torsdag den 26. december 2013

Allerede tegn på forår i haven :)

Gik en kort tur igennem haven i dag og så adskillige tegn på forår, takket være det meget milde vejr vi har haft indtil videre.

Overalt kan jeg se krokus pible op - her i stenbedet.


I Sydhaven skal jeg lige love for mine tre små lammeøre har vokset sig sammen til en stor og kompakt plante. Tror den skal deles om et par måneder :)


En af mine bunddækkeplanter (Husker ikke navnet - men den får vist hvide blomster. Den findes også i en variant med røde eller blå blomster, tror jeg.) har bredt sig ret godt, så til foråret skal jeg have den tæmmet en smule og plante det overskydende andre steder.

Jeg vil nemlig gerne have bunddække rigtig mange steder, så jeg kvæler det meste ukrudt. Og ikke mindst  begrænser kræenes muligheder for at bruge mine bede som toilet! Noget de er blevet lidt for gode til.


En anden bunddækkeplante, der breder sig uhæmmet, er guldnælden, tror jeg den hedder.
Her ses tydeligt, hvor den har spredt sig ud i store dele af Flammebedet....og resterne af græsplænen...


...og videre ind i det næste bed....

Der er her tale om en enkelt plante, plantet for to år siden. Det første år voksede den pænt, men ikke voldsomt - det lavede den så om på i år, skal jeg da lige love for!


Det skal jeg naturligvis også have gjort noget ved.
Det er jo planen, at jeg skal have lavet en sti ind i Flammebedet, så jeg skal under alle omstændigheder have ryddet op og flyttet rundt i bedet, så ordner jeg nælden i samme ombæring.

Jeg synes guldnælden er meget fin, så den skal også sættes andre steder i haven - men nu ved jeg så, at jeg skal være over den med saksen ;)

7 kommentarer:

  1. Ja pas på guldnælden, den er slem. Den anden hedder plettet tvetand, den breder sig også lystigt. Lammeøre tager faktisk også godt ved, men du skriver jo også, at du vil dele den. Mon ikke det hele hjælper godt mod kattenes toiletbesøg i bedene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg da håbe det gør, for det er da træls at finde kattelorte hele tiden (også selvom det er mine egne kattes) - de har for pokker 3 bakker inde i huset ;)

      Nå ja, plettet tvetand, var det den hed. Tak. Håber lammeøren breder sig endnu mere - når den er blevet delt - for den er så fantastisk smuk, så jeg vil gerne have klatter af den i alle bede :)

      Slet
    2. Ja lad os kalde en skovl for en skovl :) det er nemmere med hundelorte, de ligger lige midt på græsplænen og kan ses, hvis man altså ser ordentligt efter, ellers er det heller ikke sjovt :)
      Lammeøre breder sig rigtig meget ellers må du få af mig, men det skal den nu nok gøre.

      Slet
  2. Det er jo det nemmeste at kalde tingene ved deres rette navn ;) Jeg havde lammeøre - fra min fasters have - i min gamle have "Frimærket", for større var den ikke - men den gik til.
    I Thyme (som ER en dyr planteskole) ville de have, jeg tror det var 50-60 kr for EN!
    Var derefter så heldig at falde i snak med den haveejer, der sælger meget billige planter fra en bod, beliggende på min mc-skolevej - og hun gravede tre små op til mig, som jeg fik for 15,- Det var jo en noget anden pris ;)
    Men hvis de ikke breder sig som ventet, vender jeg tilbage til dit fine tilbud. Tak for det :)

    SvarSlet
  3. Ja lammeøre og for den sags skyld mange andre stauder er dyre på planteskolerne. Du siger bare til, når vi når sommeren, så finder vi ud af det :)

    SvarSlet
  4. Hej Ester.Plettet tvetand har jeg også flere steder i have..........rigtig god som bunddække.
    Har lige vist mine lammeøre i dag og andet der pibler op af jorden i denne her milde vinter.
    Og en rigtig god 2 juledag til dig Jette

    SvarSlet