mandag den 21. april 2014

Juhu - i haven det meste af dagen...

...og ryggen holdt til det :)

Dagens havearbejde:

  • De to skyggebede blev luget.

  • Fik plantet to clematis ved stolpen i køkkenhaven.
  • Surbundsbedet blev luget - nøj, hvor det pyntede!
FØR

 EFTER


  • Krukkerne i Sydhaven blev tilplantet med citrontimian og rosmarin.

  • Fik befriet bjørneroden for skvalderkålen, der havde invaderet den totalt (Måtte dele den i 4!)
  • Den kommende stis forløb gennem det  blå bed blev "befriet" for de sidste planter og er nu klar til at blive gravet ud. 


Ærgerligt påskeferien er forbi, jeg ville gerne have nået at forberede stiforløbet igennem Flammebedet også, men det nåede jeg altså ikke, fordi ryggen ikke var samarbejdsvillig i starten af ferien.

Her et par billeder mere. Stenbedet og det hvide bed.


Tulipanen 'Helmar' er begyndt at springe ud :)


Det samme er 'Spring Green' - venter spændt på de bagerste, der gerne skulle være 'Queen of Night' denne gang! Nederst til højre kan anes et par af de tulipaner, der viste sig ikke at være 'QoN' sidste forår!


Til sidst et kig mod Sydhaven.


Det er forøvrigt det første forår som haveejer, hvor jeg oplever at langt størstedelen af haven faktisk ser pæn ud på dette tidspunkt. Så skønt at opleve.

Jeg går flere gange om dagen en lille havetur, simpelthen fordi jeg bliver så glad af at se, hvordan drømmehaven langsomt træder frem :)

1 kommentar:

  1. Sjovt med de Queen of Night, jeg har været ude for præcis det samme i 2011. Jeg tror endda det var de præcis de samme tulipaner der var forvekslet i mit tilfælde. Prøv at se her om det ligner: http://haveprojekt.blogspot.dk/2011/05/hovsa-det-var-ikke-den-blomst-jeg-kbte.html

    SvarSlet