fredag den 18. august 2006

"I - Claudius"


1
2006-09-18 21:34:10
2006-09-18 19:34:10
Dengang i 1976/77 eller hvornår den nu blev sendt i DR, var jeg for lille til at se den - og jeg har af og til tænkt: "Den burde jeg altså se - en gang". Nu er der jo så kun små 4 uger til jeg befinder mig i Rom, og jeg er så småt begyndt at "varme op". For det første har Pernille været sød at låne mig en bog om byen og for det andet har jeg så lige anskaffet mig 5-DVD-boxen af "Jeg, Claudius" i dag. Tænkte at jeg passende kunne se det første afsnit, mens jeg spiste... De første 20-25 minutter vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle mene om den; der var et hav af personer at holde styr på (Godt nok er jeg klassisk-sproglig student, og har derfor kendskab til de fleste personer, men det er immervæk 20 år siden jeg sidst har beskæftiget mig med dem...) og den var da også lidt længe om at komme i gang - men inden jeg fik set mig om, var jeg fuldstændig grebet af historien og måtte tvinge mig selv til at slukke efter jeg havde set afsnit 3! Skal jo ligesom snart i seng! Jeg glæder mig helt sikkert til at komme hjem fra job i morgen - så skal der ses dvd - nå nej - har jo stile at rette. ØV. Onsdag er jeg på job til 21 ....ARGH......det varer sgu da længe inden jeg kan se afsnit 4, 5, 6.... :o( P.S. Amazon har forøvrigt lige meddelt pr. mail at "Denis Leary-DVD'en er på vej :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar