I går var det så vidt: Mine to elskede banditter/varyler havde deres første fødselsdag.
Derfor fik de lov til at være udenfor helt til kl. 23.20 - det var eddermaneme sjovt...! ;o)
Jeg tilbragte dagen i haven (altså efter arbejde...dvs. fra kl 14.30!) og fik malet de fire små pallerammer til mit krydderurtehøjbed.
Farven er, som på mine tre andre højbede, sort. For det første er det en praktisk farve og for det andet, holder sort bedre på varmen. Ret smart i et højbed :o)
Heldigvis blæste det pænt meget i går og derfor gik der kun et par timer og så kunne jeg stable rammerne og vupti; et højbed. I med en presenning og så ellers påfyldning af jordklumper. Pyh.
Det er hårdt arbejde, som jeg overhovedet ikke er ked af snart er helt overstået. Jeg regner nemlig ikke med at skulle lave flere bede, da jeg da vil have en stribe plæne tilbage ;o)
Ved 21-tiden i går aftes kunne jeg så endelig sætte min krydderurter på deres nye plads :o)
I dag skulle jeg egentlig også i haven - der er en bunke brosten, der skal køres om i haven - men det bliver da så vist også det eneste jeg laver derude i dag. Møgvejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar