Er så glad, så glad :o)
Jeg har nemlig ikke behov for antidepressive piller - i hvert fald ikke lige nu.
Hvis det bliver nødvendigt senere (pga. vinterdepression), kan jeg starte med at tage perikon ("Modigen"), som er såkaldte "grønne" antidepressive piller og det har jeg det meget bedre med :o) De har ikke ret mange bivirkninger (og slet ikke så slemme som de syntetiske piller) og desuden virker de også ganske glimrende, i følge min læge, der forøvrigt var meget tilfreds med, at jeg havde fået det så meget bedre.
Han var nemlig slet ikke så begejstret for at skulle give mig piller, da jeg ikke havde haft det dårligt ret længe, han var bare klar over det kunne have været nødvendigt. Men - lige nu har jeg altså ikke noget behov for piller :o)
Der er ingen tvivl om, at jeg havde det skidt i mandags, men når man, som jeg, tidligere har haft depressioner, så kan man ganske nemt få "udbrud" i forbindelse med stærke smerter....og det var jo lige nøjagtigt, hvad der skete. Så, stor lettelse og glæde hos mig.
Det går også fremad med ryggen, så i dag vover jeg faktisk at foretage en let rengøring af huset. Jeg får nemlig fødselsdagsgæster i morgen og selvom min veninde har været forbi og støvsuge hytten, så ser her igen noget "nusset" ud, synes jeg. Sådan er det jo med ude-katte i huset :o)
Det største "problem" bliver nok at få gjort terrassen rimelig pæn til i morgen og græsplænen er 10 cm høj, men ryggen kan endnu ikke holde til at slå det, så det får være.
Ligeledes trænger der gevaldigt til at blive luget, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved, så det må bare være sådan, indtil ryggen atter er okay.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar