Hvert år køber jeg også nye akelejer - og i år er da heller ingen undtagelse.
Jeg har forsøgt at tage billede af hver slags i haven, men jeg har garanteret overset nogle.
Ikke så meget tekst, men mange billeder af disse skønne blomster:
'Winky Double Blue & White'
Disse selvsåede, der står opad udestuen, er jeg meget begejstrede for. De er bare så smukke, synes jeg.Her lidt tættere på.
De står forøvrigt ved de krukker jeg - endelig - fik tilplantet i går. Det tager sin tid at tilplante, når planterne allerede er så store, som tilfældet er.
Derfor er nogle af dem også lidt gule, da de har manglet næring i potterne. (Pga. det kolde forår har de stået længere end normalt i 11 cm potter.)
Der er to krukker med pragtsnerler, en med to slags blomsterkarse ('Orchid Cream' og 'Tip Top') og en krukke med lathyrus ('Royal Navy Dark Blue' og 'Royal'.)Nu har de fået god pottemuld og gødning, så håber jeg de får grønne blade igen.
I den sidste af krukkerne plantede jeg zinnia. De hænger lidt med hovedet, da det var temmelig varmt igår - men de har fået masser af vand, så jeg regner med, de har rettet sig til i eftermiddag, når jeg ser dem igen.
Og nu...flere billeder af mine akelejer:
'Crimson Star'
'Green Apples'
Den sidste her, troede jeg først var 'White Barlow', men det er den slet ikke fyldig nok til at være. Det er en jeg købte sidste år, men jeg kan simpelthen ikke komme på navnet.
Smuk er den dog også uden navn.