lørdag den 5. september 2015

Så er der klikket 485 løg :)


Sikke jeg har begrænset mig... plejer ellers at bestille mindst 1000 løg ad gangen, når jeg bestiller hos bulbi, men det er nok fordi jeg ikke bestiller tulipanløg i år. Bortset fra den pakke tulipanløg, der hoppede ned i vognen, da jeg var i Netto, så er planen faktisk at holde mig fra tulipanindkøb.

Jeg holder meget af tulipaner, men synes godt nok de forsvinder (alt for) hurtigt....af de 250 Queen of Night jeg satte for omkring 3 år siden...tja...der kom vel 5-8 stykker op i år....det samme gælder 'Spring Green'...det er altså ikke tilfredsstillende.

Nu satser jeg i stedet på narcisser og regner med/håber på en større succesrate der. Det betyder dog ikke, at jeg ikke gider tulipaner. Jeg holder bare en tulipan-købe-pause.

Tilbage til dagens 485 klik.

Narcisser:

25 Flower Drift
25 Minnow (Købte dem også sidste år, men har ikke nok af dem)
10 Orangery
25 Yellow Cheerfulness
100 Thalia (Jeg elsker Thalia!)
25 Mount Hood (Købte dem også sidste år, men har ikke nok af dem)
25 Texas (Købte dem også sidste år, men må bare have flere af disse STORE, smukke narcisser)

Krokus:

25 Prince Claus chrysanthus
200 chrysanthus mixed

Allium:

25 Caeruleum

Anemone:

50 Hollandia de caen - red

Nu kan jeg så gå og spekulere på, hvor jeg skal finde plads til dem....hihi.

19 kommentarer:

  1. Den sidste sætning tænkte jeg allerede da jeg læste hvor mange klik der var. Men jeg er sikker på at du sikkert har en plan med alle de flotte løg. Og ikke fordi jeg skal være hellig, jeg kom et smut forbi en vis meget stor butik og der gik jeg også nærmest i selv sving i løg afdelingen. Jeg fik købt mig lidt af hvert bl.a. vintergækker og erantis som jeg havde planlagt, så skal jeg da slet ikke nævne de andre løg der røg i kurven. Så nu håber jeg bare af der kommer en god septemberdag, hvor alle narcisser kan sættes. Jeg ville egentlig have lagt de første dag da jeg var i haven, men det blev ikke til løg men lidt fik jeg da plantet selvom det var så vådt.
    Kh.
    kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...ja gid det var så vel; jeg har overhovedet ingen anelse om, hvor jeg skal sætte alle mine løg, Men, det tager jeg nu ikke så tungt. Planen er jo at en stor del af dem skal have deres blivende plads i forhaven, men den skal jo først omlægges...så regner med at langt de fleste løg bliver sat i potter/spande igen...og så kan de lægges i forhavens bede til september næste år.

      Jeg kan godt mærke jeg slet ikke er færdig med at købe løg endnu, men nu kan jeg godt vente et par uger (tror jeg nok) indtil der kommer slutudsalg. Ulempen ved slutudsalg er naturligvis at jeg ikke kan forvente at få fat i alle de løg jeg ønsker, men jeg ser mest slutudsalg som en ekstra bonus.

      Slet
  2. Det var en flott bestilling! Det blir nok fint hos deg til neste vår. Jeg opplever også at tulipanene forsvinner, så narisser er bedre til å komme igjen
    De som kalles liljetulipaner lykkes jeg bedre med å komme igjen året etter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja...tulipaner er ikke hvad de har været, synes jeg. Jeg elsker tulipaner, men bliver så skuffet over hvor få, der kommer igen, så derfor jeg holder lidt pause med dem.
      Narcisser holder jeg også meget af, og der findes jo også mange smukke deriblandt :)

      Jeg må have set lidt nærmere på de der liljetulipaner, kan jeg se ;)

      Slet
  3. Åhhh.... den klik-finger kan gøre havelivet besværligt.... og ganske skønt!! Jeg har det nøjagtig som dig, vælger knapt så mange tulipaner og lægger mine kræfter og penge i alium og narcisser. De driftsikre. Men selvfølgelig kan vi ikke undvære tulipaner, de kommer skam også i kurven, men med omtanke. Sjovt du lige nævner Spring Green, den har jeg også købt flere af og tilmed læst at den er rimelig driftssikker, men de har nok kun en begrænset levetid. God fornøjelse med lægningen og så kan du begynde at glæde dig til næste forår. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan der være noget om...og alligevel vil man jo ikke undvære sådan en klikfinger, vel? :)

      Så sent som i går læste jeg igen at Spring Green var ret driftsikker...."Nå" tænkte jeg bare, det er den altså ikke her.
      De tulipaner jeg har haft mest held med og hvor størstedelen er kommet igen på 3. år (i år) er 'Helmar' - en rød/gul tulipan.
      Sidste år købte jeg en del rød Appeldorn...jeg håber de kommer igen...for om nogen er Appeldorn da driftsikre, skulle jeg mene. Jeg har et par gule og et par røde, der er dukker op hvert år i haven her.

      Slet
  4. 485! Det da løg(n)! Men man kommer hurtigt deropad, for hvem kan nøjes med een pose af hver? For eksempel synes jeg ikke at det var pænt af dig at omtale den hvide kejserkrone :-). Hér satser jeg på kejserkroner og diverse allium i alle størrelser .... Tulipaner er efterhånden en engangs fornøjelse, eller også skal jeg tage mig sammen og købe en bedre kvalitet (større) løg..... En rigtig fin undtagelse. I min have er turkestanica....hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh...jeg er da ked af jeg nævnte den hvide kejserkrone....hihi....men den er godt nok SMUK med SMUK på...men også meget dyr, synes jeg.

      De botaniske tulipaner skulle også være bedre til at komme igen....mine 'Tarda' kommer også trofast op...i år på 4. år....men de 'Little Beauty' jeg satte i 2011, kun dukkede op en enkelt sæson.

      Slet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Anonym19.51

    Det er da ikke et eneste løg for meget ;-) Jeg glæder mig til at se billeder til foråret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...nej løg er vel nærmest at betragte som narkotika for haveelskere...man kan aldrig få for mange ;)

      Jeg glæder mig også til at se dem springe ud til foråret - og jeg skal skam nok tage billeder - det kan man jo slet ikke lade være med.

      Slet
  8. Det er sjovt at købe løg. Men man når hurtigt til en stor mængde, når man liiige skal have 2 poser af denne og 2 poser af den der... Jeg synes heller ikke mine Queen of Night har været så driftssikre de seneste år. Den første store portion som jeg lagde i 2006 kom troligt i mere end 4 år, men den nye portion var ikke så villig til at komme igen. Thalia er en rigtig skøn sag som ikke må mangle i nogen have.
    Vi glæder os til forårsbilleder fra din have :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så sjovt at købe løg...at man ofte kommer til at købe flere end egentlig beregnet...fordi der er så mange smukke. Man bliver lokket af alle de flotte billeder.
      Jeg har haft thalia før, hvor jeg boede tidligere, men det er faktisk først i år jeg havde dem i blomst første gang her på matriklen - derfor jeg har bestilt 100 mere, for de skal stå flere steder....håber jeg kan finde plads til dem, ellers må de stå i potter.

      Slet
  9. Åh hvor lyder det godt! Jeg er slet ikke begyndt at handle endnu, men jeg satser på tidligt blomstrende tulipaner i år og håber på tidligt forår, for vi skal ha' konfirmation 22. april, og det ville da være fint, om der var tulipaner i haven. Under alle omstændigheder skal jeg ha' sat en del i potter og så forsøge at drive dem frem, så det passer med slut april ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har nu ellers forsøgt at undlade at handle endnu...men....tja.... ;)
      Hvis vejret ellers arter sig nogenlunde burde det slet ikke være usandsynligt med tulipaner d. 22/4 :)

      Slet
  10. Hej Esther!
    Tulpanerna kommer inte upp flera år hos mig heller, narcisserna lyckas bättre. Det är lätt att man klickar och klickar, för det är svårt att låta bli, för det finns så många fina.
    Ha en fin söndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maribel

      Dejligt at læse at det ikke kun er mig, der har problemer med tulipanerne... :) Også god søndag aften til dig.

      Slet
  11. Det bliver da helt fantastisk i din lille have med alle de løg :-)
    Jeg har ikke købt løg endnu i år, men har da noget kig på Bulbi, for det ser ud til, at man kan købe pænt store portioner for meget rimelige penge.

    SvarSlet