Pop-upindlæg - mest om tomater (klamme fotos!) og lidt om nye stole (ikke-klamme fotos)

 De sidste par uger havde jeg godt nok bemærket en del små hvide fluer i udestuen (=drivhuset) men havde travlt med alt muligt andet, bl.a. skolestartsforberedelser i en covid-tid, så jeg slog det hen og tænkte jeg måtte få det undersøgt nærmere snarest.

Det gjorde jeg så sidste lørdag...ak og ve...det viste sig at være (væksthus)mellus!  Da angrebet så ret voldsomt ud, besluttede vi os for at smide alle planterne ud, da det ret sikkert ville være et sisyfosarbejde at bekæmpe mellusene.

Da vi begyndte at klippe tomatplanterne ned, måtte vi lige holde en pause og iføre os mundbind, for ikke at inhalere mellus, da store hvide skyer af dem fløj op hver gang vi klippede en gren. ADR!

Alle modne tomater blev også smidt ud, da de var totalt tilklistrede med honningdug. ADR igen.

Det så ellers ud til at blive en kæmpehøst i år... herover var det 'Tumbling Tom', der jo så fin nok ud - indtil man begyndte at pille lidt ved planten; så blev luften hvid af mellus!

ADVARSEL - klamme fotos på vej.

Langt de fleste blade var lige så hårdt angrebne som dette:

Så, alle vores tomatplanter røg altså ud.
Inden det bliver efterår har vi tænkt os at spule udestuen med højtryksrenser for at være sikker på alt skidt og skrammel er væk.
Godt nok har vi trægulv derude, men hvad pokker skal vi ellers gøre. Det er jo umuligt at rense alle fuger og revner effektivt med en klud.

Vi håber derfor på en september-weekend, med høj klar blå himmel og blæsevejr, så det kan tørre op så hurtigt som muligt.
For at være helt sikre på, at alt utøj er væk får udestuen en omgang igen til foråret OG vi dyrker heller ikke tomater i næste sæson. I hvert fald ikke i udestuen.
For at slutte af med noget mere positivt, så har vi fået os nogle nye stole af mærket Stressless - og hold nu op, hvor sidder man godt :

Da vi jo har katte, der ynder at ligge og "småkratte" i stolen, mens de sover, har vi dækket stolene med nogle nye plaider.

PS. Dette er mit første indlæg skrevet med det "nye" Blogger og hold nu k*** hvor er det ringe! For hvert museklik er der ingen reaktion før efter 9-16 sekunder, nogle gange mere. Jo, jeg har talt sekunder!
Det er næsten umuligt at indsætte flere billeder. Bøvler helt vildt med de to fotos af de nye stole. Det ene billede VIL partout placere sig oveni teksten og hvis jeg forsøger at flytte det...pouff, så slettes det. Derfor sidder det oveni teksten. Beklager.

Har prøvet at genstarte computeren, men der er ingen forskel i langsommeligheden. Kan stadig ikke få centreret stolefotos. Hver gang jeg markerer et af billeder og klikker en gang på centrer, så slettes billedet, så Jeg har opgivet at få det centreret. har dog fået fjernet det fra teksten, men det tog også 5-10 min!

Apropos det at indsætte fotos...fra jeg klikker på "Indsæt fotos" går der ca. 27 sekunder før der dukker en hvid kasse op...så går der 1-2 minutter før "kassen" er indlæst...og så kan jeg begynde at udvælge billeder....nøøøjj....hvor har jeg ikke tålmodighed til det her.

Andre der har bøvl med Blogger??

PS2. Og i samme sekund jeg vendte tilbage til det gamle Blogger var der ingen problemer. Desværre forsvinder det i september, hvad gør jeg så?!

Som sand mellem fingrene...

...forsvinder dagene for mig og det er over en måned siden jeg skrev mit sidste indlæg.

Der har godt nok også været knald på med:

• Diverse arrangementer på skolen, herunder dimission
• Frivillig på CPH Garden alle fire dage
• Børnedag i min MC-klub

Derudover har jeg knoklet løs med mine mosaikker til min Middelhavsterrasse. De tager tid, skulle jeg hilse og sige.
Jeg er nu færdig med den ene og Carsten får den hængt op snart, håber jeg.

Jeg sidder ved spisebordet og arbejder - godt bordet kan trækkes ud, så vi stadig kan få mad ;)

Den største mosaik er jeg ikke helt færdig med endnu, men det bliver jeg forhåbentlig meget snart, så vi kan få vores stue igen.

Haven er vi også - næsten - igennem. Mangler stien foran udestuen og de blå bede. Har haft en veninde til at hjælpe mig med at klippe ned (det er det hårdeste for min ryg), det har været dejligt.

 Glæder mig over, at indgangen til haven nu ser præsentabel ud :)

Forhaven er også fin.

 Det samme er "baghaven".

Stenbedet (t.v.) har fået nye planter. Zinnia havde hevet størstedelen af de gamle op! 

For at forebygge, har jeg smidt småsten overalt i bedet og håber det kan afholde hende fra at besørge der fremover. Indtil videre ser det ud til at have virket. Vi krydser fingre.

På terrassen har jeg endelig fået tilplantet og placeret de konservesdåser jeg har malet.

Så har der været en del dyrlægebesøg. Tre styk på en uge; Felix er nu officielt vores "Guldkat"...! Han har haft urinsvejsproblemer, noget der tit rammer hankatte....men vi skulle vist være ovre det værste nu. Her ligger han på mig og vågner efter narkosen.

Apropos dyr, så har jeg også været reservemor en enkelt dag fordi en solsort havde valgt at lave rede i min clematis...med det resultat, at ungerne selvfølgelig faldt ned i haven, den dag de dumpede ud af reden...! Det var fast arbejde at redde dem fra fire katte! Jeg bestilte nærmest ikke andet i to dage.

Den ene unge fik jeg også fodret med larver fra min alpina-clematis. Det var ret sjovt at prøve.

 Ungerne forsvandt dog under hegnet ind til naboen - og så kunne jeg jo ikke gøre mere for dem.

Min ryg har brokket sig igår og i dag, så det sidste stykke havearbejde må - stadig - vente...dødirriterende, men så har jeg jo tid til mosaikken.

Carsten har kun ferie næste uge med. Jeg har også rigeligt med skoleforberedelser til næste skoleår, men det går jeg i gang med, når Carsten skal arbejde igen.

Jeg satser på at knokle på i mange timer hver dag, så jeg forhåbentlig kan komme igennem opgaverne på 4-5 dage, og så igen holde lidt ferie. Jeg skal først starte på job d. 8. august.

Nu vil ryggen dog have pause, så jeg vil lægge mig på sofaen.

Håbløst bagud i år

Forrige weekend kom vi endelig i gang med forårsoprydningen i haven.

Vi fik ikke nået meget andet end Flammebedet, fordi vi (af hensyn til 'Udbryderkongen') var nødt til at flytte den formklippede cypres (Chamaecyparis lawsoniana).

Vi troede den ville være nem at flytte, men niks....først var der rodklumpen...det var sådan set nemt nok...men så havde den en meget lang pælerod i midten, så Carsten kom ret meget på arbejde.

Den lange pælerod betød jo også, at der skulle graves endnu dybere i det nye hul....og med Zinnia som hjælper, så tog det temmelig lang tid - men var meget underholdende :)

 Men, endelig kom den da på plads. Den blev vandet grundigt og så håber vi den finder sig godt tilrette på sit nye sted.
En positiv sidegevinst ved flytningen er, at der nu også er højde i det lille bed. Det har længe irriteret mig, at det var helt "fladt".

En af grundene til vi ikke nåede så meget i bedene var selvfølgelig også, at det var tid til at vaske terrassefliserne - og så står alle terrassekrukker, - borde og -stole jo rundt på stierne, og så kan man ikke komme til bedene. 

Vi har fået købt os en børste til højtryksrenseren og fliserne bliver noget pænere  af det. Utroligt at der bare skal en børste og noget vand til at gøre sådan en forskel. Vi bruger ingen fliseimprægnering e.lign bagefter og det holder i godt og vel to år.

 Bagefter kommer der sand på - og så går der nogle dage med at gå og feje det, så det meste ender i fugerne.

 En nyudgivet havebog blev det også til. Som ejer af en lille have blev jeg jo nødt til at købe den.

 Der er mange fine haver i, men jeg syntes godt nok den var hurtigt læst. Der måtte gerne have været noget mere tekst om ejernes tanker og ideer om deres haver. Det er jo det jeg finder spændende; hvilke tanker folk har gjort sig. Jo, det er også interessant at se billeder, men lidt færre billeder og så mere tekst, tak :)

Mere tekst og færre billeder har jeg så fået i mit første medlemsblad fra The Alpine Garden Society. Jeg har samtidig meldt mig ind i den danske "afdeling"....hvad gør man ikke for de små fine krokus. Haha :)

 Apropos krokus, så var jeg til foredrag i onsdags. Det var min afdeling, der havde arrangeret et foredrag med Lars Birck fra Landbohøjskolen, hvor han fortalte om løg og knolde.

 Det var spændende, lærerigt og interessant, så jeg glemte næsten hvor træt jeg egentlig var den dag.

I det hele taget er trætheden en trofast følgesvend i disse måneder. Jeg må indrømme at mit overarbejde er begyndt at trække tænder ud. Heldigvis kan ekstraindsatsen spores i elevernes resultater, så det hjælper meget.

1. maj er sidste dag med overarbejde, så nu er der kun fire gange tilbage, takket være en fordybelsesuge og en påskeferie.

Desværre har overarbejdet haft indflydelse på mine nytårsforsætter, da det mildest talt ikke går godt med at holde det med min. fem blogindlæg om måneden.

Jeg satser dog på det bliver nemmere, når overarbejdet er slut, så har jeg noget tidligere fri to dage om ugen.

Hav en dejlig lørdag.

En surmule-mis

Det kan godt være vi troede, vi havde fået sat en stopper for Quintus' eventyrlyst ved at beskære rosen kraftigt.

Vi blev hurtigt klogere, for i løbet af de to næste dage forlod han haven flere gange.

Fire gange lykkedes det ham at gå på eventyr, inden vi tog konsekvensen og derefter kun lukkede kattene ud i haven - under opsyn.

Det viste sig nemlig, at han havde fundet på at kravle baglæns ud ad trævinklen og så trække sig op på nettet og derfra videre ud i verden. Altså ikke noget vi kunne løse her og nu - vi måtte først i tænkeboks.

De sidste par uger har derfor været temmelig anstrengende, for Quintus mjaver konstant og højt + kradser i møblerne, når tingene ikke går efter hans hoved =at han ikke må komme ud (...af haven.)

Ligeledes er han begyndt at vække os kl. 4-5 hver morgen. Ganske belastende.

Det er heller ikke sjovt, at kattene kun kan være ud, når en af os samtidig opholder os i haven også.

Fordi der hele tiden skal holdes øje, kan man ikke lave noget fornuftigt imens. Af samme grund er kattenes tid i haven minimeret fra flere timer til tre-fem x 10-15 minutter om dagen.

Nu er det ikke fordi vi ikke har haft lagt hoveder i blød - men sådan en kat, der har prøvet at stikke af flere gange, vil forsøge sig med næsten desperate forsøg på at undslippe haven igen... bare se billedet øverst i indlægget.

Han prøver ihærdigt, om ikke han kan springe fra æbletræet over på hegnet. (Vi har nemlig - forhåbentlig effektivt - fået lukket hans tidligere smutvej. Mere om det senere.) Det ender nok med vi også må placere noget net i æbletræet, så han ikke kan komme helt op i det. Det spekulerer vi stadig over.

Godt vi har vinterferie, så kattene trods alt kan blive luftet flere gange i løbet af en dag.

I fredags tog vi en tur i Jem&Fix. Vi havde gennemtrawlet nettet uden at finde 45 graders-metalvinkler (Dem de bruger i fængsler!) Vi fandt godt nok nogle, der lignede, men de kostede jo snildt omkring 60-100 kroner stykket, så det var lige voldsomt nok - vi skulle bruge 45-50 stykker...

I stedet var vi nået frem til, at en plastickant rundt på nettet nok var løsningen (Plexiglas er jo glat - ergo ville han ikke kunne hage sig fast.)

Jeg var dog noget loren ved udsigten til plastic hele vejen rundt; hvad ville det ikke gøre ved havens udseende som helhed?

Nå, men summasummarum, så endte vi med at købe aluminiums-sternkapsler i stedet for. (Billede nedenfor.) De fik en gang grundhæfte, før de blev malet med metalmaling - i samme grønne farve som plankeværket.

I går satte Carsten så alle sternkapsler op - og Quintus blev eddikesur og frustreret - for nu kunne han ikke mere kravle baglæns...bevares, han forsøgte da:

 "Tag lige og fjern, det der spærrer min vej..." - Man kan næsten se, hvor utilfreds han er.

Vi havde talt meget om, hvor meget sådan noget aluminium (godt nok malet, men alligevel) ville komme til at skæmme haven....og så blev vi positivt overraskede.

