tirsdag den 29. maj 2018

Den skønneste søjle

Da vi var til barnedåb hos min søster i forrige weekend, bemærkede jeg, at hun havde den skønneste søjle stående.
- Den er godt nok flot, udbrød jeg. 
- Ja, det er den. Vil du have den?
 - Mener du det?
- Ja, den er gået lidt i stykker foroven og den går ikke så godt sammen med børn.
- Jamen, så siger jeg mange tak. Den passer perfekt til mit nye haveprojekt.
...og sådan fik jeg denne skønne søjle - jeg er helt vild med den.
 Nu sidder du måske og tænker, hvilket nyt haveprojekt jeg nu har i tankerne. Det er nemt at besvare:

Jeg kunne godt tænke mig, at min terrasse blev sådan lidt "Middelhavsagtig". Det er derfor jeg for et stykke tid siden købte et oliventræ og en meget smuk krukke til. Som det kan ses, passer søjlen da perfekt til.
 Siden da har jeg fået plantet en del krydderurter, så det begynder at hjælpe på det.
Jeg har dog mange andre ideer til at "Middelhavficere" terrassen - nogle er projekter til den kommende vinter - så det bliver først næste sommer, at terrasse-projektet bliver færdigt.

I løbet af sommeren skulle vi dog gerne få lavet lidt mere til terrassen. Carsten har i hvert fald fået et par opgaver ;)

søndag den 27. maj 2018

Haven lige nu

Mit absolutte yndlings-haveredskab er min fliserenser (Eller fugekratter, som jeg ynder at kalde den.)
 Den er nemlig aldeles effektiv - her et før og efterbillede af dens effektivitet.
Det skal nok lige tilføjes, at jeg har stået og tømt potter for løg, så det er derfor, der er ekstra rodet/beskidt. Men, der var nu rigtig meget græs, i særdeleshed, i fugerne.
 Hvid Montana-clematis - i blomst for første gang.
Mit plantebord har allerede fået farver nu.
 Velkomstbedet er lidt mere kedeligt lige for tiden, men bemærk lige min Montana bagved :)

Kig mod surbundsbed/køkkenhaveafdelingen
 Forhaven
 Aurikelteateret
 Surbundsbedet
 Køkkenhaveafdelingen
...og fra den anden side.
 De fire clematis på plankeværket gror rigtig godt.
 Det lyserøde bed med bl.a. 'Purple Sensation'
 Her set forfra...og ja, hækkene skal snart klippes.
 Rosenbuen, hvor 'Lykkefund' atter står propfyldt med knopper. 
Tror den er lidt tidligere i år pga. vejret.
 Sydhaven - med skyggebedene til højre.
 ...og set fra den anden side.
 Stien gennem de blå bede.

lørdag den 5. maj 2018

Det går vildt hurtigt nu

Nogle gange bliver det ikke som ønsket; I efteråret bestilte jeg 250 Narcis 'Thalia', da jeg er helt vild med den....den har jeg så ikke fået.
Har fået denne. Bevares, den er da yndig, men det er ikke 'Thalia'.
'Thalia' ser således ud (for dem, der ikke kender den):
Der er ikke andet for end at skrive til firmaet - nu venter jeg lige til alle løg er sprunget ud. Går fx. stadig og venter på 'Purple Sensation'.

Så har jeg forøvrigt fået mit selvbestøvende kirsebærtræ.
Et Prunus Avian 'Van'. Det skulle ikke blive mere end 2 meter højt og skulle kunne leve i en krukke. Jeg pønser dog på at finde plads i et af mine højbed.
Foreløbigt står træet dog i udestuen.
Jeg har også fået knolde til den røde montbretia 'Lucifer', Dem skal jeg have lagt i løbet af weekenden.
...og nu en smule tulipan-fråds-billeder:
Et par "før-og-efterbilleder"
Her er det 'Tricolor Mix'
Her er det den totalt lækre 'Orange Princess'
...og her "velkomsthøjbedet" ved forhaven.
'Carnival de Nice'
...og lidt nærbilleder.

Der er så meget på spring nu. Også blandt mine clematis (Dem, der har overlevet. Så vidt jeg kan se er mellem 7-9 døde i vinterens løb)

Den første er sprunget ud 'Cyanea' og rigtig mange af de andre står med knopper.
En af de allium, der fulgte med huset.
Pinselilje, der også fulgte med huset.