Nå - så er halvdelen af januar næsten gået. Eftersom Fr. Møller "efterlyste" mig i går, kommer her lige en kort opdatering på mit 2008 indtil videre (og derfra kan grundene til mit manglende blogengagement pt. også udledes):
Har bøvl med synet - og har lige fået konstateret grå stær på venstre øje. Det betyder højst sandsynlig at jeg skal opereres - og det har jeg det ikke særlig fedt med. Jeg er nærmest skrækslagen ved tanken.
Bliver indkaldt til forundersøgelse i løbet af et par uger - formodentlig. I forbindelse med ovenstående, har jeg fået taget blodprøver for evt. diabetes - og går nu og afventer svar. Tror nu ikke jeg har det.
På jobbet har jeg overtaget en klasselærerfunktion for en kollega, dvs. jeg pt. er klasselærer for to klasser, foruden at passe min almindelige undervisning.
Pt. er jeg dog blevet ramt af en ordentlig omgang forkølelse/influenza, så tilbringer helst dagene i sengen eller på sofaen. Regner dog med at være tilbage på jobbet senest torsdag.
Så, det var vist det vigtigste. Tilbage til sofaen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar