tirsdag den 8. oktober 2013

Et længerevarende haveprojekt - og derfor også et af de længere blogindlæg :)

Inden for den sidste uge er der forsvundet endnu en del af græsplænen og det kan jeg jo kun juble over :)

Nu er der kun en strimmel på godt 1 x 8 m tilbage (langs terrassen) og den forsvinder til foråret, når sidste etape af "projekt brostens-stier" er færdiggjort.

Første etape af projektet blev påbegyndt i juni 2012, hvor de første brosten blev lagt i "det dumme hjørne", som dermed ophørte med at være et "dumt hjørne" ;)
.

Derefter blev projektet sat på pause for et pænt stykke tid. Bl.a. fordi jeg først skulle finde ud af, om jeg ville beholde noget græsplæne eller ej.

I tænkeperioden har jeg så fået færdiggjort en hel masse større eller mindre projekter - jeg nævner i flæng:
  • krydderurte-højbed opsat ved terrassen
  • køkkenhaven anlagt med højbede (og 2 tons skærver)
  • det store skur blev malet
  • Sydhaven anlagt
  • etablering af nyt stenbed
  • anlæggelse af "Det hvide/lyse bed
  • etablering af rionet mellem p-plads og køkkenhaven
  • en lille udvidelse af terrassen
  • opsætning af kompostbeholder m/ormerør
Ind i mellem de ovennævnte projekter, blev anden etape af "Brostensprojektet" også færdiggjort, nemlig en lille brostensti igennem det blå bed, der ved samme lejlighed blev udvidet lidt.


Langt om længe havde jeg nemlig fået taget beslutningen mht. græsplænen - og det var at den skulle HELT VÆK og erstattes af en brostenssti, der fortsætter ind i mine bede og så kunne den første jo lige så godt blive anlagt, eftersom det var lige til at gå til.

(De andre småstier skal igennem to bede (bl.a. Flammebedet) jeg først skal have omlagt, da de bare ikke fungerer tilfredsstillende. I samme ombæring kan jeg så få gjort plads til stierne.)

I løbet af den sidste uges tid er de sidste aflange sten (Sydhave-belægningen) blevet lagt og "hoved-brostensstien" påbegyndt.

Her er kanterne blevet lagt.


Kræene syntes forøvrigt det var mægtig spændende med de der sten... :)


På billedet ovenfor kan man også se overgangen fra Sydhaven til brostensstien.

Her nedenfor; Samme motiv set fra terrassesiden, med stien til Sydhaven til venstre.


Udkig fra Sydhaven.


Her er der så blevet fyldt ud med sten:


Jeg er yderst tilfreds - det bliver faktisk endnu pænere end jeg havde forestillet mig :)


Jeg er vildt begejstret for, hvor fint brostenene passer til mine buksbomhække og er sikker på, det vil se helt fantastisk ud om et års tid, når stenene har sat sig :)


Her til sidst et par før og efterbilleder af området:

FØR

EFTER

Det føles nærmest som om, jeg har fået en ny have....men sådan har jeg det jo hver gang, der sker ændringer i mit paradis :)

Tredje - og sidste etape - bliver en gang til foråret.

Jeg har lige brug for de kommende måneder til at finde de sten jeg mangler...og, ikke mindst, at få lagt penge til side, da haveprojekter jo sjældent er gratis! :)

3 kommentarer:

  1. Det blev vel nok pænt at se på. Jeg har selv granitsten i min have, og elsker det udtryk de giver - især når det har regnet på dem, er de smukke.
    Jeg kan da godt forstå, at det føles som en ny have, det kender jeg godt, så får man udvidet endnu et sted i haven, man søger hen til. Det blev fint og samlende så du har grund til at være stolt!

    SvarSlet
  2. Hej Bente og tak for de pæne ord.
    Jeg er også meget begejstret for granit, mit stenbed og "stenstien" er så vidt muligt også lavet med granitsten. Det nye "løg-bed" i forhaven er dog lavet med fortrinsvis flintesten, da det var mine "rest-sten".

    SvarSlet
  3. Det er da helt utroligt så meget du har overkommet. Herlige små kroge og ingen dumme hjørner der!

    SvarSlet