskens huskesedler og arbejdsplaner for ferien. Derefter sov jeg til kl. 9 og vågnede op med videnen om, at jeg havde et noget nær perfekt overblik over, hvilke arbejdsopgaver (Skoleforberedelse og huslige gøremål) jeg skal nå her i ferien.

Det er en rigtig rar ting at have. Selvom jeg skal nå rigtig meget - sådan ser det ihvertfald ud, når det er skrevet op - så føler jeg mig ikke spor presset; jeg har jo det store overblik :o)



Der tages hul på feriedag 2

På trods af at Barnaby holdt mig vågen til midnatstide, vågnede jeg alligevel af mig selv ved 7-tiden. Prøvede om jeg kunne sove bare en halv time mere, men nix, så jeg kunne lige så godt stå op. Indtil videre har jeg fået rengjort badeværelset og været i bad og nu står den så på skolearbejde foran computeren.

Som i andre sommerferier har jeg lavet en arbejdsplan for ferien, men til forskel fra tidligere, har jeg denne gang taget højde for, at jeg ikke arbejder særlig effektivt, hvis jeg holder mig til en opgave ad gangen og færdiggør den, før jeg går i gang med næste. Til gengæld har jeg det helt fint ved at have gang i 5-6-7 eller flere opgaver ad gangen.

Så er der altid en af opgaverne, jeg har lyst til at lave. Derfor er min "arbejdskalender" for denne sommerferie også tom, fremfor at være fyldt op med opgaver for hver eneste dag.

Ofte oplevede jeg, at jeg ikke lige havde lyst til at forberede dagens opgave, og derfor blev mange af dem skubbet til "i morgen", med det resultat, at jeg de sidste dage af ferien var ved at drukne i opgaver.

Til gengæld er der gjort plads til, at jeg kan indsætte en lap med den løste opgave, når den er færdig. Eftersom alle opgaver er skrevet på lapper, har jeg hele tiden overblik over, hvilke opgaver jeg stadig mangler. Jeg tror, det er den rigtige arbejdsmetode for mig :o)

fredag den 19. juni 2009

Grå stær

Har nu fået overstået den såkaldte "forundersøgelse", der skulle afgøre om jeg skulle opereres eller ej og jeg skal opereres.

Jeg fik desuden bekræftet, at det er mit dårlige syn på venstre øje, der giver mig hovedpine, fordi højre øje bliver overbelastet.

Det er også derfor, at jeg konstant er træt.

Det gør det heller ikke bedre, at det de sidste par måneder har føltes som om mit syn var blevet endnu dårligere, siden jeg fik konstateret grå stær i januar. Dengang var synet på venstre øje ca. - 10,5......... i dag blev det målt til -12,5!!!

Så dårligt seende har jeg aldrig været før!! Det skyldes naturligvis den grå stær - som jeg forøvrigt også har en begyndelse af på højre øje!

Fordi mit syn er så dårligt, skal jeg opereres på begge øjne, da øjnene ikke kan arbejde sammen, hvis der er for stor forskel i deres synsevne.

Lidt positivt er der dog også at sige efter dagens undersøgelse.

For det første kommer jeg foran i køen pga. min unge alder (set i forhold til at man oftest er over 60, når man får grå stær) og fordi jeg har et arbejde at passe.

For det andet kan jeg blive opereret i fuld narkose. Det er jeg rigtig glad for.

Nu skal jeg så bare gå og vente....og vente....og forhåbentlig er det hele overstået i løbet af det næste halve år. Kryds lige fingre for det :o)

mandag den 1. juni 2009

Av - min ryg/II


2009-06-01 13:40:02 2009-06-01 11:40:02 Jeg troede ellers jeg havde nået at restituere mig inden jeg gik i haven i formiddags. Det havde jeg så ikke, eller rettere; ryggen havde ikke. Jeg havde ikke nået ret meget, førend den begyndte at gøre knuder. Så dagens arbejdsprogram blev noget kortere end beregnet. Havearbejde er jo nærmest umuligt, når man ikke kan bruge ryggen. Jeg fik dog klaret en hel del - trods alt, synes jeg.






 For det første kan jeg nu igen se trappen - den skal luges endnu en gang, men det bliver altså ikke i dag! Derudover fik jeg endelig omplantet sidste uges planteindkøb og vandet krukkerne - men så ville ryggen heller ikke mere. Derfor må lugningen af selve staudebedet/haven vente et stykke tid. Bedet er dog allerede så fuldt af ukrudt, at der næppe er plads til mere, så... *G*

 

 Nå står den lige på lidt indkøb og så tilbringes resten af dagen i sofaen.

Av - min ryg/I

2009-06-01 13:28:14 2009-06-01 11:28:14 Når jeg har været ude at handle lige om lidt, står resten af dagen på afslapning i sofaen, for min ryg gør altså nas. Det er heldigvis ikke så tit, jeg har ondt i ryggen, men det er nu heller ikke så tit, jeg overbelaster den! Overbelastet er den dog blevet i denne forlængede weekend. Først hos veninden på Fyn, der "lige skulle have lidt hjælp til at lave huller i jorden....hestefoldens hegn skulle færdiggøres." - og jeg som troede vi bare skulle tilbringe tiden med masser af hyggesnak... Ha! Jeg blev klogere, gjorde jeg.

 

  Der bores hul. Nogle steder nemmere sagt end gjort!



Pælen er placeret, lidt vand er hældt i og så blev jorden stampet - og stampet - og stampet. Heldigvis skulle vi "kun" lave 4 huller - men det var dælme også hårdt nok, når man slet ikke er vant til sådan noget hårdt fysisk arbejde! *G*