En (anden) fordel ved et hus er naturligvis, at der følger en stump jord med. Hele 220 m2 have i mit tilfælde. Det lyder måske ikke af meget for andre husejere, men når man kun har været vant til at "boltre sig" på 20-30 m2, så er det meget!
Nu er der jo plads til større buske samt masser af planter og krukker! Og jeg kan endelig få etableret mit længe ønskede "sølvbed". (Til foråret altså!)
En stor del af haven er græsplæne lige nu - med bede rundt i kanten. Jeg har naturligvis slet intet overblik over, hvilke planter der gemmer sig - så næste forår bliver ekstra spændende :o) Jeg har dog nået at bemærke en del jordbærplanter samt et par clematis foruden en stor, flot elefantgræs...juhu! Jo, jeg har sandelig meget at glæde mig til.
Så gør det mindre, at jeg de næste par dage* er tvunget til at tage taxa på job, da YBR'ens koblingskabel knækkede i morges!
XJ'erens starter er gået i stykker, så den kan jeg heller ikke køre på.
Godt jeg snart skal flytte! *indtil værkstedet har fået et nyt kabel hjem - forhåbentlig senest torsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar