Har nu fået overstået den såkaldte "forundersøgelse", der skulle afgøre om jeg skulle opereres eller ej og jeg skal opereres.
Jeg fik desuden bekræftet, at det er mit dårlige syn på venstre øje, der giver mig hovedpine, fordi højre øje bliver overbelastet.
Det er også derfor, at jeg konstant er træt.
Det gør det heller ikke bedre, at det de sidste par måneder har føltes som om mit syn var blevet endnu dårligere, siden jeg fik konstateret grå stær i januar. Dengang var synet på venstre øje ca. - 10,5......... i dag blev det målt til -12,5!!!
Så dårligt seende har jeg aldrig været før!! Det skyldes naturligvis den grå stær - som jeg forøvrigt også har en begyndelse af på højre øje!
Fordi mit syn er så dårligt, skal jeg opereres på begge øjne, da øjnene ikke kan arbejde sammen, hvis der er for stor forskel i deres synsevne.
Lidt positivt er der dog også at sige efter dagens undersøgelse.
For det første kommer jeg foran i køen pga. min unge alder (set i forhold til at man oftest er over 60, når man får grå stær) og fordi jeg har et arbejde at passe.
For det andet kan jeg blive opereret i fuld narkose. Det er jeg rigtig glad for.
Nu skal jeg så bare gå og vente....og vente....og forhåbentlig er det hele overstået i løbet af det næste halve år. Kryds lige fingre for det :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar