Jeg kan godt huske, hvor ked af det jeg var de første martsdage sidste år. Sådan er det heldigvis ikke i år - jeg har jo fået Felix og Quintus - og ingen tvivl, om at jeg elsker dem højt og ikke vil/kan undvære dem - men Cap var altså noget særligt og jeg savner ham stadig, ikke "til daglig", men ved særlige lejligheder - som fx i dag, årsdagen for hans død.
Han var sådan en kat, man - hvis man er heldig - oplever at bo sammen med een gang i sit liv. Jeg var heldig i knap 17 år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar