Det kan godt være vi troede, vi havde fået sat en stopper for Quintus' eventyrlyst ved at beskære rosen kraftigt.
Vi blev hurtigt klogere, for i løbet af de to næste dage forlod han haven flere gange.
Fire gange lykkedes det ham at gå på eventyr, inden vi tog konsekvensen og derefter kun lukkede kattene ud i haven - under opsyn.
Det viste sig nemlig, at han havde fundet på at kravle baglæns ud ad trævinklen og så trække sig op på nettet og derfra videre ud i verden. Altså ikke noget vi kunne løse her og nu - vi måtte først i tænkeboks.
De sidste par uger har derfor været temmelig anstrengende, for Quintus mjaver konstant og højt + kradser i møblerne, når tingene ikke går efter hans hoved =at han ikke må komme ud (...af haven.)
Ligeledes er han begyndt at vække os kl. 4-5 hver morgen. Ganske belastende.
Det er heller ikke sjovt, at kattene kun kan være ud, når en af os samtidig opholder os i haven også.
Fordi der hele tiden skal holdes øje, kan man ikke lave noget fornuftigt imens. Af samme grund er kattenes tid i haven minimeret fra flere timer til tre-fem x 10-15 minutter om dagen.
Nu er det ikke fordi vi ikke har haft lagt hoveder i blød - men sådan en kat, der har prøvet at stikke af flere gange, vil forsøge sig med næsten desperate forsøg på at undslippe haven igen... bare se billedet øverst i indlægget.
Han prøver ihærdigt, om ikke han kan springe fra æbletræet over på hegnet. (Vi har nemlig - forhåbentlig effektivt - fået lukket hans tidligere smutvej. Mere om det senere.) Det ender nok med vi også må placere noget net i æbletræet, så han ikke kan komme helt op i det. Det spekulerer vi stadig over.
Godt vi har vinterferie, så kattene trods alt kan blive luftet flere gange i løbet af en dag.
I fredags tog vi en tur i Jem&Fix. Vi havde gennemtrawlet nettet uden at finde 45 graders-metalvinkler (Dem de bruger i fængsler!) Vi fandt godt nok nogle, der lignede, men de kostede jo snildt omkring 60-100 kroner stykket, så det var lige voldsomt nok - vi skulle bruge 45-50 stykker...
I stedet var vi nået frem til, at en plastickant rundt på nettet nok var løsningen (Plexiglas er jo glat - ergo ville han ikke kunne hage sig fast.)
Jeg var dog noget loren ved udsigten til plastic hele vejen rundt; hvad ville det ikke gøre ved havens udseende som helhed?
Nå, men summasummarum, så endte vi med at købe aluminiums-sternkapsler i stedet for. (Billede nedenfor.) De fik en gang grundhæfte, før de blev malet med metalmaling - i samme grønne farve som plankeværket.
I går satte Carsten så alle sternkapsler op - og Quintus blev eddikesur og frustreret - for nu kunne han ikke mere kravle baglæns...bevares, han forsøgte da:
"Tag lige og fjern, det der spærrer min vej..." - Man kan næsten se, hvor utilfreds han er.
Vi havde talt meget om, hvor meget sådan noget aluminium (godt nok malet, men alligevel) ville komme til at skæmme haven....og så blev vi positivt overraskede.
Det viste sig nemlig, at kattehegnet faktisk virker mere "usynligt" nu, fordi man ikke mere kan se selve nettet, når man står lidt på afstand af det hele.
Faktisk virker kattehegnet pludselig "roligere" end før.
Vi er ikke helt færdige med hegnet endnu, vi mangler henne over havelågen, men nu kan vi godt foretage os lidt ude i haven, mens kattene luftes. Der skal stadig holdes øje med Quintus, men i løbet af i dag, har han lavet færre og færre "udfald" mod hegnet...men...han har næppe opgivet endnu, så det var er nok et stykke tid, før de får lov at rende helt frit i haven igen.
En af de ting jeg kunne foretage mig idag, var at få fjernet det net, der har beskyttet mine løgkrukker for katte vinteren over.(=Læs Zinnia, der hiver mine skilte op og løber væk med dem.)
Fire af mine nye krokus er begyndt at blomstre:
Nogle krokus er kun små grønne toppe, mens andre nok begynder at få farve de næste par dage. Her til sidst en lille collage med de krokus jeg har mere eller mindre i blomst lige nu.
For filan Esther, sikken en "Kattepine" Quintus er kommet i. Han har da godt nok fået smag for det frie strygerliv, vildt at han har kunnet forcerer hegnet.
SvarSletSmukke krokus, jeg håber i også har haft tid til at nyde tiden lidt ude i haven i ferien.
Knus
Ja, det er møgirriterende....og samtidig synes jeg så også, at det er ret godt gået af ham...at være så opfindsom...haha.
SletI er vel nok ihærdige ;-) Hegnet er blevet helt fint - kan du have klematis op i? Så klatrer kattene vel bare op.
SvarSletHvor er det flotte krokus, du allerede har. Mine de nye står i skygge, så de lader vente på sig.
Mange hilsener Lisbeth
Jeg har godt nok fire nye klematis, men da jeg vist har mistet en del sidste sommer, bliver de nok bare erstattet af de nye...og det er ikke opad hegnet.
SletDet er da heldigvis blevet helt fint, men Quintus er godt nok ikke tilfreds, ser det ud til. Den får mig til at tænke på hanhunde, der har opdaget, at der er en løbsk tæve i nærheden, men han er vel kastreret. Hanhunde skyr ingen midler for at komme ud, vores Schippo er så lille, at han kan kravle gennem de mindste masker, så Bent har måttet sætte ekstra hegn uden på hegnet. Men det er altid kun galt, når han får færden af en løbsk tæve.
SvarSletFor mange år siden havde jeg en lille Australsk terrier, han kunne hoppe op til dørhåndtaget og lukke en branddør op, derefter pilede han ud af en stor fabrik, han kendte vejen hen til mor, som arbejdede længere væk om aftenen.
PS da vi flyttede, fik vi en regning på en ny branddør :(
Ja, alle vore katte er kastrerede/steriliserede.
SletEfter at have læst din historie, bliver jeg da helt glad for, at Quintus endnu ikke har lært sig selv at åbne døre!
Hej Esther!
SvarSletHoppas Quintus förstår att hålla sig hemma, er lösning blev riktigt fin. Så fina crocus, hittar några små början i rabatten som är i soligt läge, men det kommer att dröja innan de blommar.
Ha det fint /Marika
Vi tør stadig ikke lade ham være alene i haven, vi skal lige have ændret på nogle af bedene.
SletKatthägnet blev fint till slut men Quintus ögon ser ut som de på någon som vill hitta en lösning... ..ut :) En kanske dum fråga men varför inte kastrera honom då brukar de väl bli lugnare?
SvarSletKrokusarna är ljuvliga nu och jag är extra glad för bilden på Goldilocks. Den ska få hjälpa mig att skilja ut mina bland alla andra gula.
Ha det gott! Carina
Han er skam kastreret, men det er han ligeglad med...han vil bare gerne ud i verden... :)
SletDet glæder mig du har gavn af mine krokus-billeder :)
Hei!
SvarSletFor en katt! Dum er den i hvert fall ikke. Flott krokusblomstring hos deg.
Ha det godt! Anne
Han er lidt for dygtig :)
SletVisserligen är jag enormt förtjust i krokus - och lite avundsjuk på dina bilder - men berättelsen om utbrytarkungen Quintus var så härlig. Hade en katt för länge länge sen som såg ut precis som din - han försvann ett helt år. Nu är det bara hundar som gäller, vår innerträdgård är inhägnad. Dom är otroligt smarta ibland - när dom vill och har behov - våra husdjur.....
SvarSletKRAM/Susie
Jeg er blevet helt vild med krokus :)
SletDet glæder mig du kunne lide historien om Quintus - han vil stadig gerne ud af haven, men jeg vil ikke give ham lov. Det er så forfærdeligt, når de er væk.
Katter er kloke dyr, og de vil jo så gjerne få komme ut. Jeg har hatt en kattegård hvor mine to kan være ute ute uten tilsyn. Den er revet, men jeg skal bestille en ny fra https://www.omlet.no/shop/katt/.
SvarSletKunne noe sånt vært noe for deg?
Flotte krokus hos deg!
Tak for linket... det må blive sidste udvej....de er jo vant til at kunne gå rundt i størstedelen af haven. Det er kun køkkenhaven og forhaven de ikke har adgang til.
SletKatter har stora revir och är uppfinningsrika!
SvarSletSå fint med alla krokus. Våren har kommit!
Allt gott
/Anette
Ja, Quintus er dog lidt for opfindsom for tiden... :)
SletHi hi, ja katte kan være fantastisk stædige når de har sat sig noget i hovdet. Og ingen kan se så fornærmet ud som en kat der ikke har fået sin vilje.
SvarSletgad vide hvad han finder på næste gang?
hilsner Gunvor
Jeg tør ikke tænke på, hvad han ellers kan finde på - og derfor er de stadig kun ude under opsyn....ret træls i disse dage, hvor det regner næsten hele tiden....for så er de kun ude i 5 minutter ad gangen.
SletDet var godt, at I fandt frem til en løsning, som også viste sig at se ok ud.
SvarSletFlotte Krokus, jeg kan især godt lide den orange med rødt.
Med venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Vi tør nu stadig ikke lade Quintus være alene i haven - vi skal lige have ændret i nogle af bedene først, men indtil videre har vi jo regn hver dag, så det må vente lidt.
Slet