Indrømmet - jeg er hamrende utålmodig. Nu har vi haft "monstrumet" stående i godt og vel 2 timer - og indtil videre har kræene kun vist det ringe interesse. Okay Speedy har i det mindste gjort store øjne! *G*
Han har også rodet lidt rundt ved klatrearrangementets fod (Muligvis fordi jeg havde sprayet en smule catnip dér! *G*) Men ellers er hans interesse nærmest ikke-eksisterende - endnu da.
Det lader til at Capriccio er vældig begejstret for hængekøjen. De gange jeg har placeret ham i den, har han set ganske tilfreds ud - men er hoppet ned i det øjebik jeg lader ham ligge der uden at ae ham *G*
Så, jeg må nok bare væbne mig med den tålmodighed jeg ikke har for meget af, og så håbe på at kræene har indtaget monstrumet i løbet af natten eller når jeg kommer hjem fra job i morgen :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar