I torsdags ankom så mine bestilte forårsløg fra bulbi.nl.
Det var første gang jeg bestilte der, men absolut ikke sidste. Løgene er store og pæne og de blev leveret i uge 37, som jeg havde ønsket.
I år bestilte jeg "kun" krokus og tulipaner....næste år bliver det nok til narcisser og andre løg....hvis jeg kender mig selv ret ;o)
Kassen vejede godt til, men jeg kunne da slæbe den.......bare ikke for langt ad gangen ;o)
Det var næsten som at pakke julegaver op.
Jeg havde bestilt:
100 Fritillaria meleagris mixed (vibeæg - blandede)
200 Crocus chrysanthus Cream Beauty (creme gul)
200 Crocus Pickwick (lilla med hvide striber)
100 Tulips Double Beauty of Apeldoorn (orange/gul)
100 Tulips Helmar (gul/rød)
25 Tulips Don Quichotte (skrigende pink)
80 Tulips Willem van Oranje (orange)
250 Tulips Queen of Night ("sort")
200 Tulips Spring Green (hvid/grøn)
Nu er "ulempen" ved løg selvfølgelig, at de skal lægges og man derfor skal have plads til dem. Da jeg bestilte dem, vidste jeg ikke, at jeg ville komme til skade med ryggen - igen - og derfor ville blive meget forsinket med løg-forberedelserne.
Af den grund står jeg nu i den situation, at de tre bede over-hele-hovedet ikke er klar til at modtage et eneste løg! Jeg har derfor måttet tænke alternativt. Der bliver plads til nogle løg i mine to skyggebede og det lyserøde bed ('Don Quichotte'-løgene), men ellers ikke.
Flammebedet er slet ikke omlagt (Der skal bl.a. laves en lille gang af mursten) - og det var det bed, der skulle have rigtig mange løg - så størstedelen af løgene må jeg smide i krukker og i højbede og så plante dem ud til foråret, når jeg har fået klargjort bedene.
I de sidste par uger har jeg været plaget meget af diverse infektioner - er jeg forøvrigt stadig - men ikke desto mindre fik jeg lige taget mig sammen et par timer i søndags og fik lagt en del løg i surbundsbedet; de 100 vibeæg, et par håndfulde krokus - begge slags - og så 'Willem van Oranje'-tulipanerne.
Desuden fik jeg plantet de aflæggere jeg har lavet af min 'Kew Garden-nepeta'.
Der er stadig nogle enkelte ledige løg-pladser i bedet, så der overvejer jeg at lægge nogle 'Queen of Night'.
Skal du lægge forårsløg i år? Hvis ja, hvilke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar