torsdag den 6. juni 2019

Bloggertræf-debut i Geografisk Have

Så fik jeg oplevet plantemarkedet i Geografisk Have - og ikke mindst fik jeg - endelig - hilst på en del af de havebloggere jeg har "kendt" igennem en del år. Det var rigtig hyggeligt. Jeg glemte dog at tage billeder... så typisk.

Lisbeth fra Høneballehaven har dog taget nogle billeder, som man kan se her.
I det hele taget fik jeg ikke taget ret mange billeder.
Min afdeling i Haveselskabet havde arrangeret en tur til plantemarkedet, så vi var 27 havefolk, der tog afsted fra Sjælland.

Vi havde i alt fem timer til at se markedet i. Jeg tilbragte dog en stor del af tiden ved "blogger-bordet", da det var ret varmt at gå rundt.

Tror egentlig heller ikke, at jeg fik set hele markedet, men skidt pyt. Jeg fik til gengæld den nok bedste (og mest fedtdryppende) burger jeg nogensinde har smagt. Hold op, hvor var den god. Mums.


Det var sjovt at opleve plantemarkedet. 

På forhånd havde jeg været ret spændt på, om jeg ville kunne lade være med at købe planter (Det kunne jeg ikke!) - men jeg begrænsede mig voldsomt; kun to hosta (navne følger i et andet indlæg, da det vælter ned med vand udenfor i skrivende stund...!) og to duftpelargonier.

Til gengæld kom jeg hjem med et længe ønsket spejlbassin. I omkring fire år har jeg gået og drømt om et af Helle Nørbys fine spejlbassiner med klinker i - og nu måtte jeg bare have det med hjem.

Jeg er superglad for det - kattene er dog overbeviste om, at det er en ny vandskål til dem ;)

Jo, det var en rigtig god tur :)

Herhjemme i haven er min Clematis Montana Wilsonii bare så smuk. 
 I mit sidste indlæg skrev jeg jo, at Carsten havde fået sig en ordentlig hækklipper, så vi endelig kunne få klippet buksbomhækkene.

Vi undlod at klippe dem sidste år pga. tørken, så de var blevet voldsomt store:
 Det pyntede derfor gevaldigt at få dem klippet, så de atter står skarpt. Her ved det blå bed.
 Den "Boulevard-clematis" Carsten gav mig sidste år, fik en større krukke i weekenden og i går kvitterede den så for det ved at springe ud.
Her til aften fik vi også vores del af styrtregnen. Da vi kom hjem tjekkede jeg hurtigt regnmåleren; den sagde 18 mm - og da regnede det stadig. Regnen er dog stilnet af nu. Det skulle dog ikke undre mig, hvis der er kommet mere end 20 mm. Jeg må ud og tjekke om lidt.

12 kommentarer:

  1. Hej Esther, hfor dejligt at du kom til blogtræf i Kolding - jeg ville have elsket at hilse på dig, men det må blive en anden gang. Det er et ret stort marked og man kan sagtens få masser af tid til at slentre rundt og se på det hele og blive fristet.
    Tillykke med dit nye bassin, hvor er det flot.
    Havehilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var dejligt endelig at få hilst på nogle af jer. Vil ikke afvise at tage derover en anden gang - men om det så bliver i bil eller på bustur som i år, det må tiden vise. Så kan det være vi mødes der :)

      Slet
  2. Det var så fantastisk, at du kom og indtog bloggerbordet, og at I kom så mange med bus for at deltage i plantemarkedet.
    Det er godt nok et flot spejlbassin, du fik købt.
    Vi fik også meget mere regn end lovet, og jeg er megaglad :-))))
    /Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig god tur - det gør jeg gerne igen, hvis det passer ind i mit "program"...i år havde jeg nemlig IKKE eksamen lige efter :)
      Jeg er meget glad for spejlbassinet - og det er kattene også :D

      Mht. regn, så har vi godt nok fået meget den sidste uges tid. Det nærmer sig vist de 50-60 mm, men jeg har ikke holdt regnskab.

      Sidste år ved denne tid begyndte haven jo allerede visse steder at se tør og vissen ud - det er skønt den er helt grøn i år.

      Slet
  3. Hej Esther
    Ja jeg blev godt nok overrasket, da jeg så dig til plantemarkede, så fin en idé at arrangere en bustur, nu fik I i hvert faldt set det. Men ja varmt det var det.
    Vi har desværre ikke fået ret meget vand,men nogle er mere heldige end andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg havde heller ikke rigtig sagt noget om det; at vi kom :) Det var dog lige varmt nok efter min smag, så fik vist ikke set hele markedet, men pyt med det. Jeg fik hilst på havebloggere og fik mit spejlbassin med hjem, så det var en dejlig tur.

      Slet
  4. Intet kan overgå blogtræffet i Kolding :) :) - i år måtte jeg desværre melde fra pga. arbejde ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske vi mødes der en anden gang :)

      Slet
  5. Super at du kom, måske du så til næste år har lyst at komme med igen :o)) Spejlbassinet er virkeligt smuk og jeg forstår da så godt at det har været et stor ønske og så er det jo herligt at misserne også kan li det :o)
    Stort Varmt knus fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, jeg har lyst til at komme med derover igen, men det kommer så sandelig an på, hvordan det ser ud med prøver. Hvis jeg skal have elever op dagen efter, så dur det ikke....heldigvis får vi prøvedatoerne at vide allerede i april måned, så man kan planlægge derefter.
      Jeg ved ikke, om vi arrangerer tur igen til næste år, men ellers kan jeg måske køre med dig, hvis jeg har "prøvefri". :)

      Slet
  6. Hyggeligt at møde dig og få sat ansigt på damen bag bloggen:) Flot vandbassin, og det synes kattene vist også! Hilsen Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde :)
      Ja, kattene er meget begejstrede for deres nye "vandskål" :)

      Slet