Halløjsa

Jeg er her endnu – og det er min have også.

Men både haven og jeg er i en fysisk mere slidt forfatning end sidste gang, jeg skrev her i august 2020.

Jeg vil ikke tærske langhalm, men for at kunne forstå resten af dette indlæg er det nok nødvendigt at give lidt baggrundsinformation. Ellers tror jeg ikke, at ret meget af det følgende kommer til at give mening.

Jeg tror allerede nu, at jeg kan love, at dette bliver et meget langt indlæg.

Jeg lover dog at sætte overskrifter på undervejs, så du kan springe de dele over, som du synes er uinteressante.

Så lad os starte med lidt...

Baggrundsinformation

Allerede tilbage i 2020 var jeg begyndt at opleve smerter i hænderne – især i højre tommelfinger. Jeg gjorde dog ikke mere ved det. Der var jo også den der virus, som florerede, så der var ingen grund til at gå til lægen og risikere smitte.

(Totalt ligegyldig bonusinfo: Jeg blev først ramt af corona i november 2023!)

Nå, vi springer hurtigt videre.

I efteråret 2022 gik Carsten og jeg fra hinanden, og eftersom det var mit hus, var det ham, der flyttede.

Nogenlunde samtidig var jeg så ved lægen ... og fik konstateret middelsvær til svær slidgigt i bevægeapparatet, dvs. knæ, hofter og højre fod – og ikke mindst i højre hånd.

Hvad betyder slidgigten konkret for mig?

Der er ingen tvivl om, at slidgigten fylder meget i mit liv nu – ikke fordi jeg ynder at dvæle ved den, men fordi den besværliggør min hverdag i udpræget grad.

Ting, jeg bare gjorde før – mange af dem kan jeg slet ikke længere.

Jeg vil ikke skrive flere sider om genvordighederne ved slidgigt, men her er en liste over nogle af mine irritationsmomenter. Du er velkommen til at springe videre til næste afsnit 😊

Ting, som slidgigten har gjort mere besværlige

Indendørs

• Jeg kunne i flere år kun sove 1½–2 timer ad gangen, før smerterne vækkede mig – indtil jeg investerede i en elevationsseng.
• Jeg kan kun sove ordentligt i min elevationsseng og sover meget dårligt i almindelige flade senge.
• Jeg tager ikke på ferie eller overnatter hos andre, fordi jeg ikke kan sove ordentligt væk hjemmefra.
• Jeg har svært ved at åbne flasker med skruelåg.
• Jeg kan sjældent åbne glas uden hjælpemidler.
• Jeg kan ikke gå op eller ned ad trapper uden smerter. Jeg har et trin op til mit hus...!
• Det gør ondt at skrive i hånden, og jeg er begyndt at mærke de samme symptomer i venstre hånd.
• Jeg har svært ved at løfte tunge ting, f.eks. en tung bageplade ud af ovnen.
• Jeg bliver hurtigt fysisk udmattet og har brug for længere restitution efter belastning.
• Min balance er blevet dårligere, og jeg kan pludselig snuble eller miste balancen.
• Det tager en krig at gøre huset rent – og det gør det ikke ligefrem nemmere, at jeg har ret mange ting!

I haven

• Jeg kan ikke længere bare bukke mig ned og trække en mælkebøtte op med hånden.
• Jeg kan ikke ligge på knæ og luge som tidligere på grund af smerter i især højre knæ.
• Jeg kan ikke støtte på højre hånd mod jorden under havearbejde uden smerter.
• Jeg kan kun bruge min fugekratter i kortere perioder, før hånden gør for ondt, og jeg må sidde på en skammel og bukke mig forover, hvilket belaster min lænd mere.
• Jeg kan ikke gå ret langt eller arbejde ret længe i haven uden at blive meget træt og øm i hele kroppen.
• Jeg kan ikke løfte krukker uden risiko for at tabe dem.
• Beskæring og andre opgaver, hvor jeg skal hive eller trække, giver hurtigt smerter i hånden.
• Mange af de små, spontane haveopgaver, som tidligere tog få minutter, kræver nu planlægning eller må helt opgives.

Listen kunne sagtens være meget længere, men jeg er ret sikker på, at du allerede nu har et klart billede af mine udfordringer 😊

Hvad så nu?

Igennem det sidste halve års tid er jeg begyndt at tænke rigtig meget over, hvordan jeg kan gøre hverdagen nemmere for mig selv. 

Og her tænker jeg både på mit hus indvendigt, men så sandelig også på min have.

De sidste par år har haven fået lov til at passe sig selv det meste af tiden. Dog med en enkelt undtagelse sidste år, hvor jeg betalte en mindre formue for at få luget gangstierne og terrassen. 

Det betød, at jeg igen kunne bruge min terrasse, og derfor sad jeg også lidt ude i haven sidste år. Men der har været flere år, hvor jeg slet ikke opholdt mig i haven. Der kunne gå uger, hvor jeg slet ikke gik derud.

Hvis man kigger mine billeder igennem, kan man også se det. Der er kæmpestore huller, hvor jeg stort set ikke har fotograferet haven.

Hele min pænt store samling af krokus (66 forskellige sorter) – og endda nogle af de meget sjældne – er gået tabt. Det samme kan siges om en stor del af mine klematis. Til gengæld stortrives diverse ukrudtsplanter!

Men jeg vil ikke fokusere på alt det negative. I stedet vil jeg forsøge at kigge fremad – og det er her, Livskvalitetsprojektet kommer ind i billedet.

Jeg synes, det er nødvendigt lige at forklare en lille smule om det, for igen: Det er baggrundsinformation.

Livskvalitetsprojektet

Allerede nu mærker jeg konsekvenserne af slidgigten i min hverdag, og de bliver næppe mindre i takt med, at jeg bliver ældre.

Derfor har jeg sat mig for at lave et livskvalitetsprojekt, som jeg kalder det.

Meget kort fortalt går det ud på, at jeg nu har cirka to og et halvt år – altså frem til årsskiftet mellem 2028 og 2029 – til at få ryddet så meget ud i mine ting, at det bliver nemmere at holde huset rent (og der bliver mindre for mine efterladte at skulle rydde op i).

Dengang jeg lige var flyttet ind, kunne jeg rengøre hele hytten på ca. 2 timer. Nu tager det et par dage, fordi jeg kun kan holde til at tage et par rum ad gangen. Dette skyldes i høj grad, at jeg ofte skal flytte rundt på ting først for at kunne gøre rent, så derfor skal der ryddes ud.

Men det her projekt handler også om haven.

Min have kommer nok aldrig op på samme niveau, som den har været tidligere. Det tror jeg ganske enkelt ikke er realistisk. Men mit mål er heller ikke perfektion.

Mit mål er, at haven igen bliver et sted, hvor jeg har lyst til at opholde mig.

Et sted, der giver mig glæde.

For det savner jeg faktisk.

Og det var så her, jeg kom i tanke om min gamle haveblog.

Jeg ved godt, at langt de fleste haveblogs – sådan var det i hvert fald, sidst jeg skrev haveblog – mest viser det, der lykkes. Det gjorde min blog sådan set også. Der var masser af pæne blomsterbilleder og billeder af ting, der lykkedes.

Den største undtagelse var nok de tomatplanter, som var angrebet af de der klamme lus.

Men ellers viste jeg for det meste de pæne sider af haven.

Det har fået mig til at tænke lidt over, om bloggen måske kan bruges på en lidt anden måde fremover.

Og det vil jeg fortælle mere om i næste afsnit.

Bloggens nye formål

Jeg tænker faktisk, at min haveblog vil være det perfekte sted for mig at dokumentere, hvad der sker i min have fremover.

Dengang jeg anlagde haven, brugte jeg bloggen til at dokumentere, hvordan haven blev til. Det var faktisk også blogindlæggene, jeg brugte som støtte, da jeg senere skrev min lille bog om, hvordan haven blev skabt.

Så hvorfor ikke gøre det samme igen?

Jeg tænker, at bloggen denne gang kan bruges til at fortælle historien om, hvordan jeg forsøger at få noget af min have tilbage.

For som jeg skrev lige før, så ved jeg godt, at haven aldrig kommer op på samme niveau som i 2017- 2019. Det var årene, hvor jeg både holdt Åben Have, og hvor haven blev omtalt i blandt andet Isabellas og Jyllands-Posten.

Der kommer jeg aldrig hen igen.

Men mindre kan altså også gøre det.

Hvis jeg igen kan få lyst til at opholde mig i haven, nyde den og bruge den, så er det faktisk en ret stor sejr.

Og måske kan bloggen samtidig være med til at dokumentere både de små og de store fremskridt undervejs – og formentlig også nogle tilbageslag.

Allerede nu kan jeg dog lige så godt sige, at jeg ikke kommer til at blogge på samme niveau som sidst.

For det første, fordi jeg slet ikke er i haven hver dag.

For det andet, fordi der er andre ting, der fylder rigtig meget i mit liv nu.

For eksempel broderi, som gamle læsere af bloggen nok godt ved, at jeg altid har været glad for.

Det er nemlig en af de ting, jeg stadig kan.

Jeg kan faktisk stadig sidde og brodere i adskillige timer uden at få nævneværdigt ondt i hænderne, og derfor broderer jeg rigtig meget.

Simpelthen fordi min krop tillader det.

Så selvom haven forhåbentlig kommer til at fylde mere i mit liv igen, kommer den ikke til at fylde alt.

Og det er faktisk også helt okay.

Tillykke

Hvis du læser denne overskrift, har du sandsynligvis læst hele indlægget. Det synes jeg faktisk er ret flot. 😉

Her afslutningsvis vil jeg lige smide et par billeder op af mine Lykkefund-roser, som netop er begyndt at blomstre.

Det er helt bevidst, at jeg i dette indlæg ikke viser billeder af alt det, der ikke ser særlig pænt ud i haven lige nu.

Tro mig – det skal nok komme.

Jeg ved ikke, hvornår næste indlæg dukker op. Det kommer, når jeg har fået lavet noget i haven. Skal vi ikke bare sige det sådan?

Og så er jeg da lidt spændt på, om der overhovedet er nogle af mine gamle læsere tilbage.

Det må tiden vise.

Men hvis du stadig er her, så tak fordi du læste med.

Og hvis ikke andet, så ses vi forhåbentlig igen mellem ukrudtet, roserne og de næste kapitler i historien om, hvad der sker med haven herfra.

Esther

 

Trænger SÅ meget til ferie!

November fløj afsted og december forsvinder også i alt for højt et tempo... jeg trænger til ferie!
I de sidste to-tre uger har jeg haft fire aftenarrangementer på jobbet og har samtidig gang i ret meget "kreativt" i to af mine klasser.

Nå, men indlægget her skulle ikke handle om jobbet, men derimod om, at jeg er så spændt på kvaliteten af min nattesøvn i nat.

Siden jeg fik konstateret slidgigt for nogle år siden, har jeg sovet dårligere og dårligere. Noget med at vågne 3-4-5 gange hver nat pga. smerter i hofte og lænd - og derfor tilbringe de sidste par timer hver nat på sofaen i stuen.

Af samme årsag, føler jeg mig konstant træt. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg har fået mere end 3-4 timers sammenhængende søvn.

Det har vi nu - forhåbentlig - gjort noget ved; vi har nemlig investeret i en ny seng! Vi har ventet på den i tre måneder, men idag blev den endelig leveret.

En Tempur Supreme elevationsmadras med CoolTouch.

Vi er samtidig gået fra 140 cm til 160 cm i bredden; det burde også gøre en forskel.

Vi har samtidig flottet os med nyt dynebetræk (selvfølgelig med blomster på!) og et nyt sengetæppe.

 ...og som kattens natur nu er, så er sengen allerede indtaget af Felix :)

Jeg GLÆDER mig til at skulle sove i aften :)

En syg efterårsferie...

...bogstavelig talt.

Den startede ellers så godt. Om onsdagen begyndte jeg dog at blive lidt øm over lænden og fredag morgen var det ret slemt. Om lørdagen var ryggen helt umulig og samtidig havde jeg fået hoste, feber og en forkølelse under opsejling.

Vi skulle ellers have været sammen med gode venner - og spist rigtig lækker mad - men jeg måtte blive hjemme og nøjes med bacon og røræg, (Det eneste jeg orkede at lave.) mens Carsten mæskede sig.

I løbet af søndagen fik jeg det dårligere, så der var ikke andet for en at sygemelde mig mandag morgen. Mandag tilbragte jeg - mest sovende - på sofaen og sådan gik det også tirsdag og onsdag. Torsdag eftermiddag fik jeg - endelig - nogen energi og var helt stolt over at have energi til at smide en enkelt vaskemaskine over og lave aftensmad. Mit første varme måltid siden lørdag aften.

Derfor raskmeldte jeg mig også torsdag aften, selvom jeg ikke var helt frisk endnu. Men - skulle kun have tre lektioner om fredagen, så tænkte det var fint nok lige at komme i gang igen inden weekenden.

Det var dejligt at komme på arbejde igen - omend jeg var temmelig bombet i hovedet, da jeg kom hjem. Fredag eftermiddag lavede jeg derfor absolut ingenting, udover at ligge på sofaen og se fjernsyn.

Pga. sygdom fik jeg altså slet ikke lavet alt det i efterårsferien, som jeg havde glædet mig til. Bl.a. ville jeg have færdiggjort min "græske kirke-mosaik" - men den ligger altså stadig ufærdig.

Ligeså kom jeg slet ikke i haven, men det er vist godt det samme. Efter de sidste dages blæst er stierne totalt fyldte med blade. Håber dog snart at få tid til at komme derud og få ryddet lidt op i bedene og på stierne.

Det eneste jeg har fået lavet i ferien er at få malet lidt med kalkmaling....nå ja - og glædet mig over mine crocus speciosus, der endelig blomstrer - og det er da også de to ting, som resten af dette indlæg kommer til at handle om.

---

Om søndagen havde jeg tilmeldt mig et kursus i Vintage Paint. Kurset var både sjovt, inspirerende og lærerigt. Vi lærte bl.a. at lave "kobberpatinering" - en noget billigere metode end at købe Art by Kobber-ting :)

Jeg havde medbragt denne vase, hvor jeg hele tiden har været vild med dens form og knap så vild med dens mønster. Så er det jo heldigt, den kunne males :)

 Jeg havde også medbragt nogle julekugler og de blev også forvandlet.

Uden mad og drikke dur helten jo ikke - og vi fik den lækreste tapas til frokost. Mums.

Jeg var træt i hovedet, da jeg kørte hjemad sent på eftermiddagen, men så fyldt med ny inspiration. Herligt.
Stadig opfyldt af inspiration mandag morgen, fik jeg Carsten til at tage en tur på loftet, så jeg kunne male nogle flere kugler.

En gang i 90'erne indkøbte jeg rigtig mange blå julekugler og de trængte da i høj grad til en gang maling. Det samme gjaldt de pink og lyserøde kugler jeg har arvet efter min far. Dem har jeg aldrig brugt pga. farven.

 Det ændrer sig nok nu, hvor de er blevet forvandlet.

For sjov, prøvede jeg også med en helt almindelig rengjort metaldåse - og den blev til en fin lille beholder.

 Jeg har stadig hovedet fyldt med ideer til ting, jeg vil have malet - godt der er under to måneder til juleferien :)

Og nu til mine efterårsblomstrende krokus. Af alle mine sativus, var det kun fem af dem, der blomstrede i år - men det gav da lidt safran:

 Den tørrede safran blev en del af værtindegaven til værtsparret lørdag aften. Hun er vild med at lave mad - og god til det - og da jeg ikke lige ved, hvad jeg skal bruge safran til, tja, så kunne hun lige så godt få det. Det sjoveste for mig var at høste safranen :)

Både crocus sativus og crocus speciosus blev først lagt d. 16. september, så jeg synes de har haft imponerende travlt med at vågne op.
De sidste par dage har jeg kunnet glæde mig over, at der er godt gang i speciosus nu:

 Fantastisk smuk blå/lilla farve.

Pt. hænger de i ampler i udestuen og jeg regner med de bliver hængende der vinteren over. Til foråret, når man kan komme i jorden, har jeg så tænkt mig at sætte dem i min nye plantekasse. Den mangler nemlig farver her i efteråret.

Mine sativus regner jeg med at beholde i amplerne i udestuen, da de ikke er helt hårdføre herhjemme. Derinde står de mere beskyttet. Jeg har dog tænkt mig at flytte nogle af dem udenfor. (Har over 90 løg - og de har sikkert formeret sig vildt igen.)

CPH GARDEN 2017

Her er så - endelig - mit indlæg om CPH GARDEN. Beklager forsinkelsen, men vi knokler løs i haven, så snart vi har tiden og vejret er til det. (Vi holder Åben Have for første gang om blot ti dage!)

I dag regner det, og så vil jeg benytte tiden til at få klaret en del indendørs hængepartier, herunder det lovede indlæg om CPH GARDEN.

Gæst på CPH GARDEN

På  åbningsdagen  tog jeg turen til Valby sammen med en veninde.

Vi ankom derinde godt og vel tyve minutter før åbningen - og stod altså i køen, da Kronprinsessen  dukkede op et par minutter over 14.

Haveselskabets direktør Charlotte Garby og Hovedbestyrelsesformanden Bente Siiger Lustü stod klar til at modtage hende.

...og så kom hun.

Bagefter blev vi så lukket ind på pladsen. Jeg glemte dog helt at tage billeder (Det rådede jeg bod på en af de andre dage.) - men dette insektbo var jeg vildt betaget af.

Godt nok gik vi det meste af pladsen rundt, men jeg fik egentlig ikke set særlig meget. Jeg var så smadret i knæ og hofter pga. den lange gåtur efter vi havde parkeret bilen, så det tog en hel del af fornøjelsen.

