søndag den 20. april 2014

På tide med en update - nu med fotos

Så er der billeder på indlægget her :)

Det er ikke meget jeg skriver/læser blogs i dette forår, må jeg konstatere. Det er der flere grunde til.

Jeg har ofte problemer med wifi-forbindelsen til den stationære computer, som er min primære maskine til blogging. Der kan derfor gå dage, hvor jeg slet ikke gider tænde den.
Jeg vænner mig aldrig til at bruge den bærbare som den primære, den er simpelthen for besværlig at bruge. Bare sådan noget som en ordentlig arbejdsstilling er umuligt at få. Nå ja, og så er skærmen jo lille i forhold til min 24" skærm :)

Jeg har ikke overskuddet/energien, hvilket sikkert skyldes stressen. Når jeg har lidt energi, prioriterer jeg haven.

På det sidste har jeg også bøvlet med ryggen. Heldigvis har den ikke "sat sig", så jeg ikke kan bevæge mig, men den er øm og træt. Derfor tager enhver opgave meget længere tid end normalt.

Som eksempel kan nævnes forårsklargøringen af udestuen/drivhuset, som normalt tager 8-10 timer på en dag. I år har det taget mig 16-18 timer, fordelt på tre dage!



Jeg blev færdig med udestuen så sent som igår. Det var på høje tid, da jeg har brug for så meget plads som muligt til frølinger og stiklinger nu.

I går eftermiddags kunne jeg så endelig komme i gang med at så noget mere, her er jeg også håbløst bagud.

Udprikling af de først såede blomster er jeg først lige kommet i gang med, og er sat på hold nu igen, indtil mine bestilte potter kommer med posten, da jeg er løbet tør for potter.


De to maxibag med chaussesten er kommet, nu skal de bare lægges...;)



 Inden det arbejde kan komme i gang mangler jeg dog lige at få reddet de sidste planter, der står der hvor bed-stierne skal være. Det er nemlig de stier, der skal laves først. Hovedstien til sidst - og jeg må nok have bestilt en maxibag mere, tror jeg. Men først efter lønningsdag ;)


Nå ja, jeg har endelig fået udskiftet de grimme, hvide plasticmøbler, der fulgte med huset, med nogle fine sorte stole. Det pyntede gevaldigt.


Jeg har også fået sat en bue på mine nye jernstativer, så min 'Lykkefund' atter kan danne den mest velduftende blomsterbue henover indgangen til Sydhaven. Det når den dog næppe i år, men næste år.... ;)


Bedene i den kattesikrede del af haven er alle blevet luget, bortset fra de to, hvor der skal omlægges. (stier). Køkkenhaveafdelingen med surbundsbedet trænger også voldsomt.

Forhaven har jeg næsten opgivet. Den fungerer slet ikke og jeg skal have gjort noget drastisk ved den ,men det må blive til næste år. Har forøvrigt måtte beskære min fine acer ret hårdt. Jeg er bange for den har fået en sygdom, da flere af de store grene var gået ud i løbet af meget kort tid.

Jeg håber den overlever, for den er så smuk, så smuk. Men HVIS den nu skulle gå til, må jeg forsøge at finde noget positivt ved det, og det må så være at det bliver en hel del nemmere at omlægge forhaven drastisk.

Til sidst lige et par stemningsbilleder fra haven:

Kig mod det lyserøde bed


Kig mod stenbed, hvide bed og terrassen

Nu varer det ikke længe før jeg i dette højbed får et overvældende smukt syn af udsprungne tulipaner. De fleste skulle være Queen of Night, men lad os nu se :)

1 kommentar:

  1. Den ene store sidegren på min Acer Palmatum er også gået ud :(

    God bedring, der er nu ikke noget bedre end en tur i haven til at hjælpe på stress og blive i godt humør!

    SvarSlet