tirsdag den 5. maj 2015

NU må I få det at se :)

Køkkenhaveprojektet - fra start til slut (Laaaangt indlæg.)

De sidste sten og fliser blev lagt i dag, og selvom vi endnu ikke er helt i mål, er det på tide I får at se, hvad vi, i de sidste knap to måneder, har knoklet med - med hjælp fra en god ven.

 Når vi har haft et par dage med tørvejr, kan vi få fejet det sidste grus af og feje det ukrudtshæmmende sand i fugerne - og så kan vi få malet højbede, plantebord, bænk (sort) og malet plankeværket færdigt(grønt) ...og SÅ er køkkenhaveprojektet færdigt. Men, det hårdeste arbejde er altså overstået nu og her følger "dagbogen" for projektet:


15.3 påbegynder vi årets største haveprojekt; Stenbelægning i køkkenhaveafdelingen i stedet for skærver.

Der er i alt to tons skærver, der skal fjernes, så det bliver taget i etaper.
 

To af siderne omkring det lille skur har været "problemområder" siden jeg flyttede ind - det skulle der også gøres noget ved. Først fjernes alt ukrudtet og der graves nogle cm jord af.


20.3 er skærverne under plantebordet blevet fjernet og de øverste 10-12 cm hård lerjord graves væk. Den syriske rose skal naturligvis blive stående.


24.3 er der lagt brolæggersand ud og der gøres klar til fliselægning under plantebordet. Det er mest praktisk, da de er nemmere at feje jord op fra end chaussesten.


25.3 - som det ses, mangler vi stadig at fjerne en del skærver...! Ligesom vores ene adgangsvej nu er spærret af en voksende bunke jord..!



26.3 bliver betonfliserne (en blanding af 30x30 og 40x40) lagt omkring skuret og under plantebordet.


16.4 får vi fjernet de sidste skærver. Endelig. Dette er især kærestens fortjeneste. Hold op, hvor han har knoklet med de skærver.


17.4 bliver der gravet jord af....pyh...sådan noget lerjord er tungt. Heldigvis er det ikke min ryg, det går ud over ;)
Egentlig har jeg tænkt mig at hakke jorden i småstykker og blande op med lidt grus og plantesækkejord...men efter at have bearbejdet noget af jorden i 1 time og smidt den i det ene højbed, må jeg konstatere, at det simpelthen ikke er arbejdet værd. Det tager ALT for lang tid. Så foreløbigt lader vi blot bunken ligge.


18.4 bliver det første ton chaussesten (+ de overskydende fra sidste års projekt; ca, 150 styk) dog lagt. Der bliver fejet grus, stampet...og så lagt grus ud igen og fejet.

Jeg får også flyttet nogle af de narcisser, der har stået i et ene højbed. De kommer til at stå under den syriske rose.

Jeg er vildt begejstret for, hvordan der kommer til at se ud og kan slet ikke se mig mæt på den nye belægning...og det er meget svært ikke at vise billeder her på bloggen...!


29.4 er det endelig tid at fortsætte projektet.

Det er mit job at fylde trillebøren med sten...og det gør jeg....mange gange i løbet af eftermiddagen. Til sidst fejer jeg grus ud over og går og glæder mig til det blive stampet, men det bliver det først når alle sten er lagt.


Jeg har dog allerede en mægtig god fornemmelse af, at det her bare bliver godt..og folk, der har set noget af arbejdet, giver mig da også fuldstændig ret :)


30.4 bliver de sidste sten lagt...og damn....der mangler stadig nogle. Hovederne bliver lagt i blød, for vi vil ikke bruge penge på endnu et læs sten....vi mangler jo kun til små 2,5 m2...max.

Vi snakker frem og tilbage om det skal være sf-sten eller betonfliser (Begge slags sten er allerede brugt omkring arealet.)


6.5 Vi har fundet en løsning; vi "forlænger" betonfliserne fra mc-p-pladsen og fylder kanterne ud med chaussesten...der er lige sten nok!

Langs siderne af det sidste højbed mangler der stadig chaussesten, men de bliver først lagt til næste år, hvor vi alligevel indkøber et nyt ton sten - når forhaven skal omlægges.

Jeg er meget tilfreds med denne løsning :)


Sidste omgang stampning er overstået.
Jeg fejer gruset lidt væk for at kunne tage nogle billeder til dette indlæg...og her til sidst, lidt billedspam af vores nye belægning i køkkenhaven :)








Ingen tvivl om, at det har været et stort og hårdt projekt vi kastede os ud i, men det er så tydeligt at dette er en meget bedre løsning end de sorte skærver var. Jeg er så begejstret, at jeg kunne hoppe op og ned af glæde ;)

18 kommentarer:

  1. Du verden så flott det har blitt! Det er litt av en jobb dere har gjort. Stein er veldig anvendelig i hagen, og det blir så lett å holde det like fint. Bra jobbet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Ja, det var hårdt arbejde...og jeg lavede ikke en gang det hårdeste. Jeg elsker sten i haven og jeg elsker stenbelægning, så det her er helt sikkert det bedste jeg kunne gøre ved køkkenhaven. Jeg var SÅ træt af de sorte skærver, der lå der før.

      Slet
  2. Godaften Esther.Hvor er det dejligt at i nu endeligt kan se en ende på alt det brolægger arbejde.................og det ser bare rigtig godt ud.Kan godt forstå at du ikke kan få armene ned.Vi har også været noget af det samme igennem for nogle år siden..................og det var hårdt.
    Ikke et billede for meget.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette. Ja, det er skønt brolæggerarbejdet er slut - for nu. Næste år er det forhaven, der står for tur - og lur mig om ikke der også skal laves noget med chaussesten ;)

      Slet
  3. Hvor er det blevet fint. Jeg kan rigtig godt lide den måde I har blandet belægningerne på. Tillykke med køkkenhaven. VH Nina

    SvarSlet
  4. Jeg ved lige hvordan det føles med den der lerjord.....Men et rigtigt flot resultat, kvalitetsmaterialer fornægter sig ikke. Men øhm hvordan vil i holde ukrudt ned i fremtiden, en ukrudtsbrænder eller fingre og knæ. Flot er det, og det bliver kun smukkere med tiden. Tillykke, og sæt så kryds i bogen under, tungt arbejde overstået.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha ja, lerjord...den er træls at arbejde med, synes jeg :) Er glad for det er overstået - for nu. I forhaven (som står for tur næste år) er det ikke blot lerjord, men lerjord med traktose i stor stil....det bliver vist noget med at grave de fleste planter op og jordforbedre i stor stil, der hvor der ikke skal ligge sten.

      Mht. ukrudt, så foregår det indtil videre pr. håndkraft, men ønsker mig nok en ukrudtsbrænder i fødselsdagsgave...måske ikke superromantisk...men dælme praktisk...haha :)

      Slet
  5. Sindsygt flot og jeg er sikker på at det er bedre at arbejde på end skærverne. Det har jo også været et rigtigt sno arbejde for nogle af stederne er der jo småt med plads, så jeres kroppe må være helt smadret efterhånden. Pyhh jeg bliver helt træt ved tanken :-) Tillykke med det, det er godt gået
    . Hils og knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have og du har helt ret. Det er også så meget mere behageligt at gå på, køre trillebør på osv. Jeg er helt vild med min "nye" køkkenhave :)

      Slet
  6. Sikke flot det er blevet! Jeg forstår så sandelig din begejstring. Og selv om det var en nødløsning, så er kombien af natur- og betonsten jo flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ret overrasket over, hvor fint de forskellige belægninger passer sammen. Jeg ville dog helst stadig have haft chaussesten, men måske jeg til næste år er blevet så glad for betonstens"indgangen", at jeg lader det være.

      Slet
  7. Sikken et arbejde I har haft, men hvor er det blevet flot. Dejligt at være færdig med det store arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg stornyder det også, kan du tro. Godt nok er der stadig masser af malearbejde, fugegrus-arbejde osv. men det er noget vi kan tage lidt efter lidt.

      Slet
  8. Det er da bare blevet så flot. Jeg elsker når man laver blandet belægning. Hårdt arbejde, men det hele værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg er meget glad for resultatet :)

      Slet
  9. Hold nu maule, hvor er det blevet flot jeg er godt nok begejstret og forstår godt du ikke kan se dig mæt. Samtidig retter jeg en stor tak til dig, for du har lige løst et af mine problemer :o)
    Det kommer du til at se mere til i mit næste indlæg :o))))
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)
      Nu er jeg da godt nok spændt på, hvordan jeg har løst et af dine problemer...det glæder jeg mig til at læse/se på din blog :)

      Slet