mandag den 23. september 2019

Lidt om løg...med mere

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er løg'o'holiker. Jeg kan slet ikke styre mig, når der kommer løg til salg.

Skal nok undlade at trætte jer med lister over alle de løg, jeg har købt indtil videre, men det er mange.

Derudover har jeg jo løg liggende i skuret og selvom jeg er holdt op med at notere, hvor mange løg, jeg anskaffer mig, vil jeg anslå at jeg nu nok er nærmere de 5000 end de 4000.

Ca. 1600 af dem er dog krokusløg, min yndlingsløgplante, hvis nogen ikke ved det - og de fylder som bekendt ikke så meget :)
Foreløbigt har jeg fået lagt de nye efterårsblomstrende krokus - der er ca. 125. Der er, såvidt jeg husker 11 forskellige. De første af dem er begyndt at spire, så jeg kigger spændt og lettere utålmodigt til dem hver dag.

I mit krokussamlingsbed er den ene af de to krokus jeg har købt ved Jānis Rukšāns, sprunget ud, nemlig Crocus nudiflorus.
Høsttidløs blomstrer også. Dem har jeg kun et par stykker af og jeg kender ikke navnet.
Min sølvlys er endelig kommet i blomst.
 Min yndlingsdahlia 'Tsuki Yori no Shisha'
 Zinnia - mener det her er 'Old Mexico' - de er ikke særlig store, men meget fine.
 Hvad angår løglægning, så har vi været i gang et par steder i haven. Det er ikke så ligetil at få lagt løg i f.eks. Skyggebedene, da de nærmest er invaderede af skvalderkål, agersnerler og agerpadderokke inde fra naboen...SUK.

Så først skulle det tømmes for planter, bortset fra clematis. Carsten gravede ca 40 cm ned og jeg siede AL jorden han gravede op for planterester og rodstumper. Det tog TIMER.

Jeg ved godt vi næppe har fået gjort kål på alt ukrudt - det vokser nemlig stadig lystigt lige på den anden side af plankeværket...og igennem det, men vi haar i det minste fjernet det værste for nu.

Nå, men den siede jord blev blandet op med champost og grus og derefter lagde jeg løg...omkring 500, tror jeg - de fleste krokus.
 Nogle enkelte stauder kom tilbage i bedet, resten forærede jeg til en veninde.

I denne weekend havde jeg ikke så meget tid, da vi ikke var hjemme før søndag middag. Jeg nåede dog at få renset en lille del af det ene blå bed. Gætter på jeg fik lagt omkring 300 løg under nettet.
Nettet er nødvendigt for at kattene ikke skal bruge jorden som kattebakke. Så skal vi blot huske at fjerne det, når løgene begynder at spire.

Apropos dyr, så har vi haft fint besøg; en spurvehøg med en solsort i kløerne. Man skal kigge godt efter, men den sidder altså med udslåede vinger på min krukke her i forhaven.
Det var en lidt vild, men spændende oplevelse. Det er første gang i de snart ni år jeg har boet her, at jeg har haft besøg af en rovfugl.

14 kommentarer:

  1. Hold da op alle de løg du har lagt, det er godt nok mange, den tålmodighed har jeg ikke.
    Du er nødt til at kigge ind på min gruppe på fb, en har lagt to billeder ind af høsttidløs, den vil du ikke kunne tåle af se, nr. 2 billede er af en lidt mere sjælden slags. Lige noget for dig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er spændt på hvordan min krop har det, når jeg er færdig med at lægge løg... har jo kun lagt 1/10 indtil videre :)
      Har set billederne, den ternede colchium er ret fin, ja...men indtil videre samler jeg nu "kun" krokus...det er vist også rigeligt... haha. :)

      Slet
  2. Jeg er ved at tro der ikke bliver plads til andet end løg i din have efterhånden, men så tryller du lige en sølvlys og en masse fine Zinnia op af hatten - vupti!
    Det er højdramatisk med sådan en spurvehøg på lynvisit. Flot du fik nappet et billede i farten.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nu meget andet i min have end løg, ellers ville den godt nok være kedelig at se på størstedelen af året :)

      Ja, det var meget spændende med rovfuglebesøg :) Er rigtig glad for, at jeg nåede at tage billedet :)

      Slet
  3. Esther dog... der skal godt nok lægges mange løg. Vi andre glæder os over, at vi bare skal nyde resultatet.
    Mine naboer dyrker også brændenælder og skvalderkål. Jeg har gravet filt ned hele vejen langs hegnet. Det virker totalt godt, så jeg kun skal opdage frøukrudt. Vi har haft filten i 13 år, så det er afprøvet.
    Spændende med spurvehøgen.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg skal tømme Skyggebed I vil jeg se om det kan lade sig gøre at lægge noget filt ind mod naboen, er dog ikke sikker på om jeg kan få filten bag de clematis, der vokser på plankeværket. Håber det kan lade sig gøre.

      Slet
  4. Du er virkelig en løkoholiker!
    Jaja, vi har alle våre diller :)
    Det blir jo uansett helt fantastisk hos deg til våren. Spennende å se spurvehauken. Den er her også innimellom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også til foråret. :)
      Håber at få lagt de fleste af løgene i løbet af oktober, hvor jeg har efterårsferie i uge 42, men det kommer jo an på vejret. Hvis det regner meget får jeg ikke lagt løg....og så får jeg travlt til november :)

      Slet
  5. Hej Esther!
    Vilken fantastisk vårblomning det blir i din trädgård. Har inte fått min lökleverans ännu, men den är på väg. Så fint Höstsilverax, mina vill inte blomma.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mangler nu kun to pakker med løg, så har jeg fået alle jeg har bestilt :)

      Slet
  6. Det er da helt vildt med alle de løg - men jeg kan jo godt huske det fra de forrige år. Det bliver meget flot til foråret :) Selv har jeg kun omkring 3-400 løg at lægge, men det tager tid, når de skal ned i eksisterende bede.
    Æv for naboens ukrudt ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Her skal de fleste af løgene også ned i eksisterende bede...min "fordel" er jo at nogle bede er jeg nødt til at tømme, fordi de er så inficerede af ukrudt.

      En del af mine løg kommer også i krukker....men først vil jeg se hvor mange af dem jeg kan få proppet i bedene.

      Slet
  7. Der bliver så smukt i jeres have til foråret! Her har vi nærmest ingen forårsløg, og jeg kunne godt tænke mig nogle, men kan ikke rigtigt overskue hvor jeg skal lægge dem. Vores grund er stadig noget værre rod - og ikke den have, vi drømmer om. Men du har da lige inspireret mig til alligevel at finde plads til et par løg eller 20 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellers kan du jo sætte løg i krukker - dem kan du flytte rundt på :)

      Slet