Beklager forøvrigt den forringede billedkvalitet, jeg ved ikke hvorfor min telefon er begyndt at tage lettere slørede billeder. Jeg har renset linsen, men lige meget har det hjulpet. Øv.
Her ses hjørnet, som det så ud, før jeg gik i gang.
De, for to år siden, lagte krokusløg blev først gravet op, så lagde jeg fiberdug og omkransede med den rest sten jeg havde liggende. Så blev de også anvendt :)
Dernæst blev der hældt "genbrugsjord" ud i et 8-10 cm tykt lag....og så lagde jeg løg:
- De "gamle" krokusløg (orangegul)
- 'Spring Green' tulipaner
- 'De forkerte Queen of Night' tulipaner
- 'Don Quijotte' tulipaner og
- 'Creme Beauty' krokus
Dernæst blev løgene dækket af et tykt lag jord - og til allersidst monterede jeg et net. Ikke fordi det ser kønt ud, men en af de omstrejfende katte har det med at lægge sine 'l**** i min forhave - som ren og skær provokation.
Om nettet kan holde den væk ved jeg ikke, men det er da forsøget værd :)
Overvejer forøvrigt at tilplante stykket med digititalisplanter - men ved ikke, om det vil se pænt ud?? - så foreløbigt undlader jeg altså.
Jeg har før skrevet om mine manglende ideer til en plan for forhaven, men nu virker det som om en ide langsomt er begyndt at tage form i mit hoved....så må vi se, hvad det bliver til - en gang.
De store projekter for næste sæson er i første omgang at slippe af med det allersidste stykke græsplæne og at få gang i to mistbænke (De skulle gerne blive lavet i løbet af vinteren.) Så må forhaven vente.
Den kommende uge er heldigvis en kort en af slagsen og dernæst venter en uges efterårsferie. Godt nok får jeg gæster en stor del af tiden, men mon ikke jeg også når et par ture i haven. Det skulle jeg gerne, for mangler vist stadig at få lagt i omegnen af 500 løg...!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar