onsdag den 14. marts 2007
Åhr altså - jeg har jo ikke TID!
2007-03-14 20:59:31 2007-03-14 18:59:31 Nogle gange kan jeg blive så frustreret over ikke at have tid til slægtsforskningen i hverdagen - i særdeleshed når jeg modtager mails med nye og interessante oplysninger. (Gæt hvad jeg lige har modtaget!) Jeg kan nemlig ikke bare "tænde" for forskningen for et par timer ad gangen. Hvis jeg kunne ville det hele være noget nemmere, men det fungerer bare ikke for mig. Enten koncentrerer jeg mig 100% om forskningen eller også beskæftiger jeg mig slet ikke med den. Der er ingen gylden middelvej. Når jeg går i gang med forskningen nytter det nemlig ikke noget, at jeg skal tænke på sengetider og jobforberedelser, jeg er nødt til at have helt fri - for forskningen bliver som en feber og jeg kan slet ikke holde op igen. Af samme grund holder jeg - også i år - sommerferien fri for (for mange) aftaler - så jeg virkelig kan nå at fordybe mig i mine aner. At det så er utrolig svært atter at holde op og gå i gang med jobbet igen, er en anden sag! Hvor ville jeg ønske sommerferien startede i morgen! P.S. Det er helt sikkert, at jeg siger mit job op i samme øjeblik jeg har vundet minimum 10 millioner i Lotto *G*
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar