søndag den 6. september 2009

Et par glædestårer...

 ... kunne nok anes i mine øjne, da jeg langt om længe atter sad overskrævs på min motorcykel.

 Godt nok - tager det sin tid at komme op, når der nu ikke kan vrides ret meget i knæet - ser det sikkert ret morsomt ud for forbipasserende - må jeg slå støttebenet ud per håndkraft - spænder det lidt i knæet, når jeg kører (det hjalp dog en hel del at fjerne knæbindet!) - skal jeg huske at sætte højre ben ned ved stop, fremfor venstre - tager det - om muligt - længere tid at komme af end på... ... men ved I hvad?

DET ER FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT!

Jeg kan nemlig atter køre motorcykel og det gør mig lykkelig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar