Der er nu visse ulemper forbundet med at have fået adgang til så mange nye tvkanaler: For pokker da, hvor jeg ofte får set noget værre bras, fordi jeg er for doven til at slukke for skidtet *G* Jeg er ikke superbegejstret for kanal4 og 5, synes der er for meget "fniddertv", men de sender i det mindste hhv. "Danmarks klogeste barn" (Ved godt det er en genudsendelse fra sidste år, men jeg har ikke set det før) og "C.S.I." Det er forøvrigt helt vildt fedt atter at kunne se C.S.I. :o) Hvad angår "fniddertv", så hænder det (lidt for ofte), at jeg midt i min nye tv-beskæftigelse (=zapning) bliver hængende til et af de der programmer, man snildt ville kunne undvære. Som f.eks. i går aftes, hvor jeg så det meste af "The Bachelor". Jeg kan sagtens forstå, at mænd gider stille op som "ungkarlen". Jeg mener, hvilken mand ville ikke have det helt fint med at skulle date 25 nydelige kvinder - og så bare kassere dem efterhånden?! ... men ikke om jeg fatter, at kvinderne gider stille op til sådan noget! På den anden side, så findes der jo rigtig mange, der vil gøre næsten hvad som helst for at komme i tv....så.....det kan vel være grunden...? Eller er de bare så desperate efter en kæreste at de er villige til at blive ydmyget for åben skærm? Jeg kender ikke svaret, men jeg undres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar