lørdag den 8. april 2017

Tomat-frølinger og nye stativer

 I torsdags tænkte jeg, at jeg hellere måtte se at få ompottet mine tomater, da de trængte voldsomt.

Det lykkedes mig sørme at få ompottet alle de tomater, der trængte + nogle af de andre planter.

Undervejs løb jeg tør for jord, for energien rakte ikke til at gå udenfor og finde en plantesæk og slæbe den indendøre.Derfor mangler jeg stadig at ompotte temmelig mange planter.

Jeg skal nå det i løbet af påskeferien, som startede igår. Ligesom jeg også skal nå at så anden runde.(Bl.a. mine pragtsnerler)

Jeg var forøvrigt på job fredag, men det var måske lidt for tidligt.
I hvert fald duede jeg ikke til ret meget, da jeg kom hjem...så jeg stenede lidt i sofaen og så gik jeg i seng ved 19-tiden (endda uden aftensmad, da jeg ikke orkede at lave mad.) og sov næsten uafbrudt til kl. 5 i morges.

Tilbage til frølingerne; Mit fine stativ i udestuen er taget i brug. Alle tomater står stadig i køkkenvinduet, mens alle andre planter er sat i udestuen.
På vej hjem fra jobbet i går, smuttede jeg hurtigt forbi Thyme og fik indkøbt to (dyre) stativer til de to staudeclematis jeg købte i Tyskland.
 Det havde naturligvis været meget billigere bare at lave et par "tipi'er" af armeringsjern, men jeg har lyst til at se mine staudeclematis kravle opad noget mere specielt, desuden forsvinder de jo om vinteren - og så er det vist ret smart at have deres plads tydeligt markeret.

Det er første gang, jeg har købte staudeclematis (integrifolia), så jeg er ret spændt på dem.

I dag skulle vi gerne nå nogle af vores hængepartier. Min energi er dog stadig ikke særlig stor, så vi må se, hvad vi når. Hav en dejlig lørdag.

12 kommentarer:

  1. Godmorgen til dig. Godt med en god nats søvn, du har da haft brug for den. Dejligt at få har fået omplantet de små tomatplanter. Vi løber ikke tør for arbejde pt. med alle de små frølinger, og vi skal nok også nå det. Jeg er også i fuld gang, jeg tager det lidt i tempi for det skal ikke blive en træls opgave. Det er flotte stativer du har købt. Jeg forstår til fulde, at du gerne vil have nogle, der også visuelt giver noget om vinteren. Ang. køb til haven, så er der jo noget som ER en nødvendighed og slet ikke kan undværes, ik? ha ha :-) :-). God ferie til dig, håber at du snart bliver helt frisk igen. Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Synes generelt at det er meget sjældent jeg køber noget til haven jeg kan undvære ;)
      Jeg er ikke kommet videre med såningen/ompotningen, men til gengæld har jeg nået andet ude i haven, så...det gælder jo om at udnytte vejret og så længe det er til at opholde sig udenfor, vil jeg hellere arbejde i haven.
      Ifølge DMI er det kun idag, hvor det holder tørt, så kan jeg jo passende kaste mig over såningen i morgen.

      Slet
  2. Jeg håber, du finder energien i løbet af dagen, der er nok at se til med alle de stiklinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er rigeligt at se til, ja...men jeg synes jo det er sjovt.

      Slet
  3. Ditt stativ er da meget praktisk til alle dine frøplanter!
    Clematis integrifolia er ikke så prangende som de andre større clematis, men jeg liker de veldig godt. Jeg venter på en bestilling av 4 clematis som kommer på mandag, og det er sånne som har små blomster. Synes de også er så fine.
    Husker bare ikke i farten hva de heter ;)
    God lørdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget glad for mit såstativ, det er nemlig praktisk, når man ikke har så meget plads.
      Spændende hvilke clematis du har bestilt :)

      Slet
  4. Hej Esther

    Smart stativ til det hele. Det ser rigtig tjekket ud det hele så mon ikke du når det?

    Ha en dejlig ferie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten

      Bortset fra sidste forår, hvor jeg ikke nåede noget som helst pga. stresssygemelding, så når jeg det for det meste. Nogle gange tager det bare noget tid :)

      Slet
  5. God ide med de stativer, man skal jo passe på sine staudeclematis og disse stativer holder også godt på planterne når de vokser til:-)
    Jeg må også igang med ompotning af tomater så tak for påmindelsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det jeg tænkte; at det nok var smart med nogle ordentlige staitver, fremfor "tipi'er, som kattene snild kunne komme til at vælte omkuld i vinterens løb....med risiko for jeg kom til at luge clematis'en op.

      Slet
  6. Du hittar nog plats till alla dina fina, nyinköpta Clematis. Riktigt snygga stativ du har hittat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er i hvert fald i gang med at finde pladser til dem :)

      Slet