(I maj fik jeg konstateret slidgigt i både knæ, hofter og højre hånd (tommelfingeren) og det er derfor jeg får ondt hvis/når jeg går/står for meget. Det er megairriterende, for nu at sige det mildt. )

Det var også superirriterende, at der var så lang en kø ved de få madboder (Har forøvrigt sendt Haveselskabet en liste med diverse punkter som forslag til forbedringer til CPH Garden 19)  - og så at man gudhjælpemig bagefter kunne stå i kø ved en af barerne, da madboderne ikke måtte sælge drikkevarer! Hva' ba'!?

Så efter vi havde spist og kigget lidt mere, sagde jeg farvel til veninden efter blot to timer og begav mig mod udgangen - og den lange gåtur hen til bilen. Jeg skulle jo nok nå at få set det hele en af de andre dage.
Tæt på indgangen vendte jeg mig om for at tage et sidste billede af stemningen -

-  og herhjemme ved pc'en, opdager jeg, at den svenske tv-havemand John Taylor står sammen med en gruppe til venstre i billedet. Lidt sjovt. Nedenfor er et udsnit af billedet i forstørret udgave.

Der var altså ikke kun danske have-kendisser til CPH Garden.

Da jeg kom hjem var jeg helt smadret i kroppen, så vi fik ret sen aftensmad den dag, eftersom jeg måtte sove et par timer, før jeg var nogenlunde frisk igen.

Frivillig på CPH GARDEN

Pga. min slidgigt lå mine opgaver i informationen/billetkontoret, hvor jeg kunne sidde ned.

Jeg havde en del vagter derinde:

Torsdag 9-14, fredag 13-20, lørdag 9-14 og søndag 8.30-12.30. Jeg havde heldigvis fået lov til at få en særlig parkeringstilladelse, så jeg ikke skulle gå så langt de dage, jeg var frivillig. Det var dejligt, for ellers havde jeg været helt smadret allerede, når jeg mødte op.

I løbet af dagene skrev jeg flittigt på min seddel med forslag til forbedringer, for selvfølgelig er der ting, der ikke er optimale, når det er første gang man afholder et så stort show.

Alt i alt, synes jeg nu det var et flot show, de havde fået stablet på benene. Der måtte gerne være flere special-planteskoler, men det kan jo være de gerne vil være med til CPH GARDEN 19, når nu dette her blev så vellykket.

Enten før eller efter min vagt gik jeg rundt på pladsen - og fik taget en del billeder.
Især om morgenen var det godt at tage billeder, da der jo ikke var nogle gæster endnu ;)

Der var mange fristende ting, men jeg købte faktisk ikke noget før om søndagen.

Her er udsigten fra billetlugen - samt lidt flere morgenbilleder.

Denne showhave vandt guld.
Den er da også ganske pæn, men personligt kunne jeg nu bedre lide...

...Signe Wennebergs have.  

Den så så hyggelig ud og jeg kunne vældig godt lide at se, hvordan hele haven var bygget op af genbrugsmaterialer.

Signe er forøvrigt også at se på billedet - hun er ved at se til hønsene.

Der var rigtig mange ting at se på - og noget af det, jeg vældig godt kunne lide, var at alting var haverelateret. Det skulle det selvfølgelig også helst være på et haveshow, men jeg havde været lidt "nervøs" for, om der ville blive for meget "livsstilsudstilling" over det.

Hver eneste dag fik jeg også hilst på søde Tina, der udstillede de fine ting fra Haddonstone.

Jeg faldt  pladask for løvehovedet med vand (kan ikke ses på billedet)  - og er gået i tænkeboks med, hvor i alverden jeg ville kunne placere sådan et arrangement i haven...! På et tidspunkt har jeg fundet en plads - det kan blot tage noget tid ;)

Da jeg havde fået fri om søndagen, blev det til en lidt længere snak med Tina og hendes mand.  Superhyggeligt.

Her til sidst lidt flere stemningsbilleder:

Søndag var også min indkøbsdag og jeg fik købt både en OneLeg og et tudsehus til vores tudse. Tænk, jeg købte ikke en eneste plante! (Hvilket var ret heldigt, da jeg mandag efter CPH Garden, fik både en hortensia og en digitalis purpurea af mine kolleger.)

Om tudsen så vil benytte huset, det må tiden vise, men ellers står det da og ser ganske sødt ud i forhaven. (Ja, det er samme billede som i sidste indlæg. Beklager genbrugen ;))

Da jeg var færdig med mine indkøb, hentede jeg mine ting og så tog jeg hjemover. Eftersom jeg havde været frivillig i så mange dage, fik jeg den største af de tre goodiebags, der var til de frivillige. Den indeholdt bl.a. Havespillet.

Det glæder jeg mig til at afprøve - skal dog først finde nogen, der vil spille med mig :)