tirsdag den 7. august 2018

Tomater i lange baner

Det plejer at gå glimrende med tomat-avlen her i huset - og det gør det også i år.... og som sædvanlig har jeg for mange planter.

Jeg gjorde ellers hvad jeg kunne i foråret for at begrænse antal tomatsorter;

Jeg skulle selvfølgelig have vores favorit 'Tumbling Tom Red'  og desuden havde jeg købt to poser frø 'Celano' og 'Gardenberry'. Fra Gardener's World havde jeg en pose frø med 'Red Cherry', altså fire slags. Alt rigeligt. Ha!
Så var det, at jeg opdagede, at jeg også havde frø fra 'Tiny Tim' liggende. Samtidig kom naboen med nogle frø fra hans favorit; om ikke jeg ville så dem for ham mod jeg fik alle frøene. Sådan et tilbud kan jeg jo ikke sige nej til...(Eller også er det fordi jeg hader at smide frø ud.)
Så måtte det være nok. Nu var jeg oppe på seks sorter. Tomatplanter lavede jeg rigeligt af, da kollegerne gerne ville have. I alt lavede jeg vist godt 250 planter, hvis jeg ikke husker helt galt.
Nå, vi havde så besluttet at de tre af tomatsorterne ville kunne være i udestuen, så det kunne ville være to planter vi skulle have stående på terrassen, hvilket var fint, da terrassen jo ikke er specielt stor.

Men - så var jeg til repræsentantskabsmøde (Generalforsamling)  i Haveselskabet. Det er kotume de deltagende får en plante med hjem. Gæt hvad årets plante(r) var? Nemlig! Fire forskellige tomatplanter. ARGH!
Nå, men de blev selvfølgelig plantet, så jeg endte med 18 planter fordelt på ti sorter.....og fem af dem ude på terrassen!

De trives alle og udvikler sig fint. Dog ser det ud til at 'Tiny Tim' udvikler "grønnakke" i år, men det er ikke voldsomt slemt.
De fire helt nye tomatsorter (som stadig kun har numre) er meget velsmagende. I  hvert fald de tre af dem. Den fjerde er først begyndt at få enkelte tomater nu - og de er stadig grønne, så det varer lidt inden jeg kan smage dem.

Denne røde miniblomme er den største af alle tomaterne. Heldigvis smager den herregodt.
Yndlingen (udover 'Tumbling Tom') er dog denne orange sag. Hold nu op, hvor den er lækker.
Hvordan går det med dine tomater? Hvis du da ellers har nogen?

10 kommentarer:

  1. Jamen det var da en vældig begrænsning, du endte med, Esther :-)
    Jeg har ingen erfaring med tomater, men fik også fire tomatplanter til repræsentantskabsmødet. De blev naturligvis plantet og alle planter bærer tomater. Vi har spist af dem i ugevis. Den ene var tidligere end de andre, og den giver bedst. Det er den røde blommetomat. Jeg er nok mest vild med den orange, som du er, og den brune. Men helt ærligt: De smager alle fremragende. Heldigvis har jeg kun de fire planter. Det rækker rigeligt til en lille husholdning.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  2. Utrolig mange forskjellige tomater du har, og så fine de er! Du får en fantastisk avling :)

    SvarSlet
  3. Ja du går da ikke lige ned på tomater, de ser fine ud alle. Jeg er fint tilpas med de 5 planter, jeg har.

    SvarSlet
  4. jamen dog... de ser da fine ud :) :) - og hvordan det går med mine ?????? det går.. for vildt... ;)

    SvarSlet
  5. Jeg kender det udmærket, problemet med at holde antallet af tomatplanter nede på et rimeligt lav niveau. Det er heldigt, at de er sådan en lækkerbidsken.

    SvarSlet
  6. These tomatoes look so tasty! Congratulations on your garden, it is turning out lovely. Thanks for the share, have a fantastic rest of your day. Keep up the posts.
    World of Animals

    SvarSlet
  7. Hej Esther

    Ja, tomater må siges at være en uventet succes i år!
    Morsomt og så smager det jo meget bedre end de kedelige købesager...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  8. Hej Esther!
    Det är inte lätt att hålla nere antalet tomatsorter. Dottern provar nya sorter varje år, så jag får plantor av henne, och så sår jag mina egna favoriter.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
  9. Hejsan!

    Det ser ut som om tomaterna är årets vinnare i värmen, läckra bilder du har tagit! Det är väl ett trevligt problem att hitta på alla godsaker man kan göra av dessa vackra frukter.

    Ha det så gott!

    SvarSlet
  10. Det var utrolig flotte tomater du har. Kjenner meg igjen på at det fort kan bli litt mange tomater når man sår på våren, er jo redd for at det ikke spirer mange nok også.
    Jeg har noe faste som får planter av meg, så i år ble det "bare" 18 igjen på meg, fordelt på 5 slag.
    Noen står ute og noen i drivhus.
    Det er gøy når de blir så fine som dine.
    Ønsker deg fortsatt fin helg!
    Hilsen Turid

    SvarSlet