Det viste sig nemlig, at kattehegnet faktisk virker mere "usynligt" nu, fordi man ikke mere kan se selve nettet, når man står lidt på afstand af det hele.

Faktisk virker kattehegnet pludselig "roligere" end før.

Vi er ikke helt færdige med hegnet endnu, vi mangler henne over havelågen, men nu kan vi godt foretage os lidt ude i haven, mens kattene luftes. Der skal stadig holdes øje med Quintus, men i løbet af i dag, har han lavet færre og færre "udfald" mod hegnet...men...han har næppe opgivet endnu, så det var er nok et stykke tid, før de får lov at rende helt frit i haven igen.

En af de ting jeg kunne foretage mig idag, var at få fjernet det net, der har beskyttet mine løgkrukker for katte vinteren over.(=Læs Zinnia, der hiver mine skilte op og løber væk med dem.) 

Fire af mine nye krokus er begyndt at blomstre:

Nogle krokus er kun små grønne toppe, mens andre nok begynder at få farve de næste par dage. Her til sidst en lille collage med de krokus jeg har mere eller mindre i blomst lige nu.

Hjertet oppe i halsen - eller det helt forkerte tidspunkt at beskære en rose

Da jeg kom hjem fra job igår (Var på job i 12,5 timer pga. forældremøde) fortalte Carsten, at Quintus ikke var kommet ind fra haven sammen med de tre andre, da de blev kaldt ind. Han havde ledt efter ham ude i haven, men havde ikke kunnet finde ham.

Efter ca. et kvarter, havde han opdaget ham i forhaven! Der har kattene normalt slet ikke adgang, så enten var han smuttet ud ad hoveddøren, uden Carsten havde opdaget det - eller også havde han fundet et hul i kattehegnet!

Vi gik ud med lommelygten, men kunne ikke spotte nogle steder med huller, så det var noget af en gåde.

I morges blev kattene, til deres store utilfredshed, først lukket udenfor da jeg var påklædt og kunne gå med. Jeg ville nemlig se, om katten havde fundet en vej ud af haven.

Der var intet "mistænkeligt" at se, så kattene blev lukket ind (De er kun ude, når vi er hjemme.) og vi tog på job.

Her til eftermiddag gik jeg igen med kattene ud i haven og jeg bemærkede, at Quintus pludselig var meget opmærksom på en del af hegnet. Han hoppede konstant op og "hang" i vinklerne....men umiddelbart kunne jeg ikke se, at han ville kunne komme ud af haven.

Derfor tillod jeg mig at kigge væk et øjeblik - og hvad er så det næste jeg ser? Quintus oppe PÅ hegnet....hvor han absolut ikke skal være!

Jeg kaldte på ham, og nærmede mig ham - med det resultat, at han selvfølgelig sprang ned i naboens have... Naboens have støder op til en rimelig befærdet vej - hvor der også ofte bliver kørt over 50 km/t, så jeg skyndte mig at få de tre andre ind i huset og så skyndte jeg  mig ud på stien langs haven for at kalde på ham.

Jeg kunne godt mærke at hjertet var oppe i halsen af nervøsitet over han skulle komme nå ud til den befærdede vej. Han er jo slet ikke vant til trafik.

Jeg gik op ad stien helt ud til vejen, mens jeg kaldte, men han var ingensteder at se eller høre. Jeg gik tilbage igen....og kaldte....og pludselig svarede han med en høj, lettere ynkelig mjaven.

Jeg kaldte igen og igen..og han svarede hver gang....og pludselig stod han oppe på naboens hegn ud til stien, hvor jeg stod. Han hoppede ned...og løb hurtigt forbi mig - i retning af vejen!

Heldigvis undlod jeg at gå efter ham, for så ville han helt sikkert fortsætte ud til vejen (og jeg kunne både høre og se biler derude!)

I stedet stod jeg stille, bukkede mig lidt ned og rakte hånden frem, mens jeg talte beroligende til ham. Til alt held vendte han om og gik forsigtig hen mod mig for at snuse til min hånd. Jeg skyndte mig at gribe fat i ham - og så holdt jeg godt fast.

Jeg kunne mærke hans lille krop dirre af spænding og eventyrlyst og også anspændthed/nervøsitet. Det først sekunder knurrede han over at blive holdt fast (Han er den største hidsigprop, når det stikker ham), men jeg slap ikke. Jeg talte beroligende til ham, mens jeg gik hjemad med et godt tag omkring ham.

Efter kort tid kunne jeg mærke han slappede mere af, omend hans hjerte stadig galopperede derudaf, og uden de store vanskeligheder fik jeg ham fragtet hjem. Pyh, en lettelse.

Billedet øverst oppe er taget to minutter efter vi kom hjem. Han ser totalt afslappet ud...det er tydeligt, at han ikke er katteejer! :D

Jeg fandt ud af, at det var min 'Lykkefund' han havde fundet ud af at benytte som klatrestativ. Rosen har stået i haven siden 2011 og kattene har aldrig interesseret sig for den, fordi den har forholdsvis mange torne.

Forleden havde jeg stået og kigget på den og var blevet enig med mig selv om, at den tykke, lettere krogede stamme med to store grene skulle fjernes i år - vi forynger rosen hvertandet år - ikke så meget på grund af kattene, men for at kunne holde styr på den.

Nu opdagede jeg så, at Quintus havde fundet ud af at bruge den tykke stammes ene gren som trappetrin og derfra opad den forholdsvis tykke, lige gren op til oversiden af kattehegnet. (Han havde knækket en af de mindre grene på den, opdagede jeg.) Desuden bemærkede jeg, at den tykkest stamme faktisk ikke havde en eneste torn på, til forskel fra de yngre grene, der har pænt mange.

Derfor måtte jeg beskære rosen allerede idag - vi kan simpelthen ikke holde øje med kattene hele tiden og hvis de bliver holdt inde, så ter de sig fuldstændig vanvittigt og mjaver konstant, hvilket ikke er til at holde ud at høre på.

 Når Carsten kommer hjem må han lige klippe den lidt længere ned - og så skal stammen saves af helt nede ved jorden, når det bliver forår.

 Det tyngede gevaldigt ud på buen. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Grenene henover buen har længe irriteret mig, da vi ikke havde fået bundet dem rigtigt op de første par år. I år har vi så muligheden for at få det lavet ordentligt, fordi faktisk alle de knudrede grene nu er forsvundet.

 Her ses, hvor meget jeg fik klippet af. Det ligger stadig derude. På det tidspunkt hundefrøs jeg. Jeg var jo ikke iklædt min Thyborønhabit, ligesom jeg heller ikke havde handsker på.

Nu håber jeg, at vi har fået ødelagt Quintus' "smutvej", for jeg orker ikke at skulle holde kattene indenfor døgnet rundt.

Som november, så også december...

Goddag. Lang tid siden.

Ikke med min gode vilje, men december viste sig akkurat lige så travl som november.

Heldigvis kunne jeg gå på en velfortjent juleferie allerede onsdag d. 19. kl. 12 - men så var der lige alle juleforberedelserne...

Af julebagningen nåede jeg dog kun at bage jødekager, da jeg pludselig fik lyst til at sy dug, servietter, samt lave pynt til julebordet. Det tog nemlig to dage at få lavet, men jeg er tilfreds med resultatet - så det var tiden værd!

Vi var klar d. 24, hvor Carstens børn kom og holdt jul sammen med os. Min mor og hendes mand skulle også have været med, men måtte desværre melde afbud pga. sygdom.

 

Vi havde en hyggelig juleaften, med god mad, spil, dans om juletræet og "fast arbejde" mht. at holde kattene fra de dinglende julekugler på træet! Især syntes Zinnia og Scipio, at det var en herlig ting!

Nå, men ingen kugler kom til skade. Juletræet er forlængst sat udenfor og står og venter på at blive klippet op til dækkegran - hvis vi da ellers får vinter på et tidspunkt.

Julegaverne var rigtig fine. Bla. fik Carsten og jeg nogle brætspil. Jeg fik en taske, parfume og ikke mindst disse to fine æggebægre - med, ja rigtig gættet, KROKUS som motiv :)

Til sidst et par billeder af kattene :)

 Zinnia ææælsker Quintus - og lægger sig gerne opad ham, når der skal soves.

 I det hele taget er Quintus den af de to gamle, der er mest tilfreds med de "nye". Her ligger han sammen med Scipio.

 Felix har accepteret de nye, men han vil stadig helst have sin "moar" for sig selv. Så har han det bedst.

Om lidt ankommer min søster og familien - på kort "udveksle-julegaver-visit inden de skal videre, så jeg er den, der er smuttet.

Næste indlæg bliver forøvrigt haverelateret...

Kender du det med at man "bare skal bestille to poser frø"....og ender med at bestille mange flere? Ahem...!