Så sidder jeg på mit hotelværelse i Hjørring efter en lang togtur. Havde på forhånd valgt, at jeg ville prøve at tage DSB1 - og det var en rigtig god ide, for toget var proppet hele vejen fra Hovedbanegården til Aalborg - også i gangene...bortset altså fra i DSB1-afdelingen.
I Aalborg skiftede jeg til togbussen - fordi ham der spaden, drønede sit skib ind i Limfjordsbroen - for flere måneder siden.... - og kørte så i regnvejr igennem det nordjyske landskab.
Derfor var det også begrænset, hvor meget jeg kunne se, men fik da bemærket, at de er ret glade for lavendler i rundkørsler omkring Brønderslev :o)
Jeg ankom mit hotel godt halv otte - og efter at have sat kuffert og taske på værelset - var det tid at finde noget at spise.
Ud på den næsten mennesketomme gade, hvor der næsten kun var grillbarer åbne. Det lykkedes mig dog at finde en pæn cafe/grillbar "Sason", hvor jeg fik en udmærket bøf.
Dernæst var det bare hjem på hotellet og frem med computeren :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar