lørdag den 18. juni 2011

Mere have

Havde sådan set taget flere billeder, der skulle på bloggen i går - men af flere årsager fik jeg det ikke lige gjort, men her er så det indlæg, jeg ville have skrevet i går: I forhaven er hybenrosen på nippet til at springe ud.
 

 Forleden skrev jeg om disse løgplanter, jeg mente var gule allium, da det var afbilledet på kassen - og sandelig om ikke de bliver gule...!

 Kaprifoliens første blomst sprang ud for et stykke tid siden, men siden har den godt nok været længe om at komme i gang - det lader det så til den er ved at være nu og jeg glædes over de lyserøde knopper, der gemmer på en GUL blomst :o)

 Min første blomsterkarseblomst er også sprunget ud - og der er flere på vej.

 Katteurten, som jeg fik som en hel masse små "pinde med lidt grønt på" har vokset sig store og smukke og dækker nu et areal på omkring 1½ m2 af det blå bed.
 Min heliochrysum er endelig ved at komme i gang.

Blomsterkarsen ved siden af var nogle små planter jeg fandt, da jeg klargjorde det lyserøde bed. Syntes det var synd at smide dem ud, så de blev sat i den sorte tønde.

Sidst, men ikke mindst; endnu et billede af det lyserøde bed.
Denne gang fra en anden vinkel, hvor man kan se, at den mørklødede alunrod jeg købte sidste weekend, er ved at få blomster :o)

 Det er forøvrigt sjovt, så smukt jeg synes det bed er ved at blive - men det hænger naturligvis sammen med, at bedet er det første bed i haven, der ligner det jeg drømmer om.

I de andre bede er der stadig så meget græs, der skal fjernes først - og det bliver næppe gjort i år - at de mest af alt minder om "plante-opbevaring". ...og nu må jeg altså lige en tur ud på min morgenhavetur - der er forøvrigt også en solsikkefoderautomat, der skal fyldes :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar