onsdag den 8. august 2012

Rygsmerter udløser depression

Nu gik det ellers lige så godt med min ryg...

 Lørdag passede jeg min nevø og det inkluderede også at lægge puslespil på stuegulvet. Kunne godt mærke det var lidt anstrengende for især ben og hofter at rode rundt nede på gulvet i så lang tid (1-2 timer) men så var det heller ikke værre.

Efter han var lagt i seng lå jeg på sofaen og så tv indtil min søster kom for at hente ham ved 1-tiden om natten. Jeg ville lige kigge til kattene, der befandt sig i udestuen og i den forbindelse bøjede jeg mig let forover for at åbne døren noget mere...og KNÆK sagde det i ryggen...

 For at gøre en lang historie noget kortere, så var min lænd med et totalt stiv, ubevægelig og gjorde herrenas...det gjorde faktisk så ondt, at jeg et kort øjeblik mistede bevidstheden og dejsede omkuld på gulvet.

Har aldrig nogensinde før prøvet at besvime, så det var en ubehagelig oplevelse. Med min søsters hjælp kom jeg i seng og så kunne hun tage hjem. Det lykkedes mig at sove et par timer, men selv den mindste bevægelse gjorde bare så ondt.

Hvordan det lykkedes mig at komme ud på toilettet, når det var nødvendigt, kan jeg faktisk ikke rigtig huske. Selvom det var søndag morgen (kl. 5.), skrev jeg en sms til min rygmassør, da jeg ikke anede, hvad jeg ellers skulle gøre.

Hun ringede til mig ved 9-tiden og sagde hun ville komme og hjælpe mig. Og det gjorde hun. Hun masserede min ryg, så selvom den selvfølgelig stadig var totalt øm og smadret, oplevede jeg en markant forbedring efter massagen.

I løbet af søndagen fik jeg det dårligere og dårligere, ikke fysisk, men psykisk, så jeg besluttede at jeg hellere måtte kontakte min læge om mandagen. Det gjorde jeg så og han kunne efter en ganske kort samtale, konstatere at min depression var "vågnet op til dåd"....og nu ville han altså gerne at jeg kom på antidepressiv medicin. (Det skal lige siges, at min læge er en af Danmarks førende mht. depressioner) - men jeg er meget loren ved den ide og har derfor fået et par dage til at tænke over det.

Skal til læge igen i morgen, torsdag. Jeg har bevidst forsøgt at undgå at læse for meget om antidepressive midler og deres bivirkninger (har en ganske livlig fantasi) men har jo ikke kunnet undgå at opsnappe lidt her og der....og selvom jeg har hørt fra flere, at de har fået det bedre, så er jeg faktisk lettere rædselsslagen ved tanken om at skulle tage dem.

Nu er jeg i det hele taget slet ikke glad for at tage piller - og da slet ikke piller der "roder med mit hoved" og måske ændrer min psyke....for slet ikke at tale om de evt. bivirkninger, der kan være, som f.eks svimmelhed, tørhed i munden, vægtøgning (Jeg vejer RIGELIGT!) manglende sexlyst osv..

 Jeg HAR prøvet at have svimmelhedsanfald og det er aldeles ikke sjovt.

 At risikoen for hjertestop så også stiger markant ved brug af visse typer antidepressiver (Cilopram eller hvad det nu hedder) er heller ikke særlig beroligende!

- Depression eller ej, så SKAL jeg passe mit arbejde og det vil jeg ikke være i stand til, hvis jeg f.eks. bliver svimmel eller får det psykisk meget dårligt i de første uger af en evt. behandling (Hvilket sker ret ofte med antidepressive midler). 

Jeg var så meget væk sidste år og det har jeg bare ikke råd til igen. Det vil jo i sidste ende kunne koste mig jobbet og så er det farvel til mit elskede hus og have...og det vil jeg ikke kunne bære. Derfor har jeg mest lyst til at sige NEJ, selvom jeg jo også har fået at vide, at hjernen kan tage skade, hvis en depression ikke bliver behandlet... For fanden, hvor livet er indviklet lige nu.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar