Halløjsa

Jeg er her endnu – og det er min have også.

Men både haven og jeg er i en fysisk mere slidt forfatning end sidste gang, jeg skrev her i august 2020.

Jeg vil ikke tærske langhalm, men for at kunne forstå resten af dette indlæg er det nok nødvendigt at give lidt baggrundsinformation. Ellers tror jeg ikke, at ret meget af det følgende kommer til at give mening.

Jeg tror allerede nu, at jeg kan love, at dette bliver et meget langt indlæg.

Jeg lover dog at sætte overskrifter på undervejs, så du kan springe de dele over, som du synes er uinteressante.

Så lad os starte med lidt...

Baggrundsinformation

Allerede tilbage i 2020 var jeg begyndt at opleve smerter i hænderne – især i højre tommelfinger. Jeg gjorde dog ikke mere ved det. Der var jo også den der virus, som florerede, så der var ingen grund til at gå til lægen og risikere smitte.

(Totalt ligegyldig bonusinfo: Jeg blev først ramt af corona i november 2023!)

Nå, vi springer hurtigt videre.

I efteråret 2022 gik Carsten og jeg fra hinanden, og eftersom det var mit hus, var det ham, der flyttede.

Nogenlunde samtidig var jeg så ved lægen ... og fik konstateret middelsvær til svær slidgigt i bevægeapparatet, dvs. knæ, hofter og højre fod – og ikke mindst i højre hånd.

Hvad betyder slidgigten konkret for mig?

Der er ingen tvivl om, at slidgigten fylder meget i mit liv nu – ikke fordi jeg ynder at dvæle ved den, men fordi den besværliggør min hverdag i udpræget grad.

Ting, jeg bare gjorde før – mange af dem kan jeg slet ikke længere.

Jeg vil ikke skrive flere sider om genvordighederne ved slidgigt, men her er en liste over nogle af mine irritationsmomenter. Du er velkommen til at springe videre til næste afsnit 😊

Ting, som slidgigten har gjort mere besværlige

Indendørs

• Jeg kunne i flere år kun sove 1½–2 timer ad gangen, før smerterne vækkede mig – indtil jeg investerede i en elevationsseng.
• Jeg kan kun sove ordentligt i min elevationsseng og sover meget dårligt i almindelige flade senge.
• Jeg tager ikke på ferie eller overnatter hos andre, fordi jeg ikke kan sove ordentligt væk hjemmefra.
• Jeg har svært ved at åbne flasker med skruelåg.
• Jeg kan sjældent åbne glas uden hjælpemidler.
• Jeg kan ikke gå op eller ned ad trapper uden smerter. Jeg har et trin op til mit hus...!
• Det gør ondt at skrive i hånden, og jeg er begyndt at mærke de samme symptomer i venstre hånd.
• Jeg har svært ved at løfte tunge ting, f.eks. en tung bageplade ud af ovnen.
• Jeg bliver hurtigt fysisk udmattet og har brug for længere restitution efter belastning.
• Min balance er blevet dårligere, og jeg kan pludselig snuble eller miste balancen.
• Det tager en krig at gøre huset rent – og det gør det ikke ligefrem nemmere, at jeg har ret mange ting!

I haven

• Jeg kan ikke længere bare bukke mig ned og trække en mælkebøtte op med hånden.
• Jeg kan ikke ligge på knæ og luge som tidligere på grund af smerter i især højre knæ.
• Jeg kan ikke støtte på højre hånd mod jorden under havearbejde uden smerter.
• Jeg kan kun bruge min fugekratter i kortere perioder, før hånden gør for ondt, og jeg må sidde på en skammel og bukke mig forover, hvilket belaster min lænd mere.
• Jeg kan ikke gå ret langt eller arbejde ret længe i haven uden at blive meget træt og øm i hele kroppen.
• Jeg kan ikke løfte krukker uden risiko for at tabe dem.
• Beskæring og andre opgaver, hvor jeg skal hive eller trække, giver hurtigt smerter i hånden.
• Mange af de små, spontane haveopgaver, som tidligere tog få minutter, kræver nu planlægning eller må helt opgives.

Listen kunne sagtens være meget længere, men jeg er ret sikker på, at du allerede nu har et klart billede af mine udfordringer 😊

Hvad så nu?

Igennem det sidste halve års tid er jeg begyndt at tænke rigtig meget over, hvordan jeg kan gøre hverdagen nemmere for mig selv. 

Og her tænker jeg både på mit hus indvendigt, men så sandelig også på min have.

De sidste par år har haven fået lov til at passe sig selv det meste af tiden. Dog med en enkelt undtagelse sidste år, hvor jeg betalte en mindre formue for at få luget gangstierne og terrassen. 

Det betød, at jeg igen kunne bruge min terrasse, og derfor sad jeg også lidt ude i haven sidste år. Men der har været flere år, hvor jeg slet ikke opholdt mig i haven. Der kunne gå uger, hvor jeg slet ikke gik derud.

Hvis man kigger mine billeder igennem, kan man også se det. Der er kæmpestore huller, hvor jeg stort set ikke har fotograferet haven.

Hele min pænt store samling af krokus (66 forskellige sorter) – og endda nogle af de meget sjældne – er gået tabt. Det samme kan siges om en stor del af mine klematis. Til gengæld stortrives diverse ukrudtsplanter!

Men jeg vil ikke fokusere på alt det negative. I stedet vil jeg forsøge at kigge fremad – og det er her, Livskvalitetsprojektet kommer ind i billedet.

Jeg synes, det er nødvendigt lige at forklare en lille smule om det, for igen: Det er baggrundsinformation.

Livskvalitetsprojektet

Allerede nu mærker jeg konsekvenserne af slidgigten i min hverdag, og de bliver næppe mindre i takt med, at jeg bliver ældre.

Derfor har jeg sat mig for at lave et livskvalitetsprojekt, som jeg kalder det.

Meget kort fortalt går det ud på, at jeg nu har cirka to og et halvt år – altså frem til årsskiftet mellem 2028 og 2029 – til at få ryddet så meget ud i mine ting, at det bliver nemmere at holde huset rent (og der bliver mindre for mine efterladte at skulle rydde op i).

Dengang jeg lige var flyttet ind, kunne jeg rengøre hele hytten på ca. 2 timer. Nu tager det et par dage, fordi jeg kun kan holde til at tage et par rum ad gangen. Dette skyldes i høj grad, at jeg ofte skal flytte rundt på ting først for at kunne gøre rent, så derfor skal der ryddes ud.

Men det her projekt handler også om haven.

Min have kommer nok aldrig op på samme niveau, som den har været tidligere. Det tror jeg ganske enkelt ikke er realistisk. Men mit mål er heller ikke perfektion.

Mit mål er, at haven igen bliver et sted, hvor jeg har lyst til at opholde mig.

Et sted, der giver mig glæde.

For det savner jeg faktisk.

Og det var så her, jeg kom i tanke om min gamle haveblog.

Jeg ved godt, at langt de fleste haveblogs – sådan var det i hvert fald, sidst jeg skrev haveblog – mest viser det, der lykkes. Det gjorde min blog sådan set også. Der var masser af pæne blomsterbilleder og billeder af ting, der lykkedes.

Den største undtagelse var nok de tomatplanter, som var angrebet af de der klamme lus.

Men ellers viste jeg for det meste de pæne sider af haven.

Det har fået mig til at tænke lidt over, om bloggen måske kan bruges på en lidt anden måde fremover.

Og det vil jeg fortælle mere om i næste afsnit.

Bloggens nye formål

Jeg tænker faktisk, at min haveblog vil være det perfekte sted for mig at dokumentere, hvad der sker i min have fremover.

Dengang jeg anlagde haven, brugte jeg bloggen til at dokumentere, hvordan haven blev til. Det var faktisk også blogindlæggene, jeg brugte som støtte, da jeg senere skrev min lille bog om, hvordan haven blev skabt.

Så hvorfor ikke gøre det samme igen?

Jeg tænker, at bloggen denne gang kan bruges til at fortælle historien om, hvordan jeg forsøger at få noget af min have tilbage.

For som jeg skrev lige før, så ved jeg godt, at haven aldrig kommer op på samme niveau som i 2017- 2019. Det var årene, hvor jeg både holdt Åben Have, og hvor haven blev omtalt i blandt andet Isabellas og Jyllands-Posten.

Der kommer jeg aldrig hen igen.

Men mindre kan altså også gøre det.

Hvis jeg igen kan få lyst til at opholde mig i haven, nyde den og bruge den, så er det faktisk en ret stor sejr.

Og måske kan bloggen samtidig være med til at dokumentere både de små og de store fremskridt undervejs – og formentlig også nogle tilbageslag.

Allerede nu kan jeg dog lige så godt sige, at jeg ikke kommer til at blogge på samme niveau som sidst.

For det første, fordi jeg slet ikke er i haven hver dag.

For det andet, fordi der er andre ting, der fylder rigtig meget i mit liv nu.

For eksempel broderi, som gamle læsere af bloggen nok godt ved, at jeg altid har været glad for.

Det er nemlig en af de ting, jeg stadig kan.

Jeg kan faktisk stadig sidde og brodere i adskillige timer uden at få nævneværdigt ondt i hænderne, og derfor broderer jeg rigtig meget.

Simpelthen fordi min krop tillader det.

Så selvom haven forhåbentlig kommer til at fylde mere i mit liv igen, kommer den ikke til at fylde alt.

Og det er faktisk også helt okay.

Tillykke

Hvis du læser denne overskrift, har du sandsynligvis læst hele indlægget. Det synes jeg faktisk er ret flot. 😉

Her afslutningsvis vil jeg lige smide et par billeder op af mine Lykkefund-roser, som netop er begyndt at blomstre.

Det er helt bevidst, at jeg i dette indlæg ikke viser billeder af alt det, der ikke ser særlig pænt ud i haven lige nu.

Tro mig – det skal nok komme.

Jeg ved ikke, hvornår næste indlæg dukker op. Det kommer, når jeg har fået lavet noget i haven. Skal vi ikke bare sige det sådan?

Og så er jeg da lidt spændt på, om der overhovedet er nogle af mine gamle læsere tilbage.

Det må tiden vise.

Men hvis du stadig er her, så tak fordi du læste med.

Og hvis ikke andet, så ses vi forhåbentlig igen mellem ukrudtet, roserne og de næste kapitler i historien om, hvad der sker med haven herfra.

Esther

 

Pop-upindlæg - mest om tomater (klamme fotos!) og lidt om nye stole (ikke-klamme fotos)

 De sidste par uger havde jeg godt nok bemærket en del små hvide fluer i udestuen (=drivhuset) men havde travlt med alt muligt andet, bl.a. skolestartsforberedelser i en covid-tid, så jeg slog det hen og tænkte jeg måtte få det undersøgt nærmere snarest.

Det gjorde jeg så sidste lørdag...ak og ve...det viste sig at være (væksthus)mellus!  Da angrebet så ret voldsomt ud, besluttede vi os for at smide alle planterne ud, da det ret sikkert ville være et sisyfosarbejde at bekæmpe mellusene.

Da vi begyndte at klippe tomatplanterne ned, måtte vi lige holde en pause og iføre os mundbind, for ikke at inhalere mellus, da store hvide skyer af dem fløj op hver gang vi klippede en gren. ADR!

Alle modne tomater blev også smidt ud, da de var totalt tilklistrede med honningdug. ADR igen.

Det så ellers ud til at blive en kæmpehøst i år... herover var det 'Tumbling Tom', der jo så fin nok ud - indtil man begyndte at pille lidt ved planten; så blev luften hvid af mellus!

ADVARSEL - klamme fotos på vej.

Langt de fleste blade var lige så hårdt angrebne som dette:

Så, alle vores tomatplanter røg altså ud.
Inden det bliver efterår har vi tænkt os at spule udestuen med højtryksrenser for at være sikker på alt skidt og skrammel er væk.
Godt nok har vi trægulv derude, men hvad pokker skal vi ellers gøre. Det er jo umuligt at rense alle fuger og revner effektivt med en klud.

Vi håber derfor på en september-weekend, med høj klar blå himmel og blæsevejr, så det kan tørre op så hurtigt som muligt.
For at være helt sikre på, at alt utøj er væk får udestuen en omgang igen til foråret OG vi dyrker heller ikke tomater i næste sæson. I hvert fald ikke i udestuen.
For at slutte af med noget mere positivt, så har vi fået os nogle nye stole af mærket Stressless - og hold nu op, hvor sidder man godt :

Da vi jo har katte, der ynder at ligge og "småkratte" i stolen, mens de sover, har vi dækket stolene med nogle nye plaider.

PS. Dette er mit første indlæg skrevet med det "nye" Blogger og hold nu k*** hvor er det ringe! For hvert museklik er der ingen reaktion før efter 9-16 sekunder, nogle gange mere. Jo, jeg har talt sekunder!
Det er næsten umuligt at indsætte flere billeder. Bøvler helt vildt med de to fotos af de nye stole. Det ene billede VIL partout placere sig oveni teksten og hvis jeg forsøger at flytte det...pouff, så slettes det. Derfor sidder det oveni teksten. Beklager.

Har prøvet at genstarte computeren, men der er ingen forskel i langsommeligheden. Kan stadig ikke få centreret stolefotos. Hver gang jeg markerer et af billeder og klikker en gang på centrer, så slettes billedet, så Jeg har opgivet at få det centreret. har dog fået fjernet det fra teksten, men det tog også 5-10 min!

Apropos det at indsætte fotos...fra jeg klikker på "Indsæt fotos" går der ca. 27 sekunder før der dukker en hvid kasse op...så går der 1-2 minutter før "kassen" er indlæst...og så kan jeg begynde at udvælge billeder....nøøøjj....hvor har jeg ikke tålmodighed til det her.

Andre der har bøvl med Blogger??

PS2. Og i samme sekund jeg vendte tilbage til det gamle Blogger var der ingen problemer. Desværre forsvinder det i september, hvad gør jeg så?!

Pop-up-indlæg - mest om krokus

Mit seneste indlæg var d. 19. februar, og for første gang i måneder har jeg lyst til at skrive et blogindlæg.

Ikke fordi jeg har fået bloglysten tilbage, sådan rigtigt, men fordi jeg gerne lige vil fortælle lidt om mit "nye" krokussamlingsbed.

Sidste år, da jeg anlagde mit krokussamlingsbed tænkte jeg mig ikke nok om. Jeg satte nemlig tobaksplanter (Nicotiana) og zinnia i bedet sommeren over. Tænkte at det ville være rart med noget kønt at kigge på i stedet for nedvisne krokus. 

De blomstrede og duftede så fint… og det så rigtig godt ud g

Da det så blev efterår og jeg ville rydde bedet for ikke-krokus, opdagede jeg hvor store og lange rødder sådan nogle tobaksplanter har!!! Zinnia var der ikke problemer med.

Flere af rødderne havde viklet sig igennem flere af mine krokusnetpotter 🥵🥵🥵og var derfor ikke så ligetil at få op uden at hive krokuspotterne med op...og så ville der gå ged i systemet.

Igår var det dog på tide at få orden på bedet… 

Jeg fik taget hver enkelt netpotte op - med skilt - og opdagede, at en del krokus formerer sig voldsomt bare på en sæson 😲😯

...så uanset om der havde været uønskede planter i bedet eller ej, så skal mine krokus i netpotterne tjekkes en gang om året, ved jeg nu. 🙃

Nogle enkelte krokus havde slet ikke formeret sig, men langt de fleste havde. Nogle i voldsom grad, en enkelt så voldsomt at netpotten var ødelagt - den skriver jeg mere om længere nede.🤭

Mens jeg omplantede alle netpotter og fik lagt knoldene fra Janis Ruksans også, sled Carsten med at fjerne jorden fra bedet.

De #$%^& tobaksplanterødder gik nemlig helt ned til bunden OG havde også formået at kravle mellem fiberdug og pallerammen. (Det er nok mere et frø, der er faldet derned og er spiret.)

Vi blev enige om, at skifte pallerammerne også, da de ikke så for godt ud på indersiden.

Heldigvis havde vi 4 nye pallerammer liggende, så det var ret nemt at gå til. Vi fyldte det meste af den gamle jord i igen - bortset fra den del med mange tobaksplanterødder. De spirer åbenbart fra rodstykker, så den jord får lige lov til at "hvile" før vi bruger den igen.

Da plantehøjden var næsten nået blandede vi ny muld med grus og sand og sten (og lidt benmel), så der er godt med dræn. Sådan var jorden også i det gamle bed, og man må sige mine krokus trivedes under de betingelser, så selvfølgelig skulle de have det godt igen.

Til forskel fra sidste år, hvor jeg satte de forskellige krokussorter på forskellige tidspunkter - og de derfor stod i en pærevælling - satte jeg dem mere systematisk denne gang.  

For det første satte jeg kun de forårsblomstrende i bedet (+ en enkelt, ret speciel colchicum; 'Kesselringii')

Derudover er de sat efter arter, Chrysanthus og Vernus er dem jeg har flest af, men det er også de mest almindelige. De arter jeg kun har en enkelt eller to af står sammen og så fremdeles. Knolde købt af Jānis Rukšāns står dog for sig.

Der er - foreløbigt - 57 forskellige (Der er dog et par stykker, jeg tror er de samme, selvom deres navne ikke er helt ens. Dem har jeg sat ved siden af hinanden, så det bliver nemt at tjekke til foråret.)

De efterårsblomstrende må vente et par dage, da de skal i et andet højbed, og det skal vi lige have tømt først, da det også skal have skiftet pallerammer!  

 Jeg er meget tilfreds med bedet. Nu ser det meget mere ordentligt ud end første gang jeg anlagde det.

Se forøvrigt venligst bort fra rodet i haven. Den er blevet meget forsømt de sidste par måneder og det var først i går vi gik i gang. Det tog dog otte timer at ordne bedet her, så vi nåede ikke rigtig andet.

I dag er Carsten ude og hjælpe sine børn, så vi får ikke skiftet det andet højbed i dag. I morgen har de lovet regn, så det er spændende hvornår vi kan få klaret det arbejde.

Hvis det kun regner en smule kan vi godt gå i haven, men jeg gider ikke stå derude i øsende regn og arbejde med jord.

Tilbage til krokus.

Hver art står, som nævnt, i sin egen lille netpotte (ø 5 cm) - og alt efter knoldenes størrelse har jeg lagt 2-5 knolde i hver potte. Det er så helt vildt hvor meget nogle af dem har nået at formere sig. Her et par eksempler:

Hvert billede viser indholdet af én netpotte:

Den lever op til sit navn :)

 Jeg fatter ikke, der kunne være så mange i en netpotte, men okay, der var næsten heller intet jord tilbage.

 Den vildeste var dog denne her Crocus kotschyanus ’Albus’ - den var gået helt amok.

 Her har jeg tømt potten - de ligner nærmest champignon.

 Fordi de fleste af dem havde formeret sig så meget, fik jeg jo en hel del i "overskud". Dem må jeg finde plads til i havens bede. Nogle af dem er meget små, men langt de fleste har en god størrelse og skal derfor nok komme i blomst i næste sæson.

Jeg har med vilje blandet dem, da jeg elsker blandede krokusbede. jeg har jo styr på navnene i mit samlingsbed, så behøver jeg ikke have det andre steder.

 De efterårsblomstrende leverede også et stort overskud.

 Jeg skrev tidligere, at haven var blevet forsømt de sidste par måneder.

Nogenlunde samtidig med at Danmark blev lukket ned, fik jeg en nerve i klemme i ryggen og da alt jo var lukket (kiropraktorer etc.) så måtte det jo bare gå over af sig selv. Det tog så næsten en måned!

Det betød så også at jeg ikke kunne lave noget i haven, hvilket jeg ærgrede mig voldsomt over. Jeg havde jo pludselig fået meget mere tid, fordi alle aftaler - i et ellers meget travlt forår - blev strøget.

Jeg blev nødt til at finde på noget at lave, når jeg ikke kunne komme i haven og heldigvis fandt jeg på noget; Jeg genfandt min glæde ved korssting - og har så nærmest ikke bestilt andet siden da, når jeg havde en ledig stund.

Til forskel fra tidligere har jeg nu gang i mange forskellige broderiprojekter ad gangen - dette smukke krokusmotiv er købt i en russisk webshop - jeg glæder mig til at se det færdige resultat.

...og så nåede jeg til vejs ende på dette "pop-up-indlæg". Hvornår næste indlæg kommer, det må tiden vise. Lysten til at skrive blog regelmæssigt er her i hvert fald ikke lige nu.

Derfor er jeg også begyndt at overveje bloggens fremtid. Det eneste jeg ved lige nu, er at jeg ikke ønsker at stoppe helt med at blogge - men at det sandsynligvis kommer til at være på en anden måde i fremtiden.

Ufrivilligt vand i haven

I denne regnvinter, hvor mange viser billeder af deres mere eller mindre oversvømmede haver, blev jeg inspireret til at skrive lidt om, hvad jeg har gjort for at slippe for en oversvømmet have.

Jeg er udmærket klar over, at det ikke vil være muligt for alle at gøre som jeg. Her er f.eks. ingen åer/søer i umiddelbar nærhed - men måske man alligevel kan blive lidt inspireret.

Den 27. august 2011 fik vi skybrud og tordenvejr. Husker ikke mere, hvor mange mm vi fik, men det var meget vand på kort tid og det kunne sagtens ses i min have, selvom husets tagrender er tilkoblet en faskine:

Her i det, der nu er køkkenhaveafdelingen. På fliserne til venstre står nu min store plantekasse (med særlige vintergækker og erantis) ligesom der er kommet endnu et pallerammehøjbed op.

Nu ligger her chaussesten, så vandet forsvinder hurtigt, når regnen er ophørt. Nogle gange kan det regne så voldsomt, at der danner sig små pytter, fordi vandet "står i kø" for at synke ned i jorden.  De forsvinder dog 5-10 min. efter tørvejr har indfundet sig.

 Jeg har tidligere beskrevet, hvor hård og usamarbejdsvillig jorden var, da jeg begyndte at arbejde i haven i foråret 2011.

F.eks. i maj måned, hvor jeg skulle have plantet mine gule clematis (dem på den store bue sammen med Lykkefund.) 

Jeg stod nærmest oppe på spaden og hoppede, men ikke om den kunne komme i jorden, så jeg måtte blødgøre jorden ved at hælde vand på. Den lille smule vand her på billedet var 1 time om at synke ned i jorden. Det fortæller vist meget godt, hvor kompakt jorden var af traktose og den stevnske lerjord.

Jeg mener at huske, det tog omkring 2½ timer at få gravet et hul dybt nok til en enkelt clematis! Det var jo før jeg fik min totandede greb.

Tilbage til skybruddet i 2011; Især stod "Lagkagebedet", som jeg kaldte det dengang, under vand.

Jorden til venstre hældte jeg på, for at vandet ikke skulle nå ind til husets sokkel, derfor den er så klumpet. Godt nok har jeg ikke kælder, men bare for en sikkerheds skyld.

 Det var heller ikke meget bedre ved rønnebærtræet.

 I det hele taget stod det meste af græsplænen under vand - og det tog timer efter uvejret var ophørt, før vandet var sunket ned i jorden.

Man kan vist roligt sige, at det meste sejlede.

Dette er et af de kommende blå bede, hvor der på det tidspunkt stadig lå græstørv, jeg havde gravet af, da jeg begyndte at lave bede. Her var der også vand.

 Flammebedet stod også under vand..

 Som det ses, er det længe før, jeg fik lavet en sti ind igennem bedet.

Den dag i august 2011 besluttede jeg at få gjort noget ved haven, hvis jeg da ellers kunne, så jeg ikke ville opleve sådanne oversvømmelser igen.

Siden dengang i 2011 har jeg fundet på adskillige tiltag for at begrænse vandmængderne i haven.

• Græsplænen er væk.

• Flere stier er anlagt - chaussestensstierne er klart de bedste til at opsuge vand pga. de brede fuger.

• Under etableringen af hver sti er de øverste 30-40 cm jord gravet af og der er fyldt op med brolæggersand.

• Hver gang jeg har rodet i et af bedene, har jeg tilført både kompost og grus/sand og nogle gange også lecasten for at skabe bedre dræn.

Det bedste jeg har gjort, er dog at anlægge en "regnvandskanal", der til dagligt fungerer som en sti mellem to bede.

Den er anlagt dengang jeg opdelte "Lagkagebedet" i to bede; et stenbed og et "lyst bed" - tilbage i 2013.

Først fik jeg samlet en masse sten sammen, især gik jeg efter nogle med en rimelig flad side, som skulle bruges til trædesten. 

Så gravede jeg en ca 25-30 cm dyb rende mellem de to bede og fik lagt "trædestenene" i brolæggersand. Resten af stenene kunne så bruges til at udforme et stenbed.

 Her er stenbed og stien lagt. Nu skal stenbedet "udfyldes" med småsten og en blanding af grus/muld, før plantning.

 Det er lidt svært at se på billedet herunder, men stien ligger lidt dybere end de to bede. 

 Det kan nok bedre fornemmes på dette billede. (medmindre man bliver totalt distraheret af alt rodet i baggrunden...haha.)

 I forbindelse med andet anlægsarbejde i haven (Den lille udvidelse af terrassen) kunne jeg endelig få fyldt mere grus i stenbedet og selvfølgelig på stien.

Hvordan går det så nu, når det styrter ned med vand?

De eneste steder, hvor der nu danner sig store pytter ved skybrud/heftig regn er på terrassen (op mod "den forhøjede sti") og på de stier af SF-sten, der var anlagt, da jeg flyttede ind.

Min "regnvandskanal" er fyldt med vand, når det virkelig høvler ned, men jeg har flere gange kunnet konstatere, at alt vand er sunket væk 15-20 min. efter regnens ophør.

Så, jeg kan konstatere, at mine tiltag har virket.

Haveselskabet har forøvrigt skrevet en udmærket artikel (gratis for alle) om regnvandsbede:

https://haveselskabet.dk/anlaeg-et-regnbed, hvis man gerne vil have nogle ideer.