torsdag den 19. maj 2016

Den første lupin

Igår aftes opdagede jeg, at den første lupin var sprunget ud :)
 Det er den lupin, der har selvsået sig mellem husmuren og fliserne på terrassen. Når man er så stædig skal man også have lov at blive stående :)
 Clematis 'Ester' har et par store knopper nu. Den er stadig ikke blevet plantet, da den skal stå i forhaven.
Apropos forhaven, så skrider omlægningen langsomt, men sikkert frem.

Kort status på helbreddet: Næste opfølgningsmøde med jobbet er om små to uger...så ser vi om jeg er klar til at have 6 lektioner om ugen.
Har de sidste par dage haft søvnproblemer - vågner ofte og kan så ikke sove lige med det samme igen. Møghamrende irriterende.
Kan stadig ikke koncentrere mig om f.eks. læsning i længere tid ad gangen.
Humøret har det dog godt nok. Det hjælper også gevaldigt, at det ser ud til at forhaven kommer til at blive endnu bedre end jeg havde planlagt :)

14 kommentarer:

  1. Lupiner er flotte, så jeg er glad for at du har givet den lov til at blive, nu hvor den har kæmpet sig op.
    Det bliver spændende med forhaven og jeg glæder mig til at se hvordan det ser ud.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også helt vildt til at vise den 😀

      Slet
  2. Jeg har sjovt nok også en selvsået lupin ved værkstedsmuren.
    Godt at høre det går fremad med helbreddet. Jeg er begyndt at tage tryptofan, det hjælper meget på at sove, så jeg falder i søvn om aftenen, men jeg vågner stadig nogle gange om natten. Måske er det et forsøg værd at prøve det, prøv at google de.
    Skønt at forhaven bliver endnu bedre end du har planlagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet. Tror dog jeg har fundet forklaringen...eller en del af den. Månen har været fuld og det giver mig ofte søvnproblemer. De bliver så forværret af stressen.
      Jeg glæder mig til at vise jer forhaven. Ingen tvivl om det.

      Slet
  3. Søvnproblemer er virkelig noget møg at døjes med. Det kunne tyde på, at din kæreste er en anlægsgartner i svøb:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha...det tvivler jeg nu på. Jeg er bAre glad for han gider hjælpe når jeg får en ide 😀

      Slet
  4. Wauw lupiner :0) Dem er jeg altså lidt vild med og alligevel har jeg faktisk ikke en eneste.. ihvertfald ikke nogen der vil blive til noget her i haven.. Måske skulle jeg prøve lykken endnu engang ;0)
    Fedt med forhaven..jeg må altså snart forbi på havebesøg hos dig ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har faktisk en del selvsåede små lupiner rundt omkring, der skal fjernes snarest. Du er velkommen til at komme forbi og tage dem med dig 😀

      Slet
  5. Jeg glæder mig vildt til der rapporteres fra forhaven! Det lyder både spændende og smukt, det I har gang i! Træls med søvnproblemer, det er ikke noget at spøge med - jeg håber snart, du får din gode søvn tilbage og at det går fremad!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det håber jeg også. Det er træls at sove dårligt.
      Tro mig, jeg glæder mig til at vise min nye forhave frem.

      Slet
  6. Fantastisk med en lupin i blomst :-) bliver spændende at se din forhave . Husk den bedste medicin er havearbejde, arbejder selv på at komme op igen og kunne sove. Knokler alt hvad jeg kan i haven . Knus Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er flere lupiner, der er sprunget ud nu. Den er så majestætisk smuk synes jeg.
      Jeg har arbejdet lidt med forhaven i dag. Men ryggen sætter begrænsninger.

      Slet
  7. Hej Esther

    Hvor står den fint op ad den teglrøde mur, den lille lupin. Sjovt som man kan tabe sit hjerte til de planter der kommer uplanlagte steder :-). Jeg har en lupin der er selvsået i kanten af græsplænen. Så græsset får lov at vokse langt lige der, indtil den bliver flyttet.
    Dejligt at høre at humøret er fint. Dine søvnproblemer er dog sandsynligvis et tegn på at du fortsat har brug for at aflastes. Så jeg håber at udkommet af dit møde med job er afhængigt af hvad din læge eller anden lignende fagperson anbefaler. Din arbejdsplads er ikke kompetente til at afgøre om du skal starte op igen. Umiddelbart tænker jeg at det er hurtigt, at starte igen. Måske din fagforening har erfaring med stress-vejledning og opstart på job? I hvert fald håber jeg alt det bedste for dig.

    Mvh. Gittte

    SvarSlet
    Svar
    1. Lupiner på terrassen er vist tre år gammel nu og den bliver større og flottere for hvert år...med flere blomster.
      Har været til læge idag og han mener ikke jeg er klar endnu.. han siger jeg skal mærke godt efter om jeg føler mig klar til deltid når jeg skal til møde på jobbet næste fredag.

      Slet